Annonce
Debat

Debat: Fortnite er sejrsdans, dollars og en ny form for drengeleg

Fortnite-dansen er en slags sejrsdans. Det er en dans, som figurerne danser i spillet, men som børn også ofte danser i skolegården eller i fritiden.

Min søn spiller Fortnite. Det er han ikke alene om. De fleste andre drenge fra klassen, vejen og fodboldklubben spiller også Fortnite. Det sidste års tid har jeg været omgivet af en række nye ord; Loot, shotgun, storm, sniper og kills. I begyndelsen forstod jeg ikke ordene. Det føltes på samme måde, som hvis jeg sad i en lufthavn, og der var nogen omkring mig, som talte et fremmed sprog.

Min søn kan spille Fortnite i mange timer, hvis han får lov. Det får han ikke. Man er vel ansvarlig forælder. Nogle børn får lov. Andre må kun i weekenderne eller en time om dagen.

Indimellem foreslår jeg min søn, at vi skal spille bordfodbold, gå en tur eller læse i noget så gammeldags som en bog. Vi har alle de gode, nye bøger, for slet ikke at tale om alle de gamle bøger; H.C. Andersen og Astrid Lindgren. Men han gider ikke. Han vil hellere spille Fortnite. Bevares, han er også glad for fodbold, som han går til, og af og til ser vi også en fodboldkamp sammen i fjernsynet eller tager ned på stadion, får os en stadionpølse, imens vi hepper på det lokale superligahold.

Fortnite er et konkurrencebaseret onlinespil. Spillets geografi er en fiktiv ø. Her vælger man, hvor man vil dumpe ned med faldskærm. I hver runde er der 100 spillere, som ankommer til øen samtidig for at kæmpe mod hinanden. Målet er, at man skal slå de andre ihjel. Undervejs skal man ved hjælp af en hakke smadre sig gennem bygninger, mure og landskaber, imens man samler forskellige våben. Imens man løber rundt og hakker og skyder, kan man bygge en art fæstningsværk, der gør, at man har vanskeligere ved at blive ramt.

Endelig er der dansene. Fortnite-dansen er en slags sejrsdans. Det er en dans, som figurerne danser i spillet, men som børn også ofte danser i skolegården eller i fritiden. Her interagerer Fortnite med den fysiske verden og sætter sig materielle spor. Lidt ligesom vi andre efterlignede John Waynes blik eller forsøgte at sige som Anders And.

Så er der selvfølgelig den kommercielle del. Man kan købe forskellige ting, f.eks. særligt kunstfærdige udrustninger, våben og danse . Fortnite er big business. I 2018 tjente Fortnite flere penge på et år end noget spil havde gjort før, i alt 2,4 milliarder dollars.

De seneste uger har jeg selv spillet Fortnite og fulgt med i min søns spil. Som en anden antropolog, der er gået native, har jeg forsøgt at aflure, hvori spillets fascinationen består.

Jeg mener nu at have fundet en del af hemmeligheden. Der er både noget nyt og noget gammelt ved Fortnite. Det er et konkurrencebaseret spil baseret på regler, hvor den ”bedste” vinder. På den måde minder det om mange andre spil. Hertil kommer, at der er en høj grad af interaktivitet i spillet. Fortnite-figuren løber og hopper og er i konstant bevægelse. Pulsen er høj og adrenalinen pumper. Dør jeg eller tager jeg livet af andre.

Et særligt fascinationsmoment er, at man kan spille sammen. Her kommunikerer man med hinanden ved hjælp af mikrofoner og hovedtelefoner, imens man samarbejder og kæmper mod de andre.

Spillet er altså også socialt og hviler på noget, man kunne kalde børns legekultur. Der er et fællesskab omkring Fortnite drevet af leg, sjov, samarbejde og konkurrence, hvor man kontinuerligt udveksler erfaringer og viden og hjælper hinanden.

Skal vi være bekymrede over Fortnite? Ja og nej. Fortnite er big business. Fortnite stjæler børns penge, tid, og rum, så selvfølgelig skal vi være bekymrede. Især hvis Fortnite tager mange af børnenes penge og det meste af deres tid. Der er helt sikkert oplevelser og erfaringer, som Fortnite ikke giver mulighed for, f.eks. frisk luft, fysisk interaktion samt dybere følelsesmæssige oplevelser, som f.eks. udvikles i mødet med æstetiske aktiviteter.

Fortnite tager afsæt i børn og måske især drenges kultur. Vi andre løb rundt udenfor i vind og vejr og legede krig. Nu om dage sidder børnene i hver deres varme stue med joysticks, hovedtelefoner og mikrofoner. Den kommercielle spilindustri er ikke dum, men der heller ikke nogen grund til at tro, at nutidens børn er dumme, fordi de spiller Fortnite.

Annonce
Finn Wiedemann
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];