Annonce
Debat

Debat: Kvinder bør gå på juleferie den 12. november

I Danmark har vi ikke ligeløn. Mænd og kvinder tjener ikke det samme. Nej, faktisk er der 14,6 procent forskel på den gennemsnitlige timeløn for mænd og for kvinder. Omregnede man den ulige løn mellem kvinder og mænd til antal arbejdsdage svarer det til at alle kvinder i Danmark kan gå på juleferie den 12. november i år – og først vende tilbage 1. januar igen.

Ofte hører jeg i debatten at det er en myte at mænd og kvinder ikke tjener det samme, men det er simpelthen faktuelt forkert. Lønforskellen på 14,6 procent stammer fra Danmarks Statistik standardberegning for timefortjeneste, som har den fordel at lønbegrebet ikke påvirkes af mænd eller kvinders fravær i forbindelse med barsel, sygdom ellers barns sygdom. Selv hvis man tager højde for mænd og kvinders forskellige valg af jobs findes der en betydelig ”uforklarlig” forskel i lønnen.

Der er flere ting, som bør gøres for at sikre, at vi i Danmark får lige løn for lige arbejde – og det kommer ikke af sig selv. Ny forskning kunne tidligere i år afsløre at åbne lønlister, hvor virksomheder er tvunget til at offentliggøre, hvor meget deres ansatte tjener har en effekt i forhold til at mindske forskellen i løngabet mellem mænd og kvinder. Forskningen viste desuden at de virksomheder, som reducerede løngabet også ansatte flere kvinder og at flere kvinder blev forfremmet.

Det var da et sted at starte.

Annonce
Nanna Bonde
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Annonce