Annonce
Debat

Debat: Hvordan går det hos unge og ældre?

Sundhed: I oktober markerer vi både den internationale ældredag og den internationale dag for mental sundhed 10. oktober. Selvom mange, både unge og ældre giver udtryk for god trivsel, så peger triste tal også på, at alt for mange mistrives, desværre. Hver ottende ældre over 74 år har en dårlig mental sundhed, men vi taler sjældent om det. Og hver tredje elev i gymnasiet har på et tidspunkt overvejet at droppe ud. Tallene viser også, at næsten 70 procent af gymnasiepigerne og knap 50 procent af drengene føler sig 'tit' eller 'meget tit' pressede. Det er triste tal, som kalder på handling. Der er ingen lette ”finger-knips-løsninger”, særligt fordi dårlig mental trivsel er et tabu. Det gælder både for unge og ældre.

Dårlig mental trivsel går ofte hånd i hånd med ensomhed. Ni procent af de ældre over 74 år angiver, at de ofte er uønsket alene. Vi ved, at mange har svært ved at håndtere skiftet fra et travlt arbejdsliv med kollegaer til en pensionisttilværelse. Og den dag hvor ægtefællen går bort efter et langt liv i tosomhed, ja, - så lurer ensomheden lige om hjørnet.

Oktober måned er en god måned, at tage livtag med tabuerne omkring ensomhed og mistrivsel. For der er brug for, at vi ser hinanden og ikke blot vender blikket bort, fordi det er svært. For de unge handler det især om, at vi bliver bedre til at se de første tegn på mistrivsel. Det kan f.eks. være pjækkeri fra skolen eller tristesse.

For ældre er det særligt isolation efter dødsfald og sygdom, som kan være udløsende faktor for, at man lukker sig om sig selv. De fleste af os bliver glade når nogen spørger: hvordan går det? Skulle vi ikke, sammen, bruge oktober til at spørge vores nærmeste, hvordan livet former sig netop nu. Vi kender alle til op og nedture, men får nedturen lov at bide sig fast, kan være det være svært at se lys forenden af tunnelen. Ingen har fortjent et liv i ensomhed.

Annonce
Jane Heitmann
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er til glæde vendt

Da amerikanske FMC overtog Cheminova i 2014, fulgte nogle år, hvor medarbejder-antallet blev reduceret kraftigt. Amerikanerne lavede nyt hovedsæde for sine europæiske aktiviteter på Sjælland. Udmærket for Danmark, men rigtig skidt for Lemvigegnen, som i årene efter overtagelsen måtte konstatere, at det meget store og for kommunen vigtige antal såkaldte videnarbejdspladser på Cheminova forsvandt. Anlægget blev et produktionsanlæg uden forskningsafdeling med meget mere, og derudover har man også set antallet af medarbejdere i produktionen skrumpe. Vi skal ikke lang tid tilbage, før der på Lemvigegnen begyndte at brede sig en tvivl, om amerikanerne på sigt også ville satse på afdelingen på Rønland, eller man ville flytte produktionen og dermed lukke egnens største private arbejdsplads ned med de følgevirkninger, det ville have. Nu får melodien tilsyneladende en helt anden positiv melodi. Vi kan i dag afsløre, at FMC har planer om at etablere et anlæg, der omregnet til danske kroner ligger på omkring en halv milliard kroner at bygge. Og 300 skal arbejde på at etablere produktionsanlægget. Nu skal det selvfølgelig siges, at på Rønland vil man ikke bekræfte, at det er korrekt. Man vil ikke udtale sig om noget, der ikke er besluttet endeligt. Men vi observatører kan jo så også bemærke, at det ikke bliver kontant afvist. Rygterne kører, og der tages ikke til genmæle. Meget tyder på, der er noget reelt om snakken. Det er beviset på, at FMC ikke blot har en fremtidig plan med Cheminova, hvilket man jo også i dag bekræfter, man har. Det slukker også tidligere tiders pessimisme om, at man kunne risikere, at der lukkes ned. Det er en meget velkommen nyhed, som har stor betydning for Vestjylland og for beskæftigelsen i fremtiden. Det fremgår ikke noget om antal arbejdspladser i forbindelse med et nyt anlæg. Men under alle omstændigheder vil det skabe aktivitet og beskæftigelse både på virksomheden og hos underleverandører til gavn for hele egnen.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce