Annonce
Debat

Debat: Kystbeskyttelse må ikke skabe en mur mellem by og vand

Astrid Kock Grusgaard
Annonce

Debat: Denne sommer har vi nydt de danske kyster og fjorde som aldrig før. Og selvom vejret har været til den kølige side, har vi søgt mod vandet – på stranden, på havnen, på fjorden, i båden. Vand og hav har og vil altid have en særlig tiltrækningskraft – ikke kun når vi er på ferie, men også for vores valg af bopæl. Det paradoksale er, at vandets tiltrækning også kan blive det modsatte: Noget vi må flygte fra – et naturfænomen, der truer med at ødelægge store materielle værdier og jage folk fra hus og hjem.

Vi oplever i stigende grad kraftigere og hyppigere skybrud og stormflod som følge af klimaforandringer. Mange kyst- og fjordkommuner står derfor overfor en fælles udfordring om, hvordan kystbeskyttelse og klimatilpasning af byerne skal løses. Mens der ikke er tvivl om, at der er behov for en løsning, er det en større diskussion, hvordan vi løser opgaven bedst. Det er nemlig langt fra ligegyldigt, hvordan vi griber opgaven an.

Jeg er personligt af den overbevisning, at vi skal tænke holistisk og værne om den værdi, som naturen giver os, og som vandet repræsenterer. Vi må derfor ikke i beskyttelsens navn bygge mure mellem byen og vandet, men finde løsninger, der balancerer sikkerhed med livskvalitet, og som tjener flere formål for byen end blot at beskytte os mod vandmasserne.

Med FN’s forudsigelse om, at 2/3 af verdens befolkning i 2050 vil bo i byerne, tyder det ikke på, at urbaniseringstendensen vil mindskes i fremtiden. Det betyder, at vores byer skal rumme flere mennesker, og prognoserne efter Covid-19 tyder på, at særligt de store og mellemstore vil fortsætte med at opleve øget tilflytning.

I en by som Vejle er indbyggertallet i perioden 2012-2019 steget med 10,1 %. Tilsvarende stigninger ser vi i flere andre danske kyst- og fjordbyer, og mange af dem har valgt at udbygge byen mod vandet, f.eks. ved at lave byfornyelse af gamle havneområder, som man har set det i både Vejle, Odense og Svendborg. Byudviklingen er med til at skabe attraktive byer i tæt kontakt med det omgivende vand, men de skal samtidig være klimaresistente og sikre at bo i. Det er en kompleks udfordring. Men den er ikke uløselig.

Det er min erfaring, at det er vigtigt at tænke hele vejen rundt om problem og løsning. For der er behov for helhedsorienterede løsninger, som tager hensyn til mere end det ekstreme vejr, vi har i vente. Klimatilpasningsløsningen skal øge byens eksisterende potentialer og gerne bidrage til at skabe nye, f.eks. ved at tænke klimatilpasningen sammen med infrastrukturen, så et dige også bliver en cykelsti eller ved aktivt at bruge naturen og skabe rekreative områder, som det er målet med kystbeskyttelsesprojektet ’Den Blå Kant’ i Svendborg.

Når vi i dag som rådgivere sammen med kommunerne planlægger disse projekter, skal vi holde op med at se klimatilpasning som tekniske anlæg. Det er netop, når løsningen ikke længere bliver ’opdaget’ af borgerne og går ud over sin funktion som teknisk anlæg, at vi er lykkes bedst.

Når klimatilpasningen opleves som værdiskabende i hverdagen – som en smuk cykelrute eller et levende havnemiljø – opnår den sit fulde potentiale. Det er en spændende opgave, vi i fællesskab skal udforske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Struer

Et skridt nærmere en dukkert

Annonce