Annonce
Debat

Debat: Ghetto-indsats handler om mere end beton

"Så farvel Nørrebro. Farvel bydel med mere kriminalitet end i resten af København… Hvor der ikke kun er bander, men også børnebander… før jeg flyttede til Nørrebro, troede jeg på, at dårlig integration kunne fikses med social inklusion og en pænere tone i debatten. Det gør jeg ikke længere".

Sådan skrev Anne Sophia Hermansen på sin blog i Berlingske i 2016, da hun havde fået nok af Nørrebro. Det var mange - venstreorienterede – debattører og politikere ganske fortørnede over, at hun kunne finde på at skrive.

Inger Støjberg mærkede også forargelsen da hun – i et Facebookopslag - skrev om en gruppe indvandrerdrenges opførsel i en biograf, hvor de sparkede på stolene, larmede og generede gennem hele filmen. Hvorfor blande drengenes etniske baggrund ind i historien? Lød det i mange kommentarer.

Og så skete det i juledagene, at Københavns Politi måtte rykke talstærkt ud til Nørrebro, fordi en gruppe unge – med indvandrerbaggrund – fuldstændig hensynsløst skød fyrværkeri mod fodgængere og biler. Igen var der mange, som var fremme med undskyldningerne om, at det jo bare var almindelige drengestreger. Ubetænksomme unge, der keder sig ses jo alle vegne, som én skrev.

Hver eneste gang, der er en debat om utilpassede indvandrerdrenge, så er der straks en flok – velmenende og naive – debattører, som advarer mod generalisering og stempling og har nok så travlt med at tale udenom. Det er jeg ærlig talt træt af!

Selvfølgelig er det ikke hverken et etnisk, religiøst eller integrationsmæssigt problem hver eneste gang en ung med indvandrerbaggrund laver noget møg. Deri er jeg helt enig.

Men de her sager, hvor grupper af unge laver ballade, det tegner et mønster af nogle dårligt integrerede unge, som på baggrund af kulturen i familierne er blevet utilpassede i forhold til samfundet. Og så længe vi har berøringsangst i forhold til at tale om dét som et problem, så kan vi aldrig få gjort noget ved parallelsamfund og de følgevirkninger som sådan nogen giver.

Integrationen har slået fejl i mange år, fordi vi har ignoreret tydelige problemer. Nu er det på tide at rette op på fejlene.

Rapporter fra Danmarks Statistik viser, at hvis dine forældre er født i Somalia, Syrien, Marokko eller Libanon, er der en markant større risiko for, at du er kriminel, end hvis din mor og far er født på Samsø eller i Svendborg. Efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande i både 2. og 3. generation slår stadig ud i kriminalitets-statistikken.

Bosætning i ghettoer, hvor der eksisterer andre normer og værdier end i resten af samfundet er en væsentlig faktor. De unge som vokser op hér får en helt anden opvækst end andre unge. Og parallelsamfundets normer påvirker deres adfærd.

Ghettoplanen er et godt første skridt mod en løsning af problemerne. Metoderne er nok skrappe, men de er nødvendige. Ghettoindsatsen handler meget mere end beton og renovering. De fysiske forandringer løser selvfølgelig ikke alene problemerne. Det er også nødvendigt med andre tiltag, der fjerne roden til problemerne, men det er heldigvis også en del af pakken.

Annonce
Roya Moore
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce