Annonce
Debat

Debat: Homo perdere – det ødelæggende menneske

Naturen har skænket os en helt enestående planet med et unikt plante- og dyreliv, som vi er i fuld gang med at ødelægge. Og vi almindelige borgere er fuldstændig magtesløse.

Vi opfordres til at sortere affald og flyve mindre, mens verdens ledere ikke griber effektivt ind overfor afbrænding af regnskoven. Det gør ondt at se – måske netop fordi vi trods mange års udvikling stadigvæk instinktivt føler os knyttet til naturen , og ved at det ender galt.

Googler man Brasilien set fra satellit og zoomer tæt ind på det mørkegrønne, kan man se, at veje, byudvikling og landbrug har ædt sig langt ind i junglen. Det er svært at forestille sig, at afskovningen vil stoppe. Hvis der ikke gribes radikalt ind her og nu, er jeg overbevist om at følgende scenarie vil blive virkelighed i løbet af de næste kun 30-40 år: Regnskoven vil gradvis reduceres til isolerede skovområder af mindre god kvalitet og med lavere diversitet adskilt af marker, veje med langstrakte byer og industri/minedrift. Der er ikke længere tale om egentlig regnskov, da nedbøren er blevet uregelmæssig og sporadisk.

Amazonfloden er blotlagt over lange strækninger, og store dele af Amazonas lider af begyndende tørke. For at kompensere for den dårlige jord (og høste værdifuld tømmer), finder afskovning stadigvæk sted med og uden tilladelse fra regeringen. Der drives ulovlig jagt i de isolerede skove, hvor de indfødte for længst er blevet fordrevet eller assimileret, og tusindvis af dyrearter ikke længere findes. Modsat andre steder på jorden, er mange af Amazonas dyr sky og uegnede til at leve tæt på mennesker.

På et tidspunkt bliver ørkendannelsen så tilstrækkelig markant, at det kniber for befolkningen at brødføde sig selv. Verdenssamfundet skal nu iværksætte et omfattende fødevareprogram til brasilianerne i stil med det, vi har set i Afrika, som også engang var rigt på (regn)skov, grønne stepper og dyreliv. Hvem er den skyldige? Den virkelig skyldige? Brasilien? Til dels. Vesten? Nej. USA og alle deres bøfspisere? Til dels.

Det er naturligvis FN, der er den store synder. Vi taler om stormagter som USA og Kina. Men begrebet burde slet ikke eksistere. Derimod burde Forenede Nationer være en særdeles magtfuld organisation, og ikke som nu en næsten usynlig klub, ingen længere hører om eller respektere. Hvem i dag ved, hvad formanden for FN hedder?

Vil man redde regnskov (og det gælder også Borneo, hvor Indonesiens præsident har planer om at placere den nye hovedstad), så kan man ikke overlade tingene til fx G7, klimakonferencer og nogle få ansvarsbevidste statsledere. Man skal have to redskaber: Et politisk uafhængigt verdensråd, som kan diktere miljøtiltag uden vetoret fra store lande og de berørte lande (her Brasilien og dets nabolande).

De af FN pålagte restriktioner skulle ubetinget og straks iværksættes. Samtidig skal man oprette en enorm fond, som afhjælper de værste økonomiske konsekvenser af de pålagte indgreb. Fonden kompenserer for en del af Brasiliens mistede eksportindtægter på oksekød, men samtidig spares der import på andre områder.

Og regnskoven er i dag nem at overvågene med satellit. Satte man nogle koordinater kunne FN sige hertil og ikke længere. Og ja, Bolsonaro tager fejl; Amazonas tilhører ikke Brasilien. Amazonas er de indfødte og dyrenes og planternes land.

Som det er nu skalter og valter under tusind toneangivende ledere og politikerne med verdens miljø, fordi de alle er inhabile, altså partiske. Brasiliens præsident Jair Bolsonaro hævder at ville mætte alle brasilianernes munde, men reelt går han bøndernes ærinde; han har etableret verdens største slagterbutik; kødeksport og regnskov (i stil med Danmarks svinekød og udledning af pesticider). Ingen politiker vil ramme bilisterne. Ingen vil gå til valg på mindre forbug. Derfor skal FN ubegrænset kunne diktere. Alt andet ser jeg som plat og symbolpolitik. Verden er langsomt ved at drukne i vand og affald og vi forbyder plastikposer og tandstikkere! CO2-udslippet vil ikke falde de første 50 år.

Miljø- og klimatiltag vil først begynde at hjælpe den dag det gør ondt. Der er ikke noget der hedder ”Lad os redde klimaet på en behagelig måde.” Vindmøller er ikke først og fremmest tænkt som en miljøforbedring, men skabt med henblik på, at vi fortsat kan forbruge endnu mere.

Man kan ikke både tale jublende om økonomisk vækst og samtidig ville redde jorden. Jorden er ligeglad med intentioner, den reagere kun på handling. Vi fortjener ikke længere betegnelsen homo sapiens, for er vi ikke holdt op med at bruge vores sunde fornuft? Men hvem kan også holde ud at se regnskoven brænde? Vi lukker simpelthen ned. Og det samme gør politikerne og statslederne.

Det mest sindsyge er måske, at alle verdens væsentligste problemer kunne løses på kun 700 dage – hvis der var et diktatorisk FN og politisk vilje over hele linjen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Annonce