Annonce
Debat

Debat: Inderligt kristne må søge frikirke efter liturgi og klassisk tro

Det er i den grad op ad bakke for et ortodokst bibelsyn i disse tider. Folkekirken er blevet et socialt mødested!

Moderne eksistentialisme har flyttet prioriteringen fra det guddommelige til det menneskelige med krav om at finde et jordisk paradis gennem selvrealisering og karriere som glansbilleder af total perfektion med familie, hjem og bil.

Gennem de sidste 10-15 år er denne tendens blevet endnu mere markant via udstillingsvinduerne på de sociale medier. Man er kun noget værd og er lykkedes, hvis man har succes på alle parametre i livet. Den åndeligt guddommelige essens synes trådt helt i baggrunden og erstattet med jordisk eksistens. Respekten for Biblen og religiøs tro har lidt en krank skæbne. Hvad man i gamle dage i almen uvidenhed kunne ”sælge” som troen på en Gud i Himlen og et paradis hinsides livet, har almen videnskabelig forskning for længst vekslet til en eventyrfortælling.

Folkekirkens medlemstal er således på landsplan over de sidste 25 år faldet fra 90 procent til 74,7 procent af befolkningen pr. 1. januar 2019 i følge Danmarks statistik. Det største frafald er i hovedstaden, som er nede på 58,1 procent af befolkningen, og den mest efterspurgte ydelse består i service for livets højdepunkter: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Men også på serviceområderne er der stærk tilbagegang med færre døbte, nonkonfirmationer, borgerlige vielser og krematorieafslutninger med urnenedsættelser i naturen eller til udstrøning til havs. Endvidere har man generelt store problemer med at besætte pladserne i menighedsrådene, som stort set er pensionistklubber. Alt dette koster i omegnen af 8-9 milliarder kroner om året, hvor omkring 80% betales via kirkeskatten.

Man kan således opleve, at det trosmæssige, liturgien og evangelierne fylder mindre og mindre og er erstattet af diverse socialt prægede arrangementer. Med den tendens er der meget forståeligt, at der gennem de sidste år er dukket kirke- og trosmæssige reaktioner op. Inden for de sidste fem år er dukket en såkaldt ”Nyt Babel” bevægelse op, som primært er et internettidsskrift. Det ledes af fungerende præster i folkekirken, som tordner mod konfirmandklub, sms-prædikener, fællesspisning, sorggrupper, konfliktmægling, sokkedukker, halmkirker, rockgudstjeneste, klovnenæser, gummisko, levende dyr og gangnam-style (Merete Bøye i internettidsskriftet ”Nyt Babel” nr. 1 – 2014).

Det har på mange måder karakter af de bestræbelser, man kan opleve ved besøg i diverse frikirkesamfund. Her er troen, moralbegreberne og et hinsides essentielle og nærværende størrelser. Ifølge nyere undersøgelser blandt andet i Kristeligt Dagblad i foråret 2019 er det under halvdelen af de adspurgte folkekirkemedlemmer, der tror på den himmelske Gud, og kun 18 procent møder op mindst en gang om måneden til regulære gudstjenester.

Men spørger man i den sammenhæng den typiske danske kirkegænger, som jeg også selv har prøvet, om hvad man værdsætter ved folkekirken, så er det ikke liturgien og prædikenen men derimod salmesangen og mere eksterne tilbud som foredrag og koncerter, og når der er socialt samvær omkring et måltid. Endelig ser man helst en uhøjtidelig grundtvigiansk præst med glimt i øjet, og som måske ikke bestiger prædikestolen men blot står på gulvet foran sin menighed.

Har nye initiativer som Nyt Babel gang på jord? Det har det i den form, det kører i nu, hvor vi har frit kirkevalg. Men når det er sagt, kunne man nærliggende se denne bevægelse i relation til frikirkesamfundene, i det der ikke er tegn i sol og måne for, at man kan ændre eller tilbageføre den danske kirkekultur i dens nuværende form.

Folkekirken har knap 4,5 millioner medlemmer, mens registrerede frikirker kun har ca. 25.000 medlemmer, så det batter ikke meget på det kirkelige område. Det er i den grad op ad bakke for et ortodokst bibelsyn i disse tider. Folkekirken er blevet et socialt mødested! Vil man noget andet og mere inderligt kristent må man søge frikirkerne. Klassisk tro og liturgi indenfor folkekirken har ingen synderlig gang på jord.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce