Annonce
Debat

Debat: Halfdan Rasmussen - modstand, tosserier og en sans for det triste

Selv om ordet ”neger” optræder i digtet, kan det undre, at det skulle være skadeligt for børn.

Halfdan Rasmussen skrev sjove digte, men også alvorlige, og var for 75 år siden med til at udgive modstandsdigte i den illegale antologi Der brænder en Ild.

Halfdans ABC udkom i 1967 med livlige og humoristiske illustrationer af Ib Spang Olsen. Det er en herlig lærebog i stavning og læsning, hvor skolens almindelige terperi er fortrængt af lystige vrøvlevers.

”Bennys bukser brændte./ Børge råbte åh!/ Børge havde nemlig/ Bennys bukser på.”

Halfdan Rasmussen (1915 – 2002) var ekspert i at lege med sprogets finurligheder og gjorde behændigt brug af rimet som poetisk virkemiddel. Flere generationer af børn er vokset op med hans vrøvlevers og tosserier, og vi forældre og bedsteforældre morer os stadig sammen med børnene. Hvad med digtet om Else ved bogstavet E?

”Else elsker pelse./ Else elsker pølse./ Pølse åd hun dagen lang.// Elses pels blev alt for trang./ Else holdt, men pølsen sprak./ Else-pelse-pølsesnak.”

I foråret var der pludselig debat om Halfdan Rasmussens børnerim, idet forlaget Gyldendal ved en ny udgivelse havde udeladt nogle digte, herunder ”Lille negerdukke”. Forlaget forsvarede sig med, at der ved udgivelsen var tale om et udvalg af digte og ikke en autoritativ udgave. Selv om ordet ”neger” optræder i digtet, kan det undre, at det skulle være skadeligt for børn. Tværtimod har Halfdan Rasmussen, der var kendt for stor tolerance og altid viste rummelighed over for andre mennesker uanset hudfarve, med digtet ville belære børn om global medmenneskelighed.

Digtet taler netop om, at vi er én familie, børn af samme jord: ”Lille negerdukke/ sover i min seng/ sammen med en dejlig/ gul kineserdreng.// Jeg har sunget mine/ kære børn til ro/ klappet dem på kinden/ kysset begge to.// Vi er een familje./ Børn af samme jord./ Sov min sorte søster!/ Sov min gule bror!”

Halfdan Rasmussens digtekunst var meget alsidig, og mange har glædet sig over hans ”Noget om”- digte i de syv samlinger Tosserier (1951 – 57). ”Noget om helte”, der taler om livet, der er en morgengave, og ”Noget om kraft”, hvor digteren går med undrende øjne i naturen og tror, at der lever et barn dybt inde i alt levende, der gror, bliver sunget gang på gang af unge og ældre.

Det må ikke glemmes, at Halfdan Rasmussen hørte til blandt de digtere, der var aktive under den tyske besættelse. Hans debutdigte fra 1941 bærer titlen Soldat eller Menneske. Der er et dilemma, og han peger på de to alternativer: Du må vælge mellem soldaten eller mennesket. Da han samme år i tidsskriftet Vild Hvede udgav digtet ”Danmark 1941” blev han idømt en straf på 14 dages hæfte. ”Landet ligger feberstille/ spændt i krigens andet år/ Stemmer taler – hårde stemmer - / kolde – nye ord.”

Det er i år 75 år siden, at modstandsbogen Der brænder en Ild (1944) udkom. Det var en illegalt fremstillet antologi med anonyme bidrag af mange af datidens forfattere og digtere. Halfdan Rasmussen var repræsenteret med ikke mindre end 8 digte i antologien. Det er engagerede beredskabsdigte, der skal mane til kamp mod besættelsesmagten. Et eksempel er ”Kræmmeren”, hvor sjette strofe lyder: ”Du spørger mig, hvorfor vi slås/ og hvorfor vi tror på en sag?/ Min ven: Af vort had og vor trods/ skal friheden fødes en dag.”

I et andet digt ”Længsel” forestiller digteren sig den fred og ro, som vil følge efter besættelsens mørke og onde år: ”Men der blir atter stille/ efter stormen./ Og det blir trygt at leve/ her påny.// For her er lys og sol/ og glade stemmer./ Og mørket kommer til/ en fredfyldt by.”

Halfdan Rasmussen bliver nok mest husket af de mange læsere for sine vrøvlevers og tosserier. Det er ikke muligt inden for denne kroniks rammer at opregne hans store og brede forfatterskab, der også omfatter flere alvorlige digtsamlinger. Men Halfdan Rasmussen beskriver selv forfatterskabets sammensathed i ”Noget om at forvalte sit pund” i Tosserier:

”Jeg skriver sjove digte./ Jeg skriver også triste./ De første læser andre folk./ Selv læser jeg de sidste.”

Annonce
Lars Erik Andersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce