Annonce
Debat

Debat: Mørke midt på dagen

Annonce

For 80 år siden skrev Arthur Koestler romanen ”Mørke midt på dagen”. Bogen åbnede Vestens forfærdede øjne for Stalintidens terrorregime i Sovjetunionen. Bogen minder os om, at diktaturets første offer er sandheden og moralen.

For 30 år siden faldt muren mellem det kommunistiske Østeuropa og det frie Vesteuropa. To år senere, i 1991 faldt Sovjetunionen sammen, og for russerne var det starten på opgøret med 70 års kommunistisk undertrykkelse.

Noget af det eneste positive, man kan sige om undertrykkelsens år, er desværre, at de gav inspiration til det 20. århundredes måske vigtigste politiske roman, den ungarsk-jødiske Arthur Koestlers værk, "Mørke midt på dagen". Den bør man læse, fordi diktaturet er en tilstand, som kan vende tilbage. Nogle mener, at der er tendenser til det i Europa for tiden, når man betragter Ruslands, Ungarns og Polens indgreb mod liberale rettigheder. Læser man Koestlers bog, bliver det imidlertid klart, at kommunismen var et helt anderledes totalitært og menneskenedværdigende diktatur.

Baggrunden for romanen er Moskva-processerne, som fandt sted kort før 2. verdenskrig i 1937-38. Mindst 700.000 mennesker blev henrettet i et grotesk teater af retssager, som beskyldte høj og lav i det sovjetiske samfund for samfundsskadelig virksomhed, terrorisme, mord og samarbejde med fjender i USA og Vesteuropa. Selv de højest placerede embedsmænd, militærfolk og politikere blev ramt. I dag kan det kun forundre, at mange venstreorienterede i Danmark, resten af Europa og vesten forsvarede processerne.

Koestler var overbevist kommunist i 1930'erne og arbejdede for Komintern, den kommunistiske internationale. Han blev fjende af ideologien efter Moskvaprocesserne. I 1939 begyndte han at skrive på sit opgør med den kommunistiske tro, men originalmanuskriptet forsvandt i krigens tumult og kun en oversættelse til engelsk overlevede. Den havde hans veninde lavet. Så fandt en tysk studerende det tyske originalmanuskript i 2015.

Nu er bogen netop blevet nyoversat til engelsk. Forhåbentlig får vi også en genudgivelse på dansk. "Mørke midt på dagen" har sit anslag i 1938, hvor kommunisten Nicolas Salmanovitch Rubashov arresteres og anklages for forræderi mod kommunistpartiets officielle linje. Han er revolutionshelt og har arbejdet 40 år for partiet. Vi følger ham gennem nogle få uger, til han henrettes med et nakkeskud i en mørk kælder.

Handlingen foregår i Sovjetunionen, selv om vi aldrig hører navnet på hverken landet eller på den diktator, der står bag anklager, udrensninger og henrettelser. Stalin omtales kun som nr. 1. I dag betragter vi almindeligvis begreber som skyld og uskyld, menneskelig værdighed og retfærdighed som umiddelbare sandheder. Rubashov og kommunismen har imidlertid for længst ofret sådanne moralske og etiske overvejelser for revolutionens sag. I den kommunistiske kamp eksisterer individet kun som en million mennesker divideret med en million. Mennesket og dets lykke er en abstrakt størrelse, og det enkelte menneske kan ofres, hvis det gavner den store sag.

Det er i opgøret med denne tænkning, "Mørke midt på dagens" eviggyldige indsigter af etisk karakter skabes. Rubashov har ingen illusioner, da han arresteres. Han er afklaret med, at han formentlig vil blive henrettet. Han udvikler sig personligt i tiden op til henrettelsen. På den ene side erklærer han sig skyldig og lader sig henrette, fordi det vil være i revolutionens forsatte interesse. En slags Kristusfærd, hvor han påtager sig partiets skyld og ofrer sig, så troen på kommunismen og regeringsledelsen har folkets opbakning. På den anden side gennemgår han en udviklingsproces, hvor han finder tilbage til kristent-humanistiske værdier. Han indser, at mennesket og summen af mennesker ikke kan reduceres til et spørgsmål om ren materie og nytteværdi.

Det er en roman, der viser, at et menneske til tider kun ser klart, når det står nøgent, nedbrudt og desillusioneret over for døden. "Mørke midt på dagen" spidder det 20. århundredes kommunistiske ideologi. Den viser os, at den abstrakte menneskehed ikke må få fortrin for de nulevende individer. Ved romanens udgivelse i 1945 var modtagelsen blandet. Langt hen ad vejen lykkedes det for kommunisterne at så tvivl om Kosters person og troværdighed i den vestlige offentlighed. Koestler ventede spændt hvert år i oktober måned på, om han ville modtage Nobelprisen i litteratur, men det skete aldrig. Det ville ellers have været et både moralsk rigtigt og litterært fortjent valg.

Vi lever i en tid, hvor antidemokratiske tendenser ses flere steder i Europa, og selv om der er langt til diktaturet, så er god litteratur en effektiv vaccination mod farligt tankegods. Arthur Koestlers roman ”Mørke midt på dagen” er en isnende oplevelse, der sætter sig spor i sjælen. Læs den før din nabo og få genopfrisket, hvorfor personlig samvittighed og borgerlige moralbegreber er det eneste værn, når de abstrakte mål tager magten.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce