x
Annonce
Debat

Debat: Kan Corona lære os noget om håndtering af klimakrisen?

Midt i coronakrisen kan vi også opleve, at det som er udgrænset i en hektisk krævende hverdag får rum. Og ikke mindst ser vi tusinder melde sig frivilligt til beredsskab og nabohjælpegrupper.

I Paris kan de høre fuglene synge. Italienerne synger fra balkonerne. Børn er sammen med deres forældre. Mange flere har tid til at nyde det spirende danske forår, bage boller, lave mad sammen og spille brætspil. Haveejere kan begynde at gøre forårsarbejdet. Verden er blevet langsommere og mere nær. Midt i coronakrisen kan vi også opleve, at det som er udgrænset i en hektisk krævende hverdag får rum. Og ikke mindst ser vi tusinder melde sig frivilligt til beredsskab og nabohjælpegrupper. Omsorgen og empatien rækker ud over de nærmeste.

Men det er også vildt skræmmende. Alle oplever vi begrænsninger i vores valgfrihed, og vi tvinges til at ændre livsstil og adfærd. Det, der var hverdagens kendte og trygge vaner for et øjeblik siden, bliver markant og bestandigt ændret, og mange af os mister helt eller delvist vores indkomstgrundlag. Og neden under lurer frygten for, hvordan og hvornår det vil ramme os selv og vores kære. Vi mærker vores skrøbelighed som mennesker over for kræfter i naturen som vi ikke kan kontrollere, vi konfronteres med døden og afmagten.

I Frankrig har præsident Macron erklæret sundhedskrig og sat landet i undtagelsestilstand. Selv Trump har vendt 180 grader og taget initiativer til at afbøde coronakrisen, og i Danmark taler ikke blot statsminister, fagministre og myndigheder til os på daglige pressemøder. Også dronningen har med præcision og elegance formanet os om ikke at handle tanke- og hensynsløst.

Hele vejen rundt læner vores danske politikere sig op af videnskaben og sundhedsfaglige vurderinger kombineret med en politisk dømmekraft der tilsiger forsigtighed. Derfor hører vi igen og igen vores statsminister sige, at hun hellere vil handle for tidligt og for meget, end for sent og for lidt. Det er politisk lederskab, hvor der ikke gambles med borgernes liv og velfærd.

Samme politiske lederskab får vi brug for på den anden side af coronakrisen. For der er og kommer mange andre og langt større kriser at håndtere, ikke mindst klima- og miljøkriserne nationalt og globalt. Lige nu afdæmpes CO2-udslippet, som vi også så ved finanskrisen i 2008 og energikrisen i 70’erne. Men hver gang steg CO2-udledningerne, når økonomien gik op i gear. Det vil vi se igen – med mindre vi vælger at handle anderledes. Medmindre vi ser et politiske lederskab, der både lytter til den videnskaben, som i årtier har prøvet at råbe de ansvarlige op og handler efter samme forsigtighedsprincip, som vores statsminister styrer efter lige nu.

Faktisk er den videnskabelig evidens på klimaområdet på mange måder tungere end i forhold til pandemier. Vi ved, at der er en direkte og proportional sammenhæng mellem udslip af drivhusgasser og temperaturstigning, og vi ved med 99,9 procents sikkerhed, at CO2-stigningen skyldes menneskelig aktivitet. Så med mindre vi laver hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde, så er vi er på vej mod 3,2 grader år 2100. Det er at gamble med nuværende og ikke mindst kommende generationers liv og velfærd og hele det naturgrundlag, som giver liv til både mennesker, dyr og planter. Når verden bliver varmere vil det medfører sygdomsspredning – ikke mindst fra troperne – der langt kan overstige konsekvenserne af corona.

Coronakrisen er – måske – over til sommer, og derfor kan de mange restriktioner virke overskuelige. Men det er klimakrisen ikke – og skal vi sammen klare den, kræver det også på dette område mange politiske tiltag og reguleringer. Der kan være forskellige veje som klimarådets anbefalinger langt højere CO2 afgifter, så vi får et reelt økonomisk billede af, hvad der belaster mest, samt massive investeringer i vindmølleparker og udfasning af al sort energi.

Men vi kommer heller ikke uden om ændringer i vores adfærd og livsstil for eksempel i forhold til hvad vi spiser, hvordan vi bor, transporterer os og holder ferie. Det fordrer både politiske klarsyn og handlemod, men bestemt også samfundssind. Ja måske skulle vi finde et større ord, der rummer, at vi besinder os på både samfund og natur, og husker at vi nok er danskere, men først og fremmest jordboere.

Men det kræver ikke kun, at vi gør hvad myndighederne siger, for så kan vores dyrebare demokrati hurtigt få autoritære træk. Kriser kan være en kærkommen lejlighed for ledere og eliter til at fastholde magten og forstærke uligheden. Men de kan også være en mulighed for at skabe et endnu mere involverende og forpligtende demokrati for både os borgere og vores valgte ledere.

At vi både klarer corona og klimakrisen – sammen. At omsorg og empati rækker ud til de mange, og alle bidrager og tænker mere på helheden end sig selv – fordi vi grundlæggende har forstået, at vi er dybt forbundne og afhængige af hinanden. Kriser kan være chancen for, at vi skaber et fremtidigt bæredygtigt samfund, hvor vi værner om både hinanden og naturen – og finder ud af at mindre vækst og materialitet kan give plads til mere af det som får mennesker til at trives: fællesskab og mening.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce