x
Annonce
Debat

Debat: Grøn omstilling skal ske uden særskatter i EU

Vi må ikke gøre det næstbedste til det bedstes fjende. Som da et mindretal i Europa-Parlamentet forleden ville nedstemme en lang EU-liste af gode energi-projekter.

Klimakrisen er åbenlys. Den står lige foran os banker på vores dør. Vi er nødt til at handle hurtigt, hvis vi skal bremse de alarmerende klimaforandringer. De forsvinder ikke. De kan ikke trylles væk. Det kræver handling og løsninger - nu og her. For vores egen skyld. For vores kommende generationers skyld. De fortjener, at vi tager ansvar og sikrer, at de får mulighed for at leve deres liv i en bæredygtig verden.

Men vi kan ikke handle alene. For klimakrisen er en global udfordring. Vi bliver nødt til at finde fælles løsninger på tværs af landegrænser. Det nytter ikke ret meget, hvis vi kun er få lande, der trækker i den grønne førertrøje. Dermed ikke sagt, at vi i Danmark ikke skal gå forrest og vise vejen. Det skal vi. For vi har mange grønne løsninger, som andre lande kunne lade sig inspirere af og have lyst til at kopiere.

For os er vigtigt, at den grønne omstilling er ægte grøn. Vi skal skrue op for den grønne omstilling, men uden at vi gør Europa og Danmark fattigere. Og vi er ikke blinde for, at den grønne omstilling bliver dyr for os alle. Men vejen frem er ikke at indføre nye særskilte EU-skatter og -afgifter, der skubber CO2-udledningen ud af Europa sammen med de gode arbejdspladser, der følger med. Både vores befolkninger og klimaet bliver tabere, hvis vi skubber virksomhederne ud af Europa og til andre lande, hvor kravene til at mindske forurening er langt mere lempelige. Det gør os fattigere og giver mere forurening.

Vores vej er en anden. Med nye løsninger. Forskning og innovation. Og ved at skalere de grønne læsninger vi allerede har, og som vi ved virker. For målet er en grøn omstilling, hvor det europæiske folk bevarer den frihed, den velstand og de muligheder for at leve et godt og moderne liv, som de har i dag. Vi skal ikke flytte udledningen af klimagasser, vi skal nedbringe den.

Alvoren er også begyndt at melde sig i EU. Senest med EU’s European Green Deal, hvor der er mange gode takter at spore. For eksempel styrkelse af den cirkulære økonomi, den grønne omstilling i landbruget og udnyttelsen af potentialet i havvindmøller. Samtidig har Kommissionen, ligesom Venstre gjorde i 2019, varslet et forslag om en klimapagt for al EU-lovgivningen. For det er vigtigt, at den grønne omstilling bliver omdrejningspunktet for politik i alle sektorer. Og der er andre steder, hvor Venstres aftryk ses tydeligt i den europæiske grønne plan. For eksempel målet om en højere reduktion af CO2 i 2030. Eller målet om et større fokus på energieffektiviseringer. Eller målet om at fremme en mere bæredygtig transport. Aftryk som vi kan være stolte af.

Men det er naturligvis ikke nok at fremvise en masse gode intentioner. Vi skal vise resultater. Det betyder, at der skal være opnået en reel nedgang i CO2-udledningen fra alle EU-landene. Tilbagegang i biodiversiteten skal være bremset og i bedste fald vendt til fremgang. Vi er klar til at lægge mandater til reelle forandringer. Men det skal være ægte grønt. Ikke symbolske markeringer.

Vi må ikke gøre det næstbedste til det bedstes fjende. Som da et mindretal i Europa-Parlamentet forleden ville nedstemme en lang EU-liste af gode energi-projekter, fordi listen indeholder nogle få gas-projekter, som ikke spiller helt med Paris-målsætningen i 2050. Det blev ikke med vores stemmer. For vi anerkender, ligesom Kommissionen, at gas-projekter som disse kan være en vigtig trædesten for nogle lande, som skal væk fra den kulbaserede energiform. Vi må løse tingene hen ad vejen, frem for at blokere for en række gode tiltag.

Det er vigtigt, at klima kommer til at fylde mere i EU. Og at klima bliver en fælles vision og ikke en politisk kampplads for symbolske markeringer. Vi må og skal stå sammen, udvise handlekraft og tage ansvar for en reel grøn omstilling. Vi skal have et Europa, der går forrest i klimakampen. Som trækker verden i en grønnere retning. For vores børn og børnebørns skyld.

Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce