Annonce
Debat

Debat: Ingen af fremmedkrigernes børn skal ind i Danmark

Syrien: Det er helt vanvittigt at tænke sig, at der findes mennesker, der ganske frivilligt har valgt at forlade deres tilværelse her i Danmark for at rejse til eksempelvis Syrien for at slutte sig til forrykte, islamistiske terrorbevægelser, der er i krig med alt, hvad Danmark og Vesten står for.

Der er mennesker, der har boet i Danmark, som helt frivilligt har sluttet sig til Islamisk Stat, som vel er den mest barbariske og ekstreme terrororganisation, som verden har oplevet, og som har udført utallige grusomheder mod uskyldige civile. Mod mænd, kvinder og børn.

Det er helt vanvittigt. Meget svært at forstå. Men det er ikke desto mindre, sådan det forholder sig. For et par måneder siden vurderede PET, at 158 personer var udrejst fra Danmark for at opholde sig hos militante islamistiske grupper som Islamisk Stat i Syrien og i Irak.

Det er mennesker, som helt åbenlyst udgør en trussel mod Danmark. Mennesker, som med deres valg har vendt Danmark ryggen. For altid. De skal ikke tilbage til Danmark. Vi skylder dem intet.

Senest har der været heftig debat om, hvorvidt disse menneskers børn, som de enten har taget med sig til eller har fået i nogle af verdens værste konfliktzoner – i sig selv bizart – skal have mulighed for at komme til Danmark. Også her er mit svar klart nej!

Regeringen har fremsat lovforslag, der skal gøre det muligt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab det danske statsborgerskab og gøre det muligt at forhindre børn, der fremover måtte blive født af fremmedkrigere i konfliktområder, at komme til Danmark.

Isoleret set fine tiltag. Men jo også helt åbenlyst utilstrækkelige. Dansk Folkeparti har foreslået både, at det skal være muligt at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab også selvom, de ikke har et andet. Og at det skal være muligt at forhindre alle børn af fremmedkrigere - også dem, der allerede er født - i at komme til Danmark.

Og det udstiller regeringens store problem i denne sammenhæng. Det er for stor forskel på retorik og handling. Det er glimrende, at statsminister Mette Frederiksen bombastisk siger til alle fremmedkrigere: ”I er ikke velkomne i Danmark”. Kunne ikke være mere enig! Men det bliver jo ærlig talt en anelse komisk, når fremmedkrigeren Ahmad Salem el-Haj, der i Tyrkiet er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat, selvsamme dag lander i Københavns Lufthavn.

Det er ikke nok med store ord. Der skal handling til. Nu!

Annonce
Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce