Annonce
Debat

Debat: København opkræver en milliard kroner fra alle danskere

Du betaler skat til Københavns kommune, uanset hvor i Danmark du bor.

Vi ved allerede, at alle vi vestdanskere betaler mellem 30-40 milliarder kroner om året til hovedstaden, alene fordi alt for mange statslige arbejdspladser er placeret i København og omegn.

Men de færreste ved, at vi også betaler omkring en milliard kroner om året i direkte afgift til Københavns Kommune.

Afgiften hedder dækningsbidrag. Få danskere ved, hvad det betyder.

Det er en afgift, danske kommuner tidligere opkrævede af deres virksomheder som en særskat på erhvervsejendomme. Jeg skriver tidligere, fordi rigtig mange kommuner har opgivet den afgift, da den ødelægger deres virksomheders konkurrencekraft. Og hellere beholde de arbejdspladser og den værdiskabelse end ødelægge den ved en tåbelig og utidssvarende afgift.

I dag opkræver kun få kommuner dækningsafgift – undtagen i hovedstadsområdet og især Københavns Kommune, der alene opkræver en millard kroner om året. Og hvorfor netop her? Fordi i København går dækningsafgiften primært ud over statslige virksomheder, organisationer, institutioner, styrelser, ja selv ministerier og Folketinget. København scorer angiveligt en milliard kroner om året på en dækningsafgift, der for en meget stor dels vedkommende reelt er en ekstra skat på alle danskere.

Det er tankevækkende i en tid, hvor netop de hovedstadskommuner, der kan takke resten af Danmark for deres rigdom, kæmper en indædt og lidet klædelig kamp for at undgå at tilbagelevere nogle af de mange milliarder til de dele af Danmark, der betaler for hovedstadens rigdom.

Derfor bør regeringen og Folketinget hurtigst muligt beslutte, at kommuner ikke kan opkræve dækningsafgift fra statsligt ejede ejendomme.

Eller vi danskere kunne gøre det, vi burde have gjort i 1660, da vi mistede Skåne, Halland og Blekinge. Flytte regering og Folketing til en central placering i Danmark, så alle danskere har fornuftig adgang til vores folkevalgte og ministerier i stedet for at placere dem i Danmarks østligste udkant. Det er simpelthen dybt urimeligt, at København ikke blot bliver rige på regering og Folketing, men derudover opkræver en ’beskyttelsesafgift’ fra alle andre danskere for at nyde det privilegium.

Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce