Annonce
Debat

Debat: Hovsa, hvor blev regeringens nye retning af?

Politik: Regeringen er kommet godt fra start: Unge, kompetente ministre med masser af ny energi. Godt hjulpet af nedsmeltningen i blå blok, står regeringen fint i meningsmålingerne. Statsministeren trådte hurtigt i karakter med en tiltrængt undskyldning til Godhavn-børnene. Og udviste sikker og effektiv dømmekraft og håndtering af først Trumps besøg så Trumps ikke-besøg.

Vist er der taget positive politiske initiativer: De værste excesser i udlændingepolitikken rulles tilbage af den dygtige minister Tesfaye: Lindholm droppes, Mint kommer hjem til Danmark og integrationsydelsen sættes op.

Andre gode eksempler kan nævnes: Havbrug afvikles for at sikre vort vandmiljø. Regionerne har fået tilført 1,5 milliard kroner for 2020.

Alligevel er det med udspillet til finanslov svært at få øje på den "nye retning for Danmark", som regeringen bebudede før valget. Regeringen har det tilsyneladende lidt med det grønne som andre med vejret: Den taler om det, men gør ikke rigtig noget ved det. Målsætningen om reduktion af CO2-udslippet med 70 procent i 2030 er flot og rigtig. Imidlertid forudsætter en realisering af målsætningen, at vi kommer i gang her og nu med at omstille produktion og forbrug. Men regeringen spiller ikke på banen. Danmarks CO2 udslip bliver ikke reduceret i 2020.

Uligheden som er blevet mere markant de senere år - også under S-regeringen fra 2011-15 - bliver der ikke gjort noget ved foreløbig.

Før valget sagde Socialdemokratiet, at partiet ville arbejde for et mere humant flygtningesystem. I dag afviser regeringen at være med til at støtte et fransk-tysk-italiensk- maltesisk forslag om en mere retfærdig EU-fordeling af asylansøgere. Det er aldeles usolidarisk.

Alle de gode ting regeringen lovede før valget forudsætter penge, det vil sige økonomiske reformer, da finansminister Wammen næppe har et pengetræ stående i baghaven. Det kunne være bedre muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Heller ikke her har vi hørt et kvæk fra regeringen.

Det kan undertiden virke som om, regeringens højeste mål er politisk ro. Det kan man selvfølgelig godt med en del god vilje kalde for "en ny retning". Men det er uambitiøst og ikke den grønne, solidariske profil, regeringen lovede før valget.

Regeringens evige mantra er: Klap nu hesten, Rom blev ikke bygget på en dag, der kommer en løsning på et tidspunkt.

Statsministeren gjorde i åbningstalen et stort nummer ud af den tillid, der angiveligt mangler i det danske samfund. Men regeringen kunne yde sit bidrag til at genskabe tilliden ved at vise det gode eksempel og leve op til egne valgløfter.

Måske er jeg for utålmodig. Men jeg spørger bare: Hvorfor ikke komme i gang, her og nu?

Annonce
Erik Boel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce