Annonce
Debat

Debat: Lad de unge få et frirum til at skabe uden karakterer

Dronningen sagde de berømte ord om, at vi skal huske at gøre noget unyttigt.

Målsætning har længe været et individuelt selvrealiseringsprojekt ud fra en entydig betragtning om, at nytteværdi måles i resultater. Humanistiske og kreative fag nedprioriteres ud fra samme devise.

Men vi kan ikke lade de unge gå rundt med alvorstunge miner og tunge skuldre, fordi de konstant bombarderes med dommedagsprofetier eller skyhøje præstationskrav med klimadepression og præstationsangst til følge.

Lad de unge få præstationsfrie rum, hvor de kan udfolde sig uden bedømmelse ikke bare i kreative fag, men også i de boglige fag og skrive stile, lave projekter i fysik, kemi og biologi, fordybe sig i et historisk eller samfundsvidenskabeligt emne uden karakterbedømmelse, så glæden ved at skabe og ved at udfolde sig, stimuleres med skuldrene nede.

Angst og depression hæmmer kreativiteten, og de unge fortjener at opleve sorgløshed, uden at det behøver foregå i en flugt af stimulanser og alkoholtåger. Men vi fortjener også som samfund at styrke livskvaliteten.

Vi mennesker er jo ikke øer, vi er tæt forbundne med hinanden og med naturen. Samfundssind er at passe godt på de fælles værdier, måske skulle vi også opdyrke natursind her i 2019 og styrke forståelsen for den rigdom, skønhed og mangfoldighed, der er i livet og i naturen omkring os, som vi selv er en del af.

Hvor naturvidenskaben kan fortælle os, hvorfor det er så vigtigt at passe godt på naturen og hvordan, kan humanismen finde mening og sammenhænge. Kunst og kulturliv giver os oplevelser der rør os eller reflektion over, hvad det vil sige at være menneske.

Det unyttige er i høj grad nyttigt.

Annonce
Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce