Annonce
Debat

Debat: Hvorfor skal 16-årige fortsat kunne drikke 20 øl på en aften?

I denne uge blussede diskussionen op om unges adgang til at købe alkohol. I brancheforeningen for spiritusproducenter og distributører, VSOD, har vi i mange år argumenteret for, at alkohol er et nydelsesmiddel for voksne uanset produkttype eller alkoholstyrke, og at lovgivningen bør reflektere dette. I dag er reglerne således, at produkter under 16,5 procent alkohol - dvs. øl, cider, shots, alkoholsodavand og vin - frit kan købes af 16-17 årige i danske butikker, og det endda uden mængdebegrænsning.

Faktum er, at i Danmark drikker unge under 18 år alt for meget alkohol, og vi har desværre stadig den laveste debutalder i Europa. Det er derfor ærgerligt, og ja trist for vores unges helbred, at nogle politikere senest har luftet forslag om blot at ændre butikkernes alkohol bagatelgrænse for salg til mindreårige fra 16,5 procent til f.eks. 5 procent alkohol. Dermed vil de helt unge stadig kunne drikke sig fulde med 20 øl eller ciders, og så er vi jo ikke rigtig kommet nogen vegne henimod en sundere alkoholkultur blandt vores unge.

Alkohol er alkohol og en genstand er en genstand, uanset i hvilken form den drikkes, så der er ingen rationelle argumenter for en lovbestemt differentiering imellem alkoholprodukter. Om de unge drikker sig fulde i øl, cider, shots, alkoholsodavand, vin eller spiritus er lige skadeligt, og ligesom det er gældende i bar- og restaurationsbranchen, bør der derfor også være en 18 års minimumsgrænse i butikkerne, uanset hvilken type alkoholprodukt der er tale om.

Hvis man allerede som 16-17 årig skal lære at håndtere alkohol på en forsvarlig måde, da så jeg hellere, at de får deres debut i trygge rammer sammen med forældrene derhjemme i stedet for med en stor pose øl i en park sammen med jævnaldrende.

Annonce
Carsten Suhrke
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce