Annonce
Debat

Debat: Landbrug & Fødevarer lyver om danske svin og antibiotika

Landbrug: Med store annoncer i både Politiken og Jyllands-Posten forsøger landbrugets dominerende interesseorganisation at overbevise offentligheden om, at ”danske grise får mindre antibiotika end de fleste.” Men Landbrug & Fødevarer taler usandt.

Side 3-annoncer i de to førende dagblade dokumenterede tilsyneladende 7/10, at danske svineproducenter har et minimalt forbrug på bare 40,8 mg antibiotika pr. kilo svinekød, i modsætning til f.eks. tyske landmænd, der hævdes at bruge 89,2 mg, og de spanske producenter der angiveligt bruger hele 362,5 mg antibiotika pr. kilo.

Påstanden er baseret på en EU-opgørelse fra 2016, og i småtingsafdelingen for fejl skal det bemærkes, at annoncens tal trods dens klare overskrift ikke kun dækker svineproduktion men hele den samlede husdyrproduktion i de pågældende lande. Den afgørende fejl er dog, at opgørelsen slet ikke kan bruges, sådan som Landbrug & Fødevarer gør det. Det er her de store dagbladsannoncer for alvor lyver.

I ESVAC-rapporten, som Landbrug & Fødevarer selv opgiver som deres kilde til påstanden om de danske svins minimale forbrug af antibiotika, advares der direkte mod at anvende tallene, sådan som Landbrug & Fødevarer gør det. I rapportens indledning side 5 står der sort på hvidt, at data ikke bør bruges til at sammenligne landene indbyrdes. Læs selv advarslen:

”Det skal understreges, at de data, der er præsenteret i denne rapport, ikke bør bruges alene som grundlag for at fastlægge management prioriteter, og at yderligere data om produktion af dyr pr. areal, tilgængelige veterinære lægemidler og andre faktorer bør overvejes. Det anbefales også ikke at bruge de data, der er præsenteret i denne rapport, til direkte sammenligning mellem landene, da der kan være behov for mere detaljeret indsigt og analyse.”

For hæderlige danske landmænd er det stærkt belastende, at deres egen interesseorganisation sætter deres gode navn og rygte på spil i dyrt betalte annoncer. Men Landbrug & Fødevarers misbrug af data udfordrer også chefredaktørerne på Politiken og Jyllands-Posten. Efter medieansvarsloven er det dem, der har ansvaret for sandhedsindholdet i dagbladenes annoncer.

Politikens journalistiske chefredaktør Anne Mette Svane beklager stærkt, at avisen har bragt de misvisende annoncer. Chefredaktøren skriver i en mail 16.10, at hun beklager ”dybt, at Politiken har viderebragt et fortegnet billede af udviklingen i landbrugets forbrug af antibiotika (…). Vi vil være mere agtpågivende i forhold til denne typer af annoncer.”

Hverken Landbrug & Fødevare eller Jyllands-Postens chefredaktør har kommenteret annoncen, til trods for flere rykkere.

Annonce
Kjeld Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.

Annonce