Annonce
Debat

Debat: Lad være med at sparke bagud – som Løkke og Sass

Alle, der har prøvet at forlade en arbejdsplads, ved, at det er en kunst at få sagt pænt farvel.

Lige meget om exit er selvvalgt eller tvungent, så gælder det om at have en klar strategi for selve afskedsøjeblikket. Vi taler altid om det vigtige førstehåndsindtryk, men i afskeden skriver du den historie om dig selv, som skal fortælles for eftertiden. Selv om det kan være fristende at få aflæsset den frustration, der har ført til farvellet, så overvej lige det her: Hvad kommer der ud af det?

Selv om du har lyst til at få det sidste ord, selv hvis du ved, du har ret og selv hvis du tror på, at du ved at fortælle et par sandheder kan ændre tingene til det bedre for dem, du lader tilbage, så bare…DON’T!

Sandsynligheden for, at det er dig, der kommer til at virke bitter, er stor. Selv hvis du har en legitim pointe, er det skidt at sparke bagud, og det gør dig til et grimmere menneske i andres øjne.

Den seneste uge har budt på et par bemærkelsesværdige afskedsseancer: Lars Løkke havde nøje tilrettelagt to sofa-interviews om sin afgang som Venstreformand. Alt var velovervejet, men han kunne ikke lade være. Med at sende nogle onde stik afsted mod Kristian Jensen. Fik antydet, at han havde udpeget ham som minister på trods af hans kvalifikationer, ikke på grund af dem. At han aldrig havde set Jensen som den næste formand. Undsagde, at der nogensinde skulle have eksisteret et formandskab.

Henrik Sass tog endelig konsekvensen af, at han ikke kan trives i parlamentarismens rammer. I sit eneste tv-interview brugte han taletiden på at klage over pressen. At man aldrig får lov til at forklare sin politik, men altid skal forsvare sig. Hetz kaldte han det.

De to profiler er begge kendt som politiske strateger. Men i deres svanesange valgte de den forkerte taktik. Nu husker vi dem som mindre, end de var.

Annonce
Rikke Dal Støttrup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce