Annonce
Debat

Debat: Håbløst at politikerne tvinges til at modtage løn under orlov

Hvorfor gælder der nogle regler for almindelige danskere og andre regler for vores politikere – vel at mærke regler, der stiller de folkevalgte langt bedre?

Det spørgsmål er der sikkert mange, som har stillet sig selv gennem de senere år, hvor ikke mindst folketingspolitikernes meget favorable vilkår på pensionsområdet har været til debat. En forskelsbehandling, der helt sikkert er med til at øge politikerleden i vores land.

Men det er ikke kun folketingspolitikerne, som har særligt gode vilkår. Også vores byrådspolitikere har på enkelte områder nogle vilkår, der er uforståeligt favorable. Et eksempel herpå er reglen omkring vilkårene for orlov.

Hvis en almindelig lønmodtager ønsker orlov, vil det ofte kunne lade sig gøre, hvis medarbejderen selv betaler for orloven. Men hvis en byrådspolitiker får lyst til at søge orlov fra jobbet som folkevalgt, vil det i de første tre måneder kunne gøres samtidig med, at politikeren modtager fuld løn.

En helt uforståelig forskelsbehandling, og historien bliver kun endnu mere vanvittig. For politikeren SKAL faktisk modtage lønnen, selv om han/hun ikke ønsker det.

I Aarhus har politikeren Louise Lindskog eksempelvis ønsket orlov i fem måneder, fordi hun i forbindelse med sin uddannelse skal til udlandet. Derfor søgte hun om at slippe for at få udbetalt sin løn, men det er ifølge reglerne ikke muligt.

Vanvittigt – ikke mindst når man tænker på, at næsten 200 politikere været på orlov med fuld løn siden 1. januar 2018.

Hvis vi vil sikre, at vores land bliver ledet af dygtige og veluddannede mennesker, skal vi naturligvis give dem gode forhold og en rigtig god løn. Men det betyder også meget, at politikernes anseelse i befolkningen bliver forbedret, og skal det ske, skal vi sørge for at få fjernet de umiddelbare urimeligheder, som gør, at almindelige mennesker føler sig forfordelt, og som tegner et billede af, at de folkevalgte meler deres egen kage. Og her er områder som ret til pension i en tidlig alder og orlov med løn to meget vigtige områder at få ændret hurtigst muligt.

Annonce
Jan Schouby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce