Annonce
Debat

Debat: Medaljer til unge håndværkere er vigtigere end håndbold

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills.

Samtidig med EM i håndbold skal en anden stor konkurrence til at gå i gang. 16. januar begynder DM i Skills. Det er den årlige konkurrence for dygtige unge, der dyster om medaljer i deres fag.

I løbet af de kommende dage vil flere hundrede af de dygtigste elever på erhvervsuddannelserne konkurrere i bagværk, rørlægning, robotprogrammering og meget mere. DM i Skills er derfor en unik mulighed for at vise danskerne, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. Og det er trods alt vigtigere at sætte fokus på, end hvorvidt Danmark vinder guld i Stockholm i håndbold.

Tendenserne på arbejdsmarkedet viser, at vi kommer til at mangle faglærte i Danmark. De seneste tal for udviklingen i ledigheden for nyuddannede bakker op om, at faglærte er eftertragtede. De nyuddannede faglærte har blandt andet den laveste dimittendledighed af alle uddannelsesgrupper.

Samtidig viser tallene, at blot 17 procent af en ungdomsårgang forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, inden de fylder 25 år. I 2010 lå andelen på 22 procent. Vi uddanner dermed markant færre faglærte end for blot otte år siden. Der er også langt til målsætningen om, at 25 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

De brede samfundstendenser har længe trukket i retning af, at flere får en akademisk uddannelse. Samtidig lever vi mere opdelt end tidligere. For 10 år siden var faglærte i overtal i de fleste storbyområder, mens bybilledet nu domineres af personer med videregående uddannelse.

Mange unge vokser op uden rigtig at vide, hvad en elektriker, maskintekniker eller mediegrafiker laver i dag. Engang kendte alle erhvervsuddannelserne og fagene fra bybilledet eller forældremødet. Man havde en bedre fornemmelse for, hvad der lå i de forskellige fag og fagets muligheder.

EM i håndbold er en vigtig begivenhed. Men det er DM i Skills også. Mange unge synes, at det er svært at vælge uddannelse. Mange er bange for at vælge forkert, eller at deres valg er for hele arbejdslivet. Vi ved også, at forældrene har meget stor betydning for valget af uddannelse. Med mere end 100 erhvervsuddannelser og et arbejdsmarked, der er forandret, siden forældrene stod over for lignende valg, skal vi som samfund være bedre til at bruge en begivenhed som DM i Skills.

Det er jo ikke fordi, der ikke er omtale af de unge, der vælger studentervejen. Hele sommeren - fra studenterne springer ud, til de får besked på, om de er kommet ind på drømmestudiet – er der massiv mediedækning, der minder om EM-niveau. Desværre er det ikke helt det samme, når de faglærte får svendebrevet. Det er en skam.

Cirka 1,2 millioner danskere har en faglært uddannelse. Det er mennesker, der hver dag går på arbejde og udfører et håndværk. De får landets største produktionsrobotter til at køre, de sørger for vores ældre kan sove trygt på plejehjemmene, og sikrer at hjulene i detailhandlen snurrer rundt. Den faglige stolthed er noget af det, som DM i Skills kan være med til at fremelske. Stolthed og medaljer.

DR havde engang et populært underholdningsprogram, der hed “To fag frem”, hvor forskellige faggrupper dystede mod hinanden. En perfekt kombination af håndværk og sportsånd. Det var mejerister, tømrere og slagtere, der dystede i deres fags færdigheder foran hele Danmarks befolkning. Det er sådanne billeder, vi skal have frem, og det er noget af det, som DM i Skills kan, fordi det kan give danskerne større kendskab til erhvervsuddannelserne.

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills, der kan fortælle de unge og deres forældre om de gode danske håndværk og ikke mindst den solide vej, det er at begynde en karriere som faglært.

Annonce
Mie Dahlskov Pihl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce