x
Annonce
Debat

Debat: Mindre tavle, mere støttende undervisning

Flere partier foreslår at afskaffe den understøttende undervisning til fordel for flere almindelige timer i folkeskolen. Men folkeskolen har ikke brug for mere tavleundervisning.

Med den seneste folkeskolereform fik eleverne flere timer i dansk og matematik, og samtidig indførte man timer til understøttende undervisning. Resultatet blev som bekendt en længere skoledag, men tanken var, at den understøttende undervisning skulle bidrage til, at det også blev en anderledes skoledag. En mere varierende og anvendelsesorienteret skoletid, hvor målet blandt andet var at flere elever blev motiveret gennem nye undervisningsformer og alle skulle blive så dygtige, som de kan.

Det er ikke sket alle steder og derfor foreslår flere partier nu at afskaffe den understøttende undervisning. Det er en naturlig reaktion, når man kan se, at det ikke virker mange steder. Men uanset hvad man beslutter er det afgørende, at man ikke svækker på målet om at skabe en skole, der er andet og meget mere end tavleundervisning.

I Dansk Erhverv mener vi derfor ikke, at flere timer i f.eks. dansk og matematik er løsningen på den udfordring, at den understøttende undervisning ikke fungerer. Vi mener, at der er behov for andre tiltag, som blandt andet er mulige når den understøttende undervisning bringes i samspil med skolens kernefag. Matematik kan f.eks. gøres mere levende og virkelighedsnær, hvis man arbejder med problemer fra erhvervslivet – og her kan niveauet tilpasses både de svage og de stærke. Det handler om at give fagene praktisk ophæng, så eleverne i højere grad oplever hvad de kan bruges til.

Så lad os endelig ikke droppe ambitionen om at skabe den spændende skoledag eleverne blev stillet i udsigt med skolereformen. Lad os i stedet sætte kræfterne ind på at skabe en skoledag, der kobler kernefagene med den omverden de fungerer i på den anden side af skoledøren.

Claus Rosenkrands
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce