Annonce
Struer

Debat for et publikum, der var døve for andre synspunkter, end de kendte

Ditte Kroman fra Enhedslisten og Alex Rosenbæk fra Dansk Folkeparti står langt fra hinanden i det politiske landskab, men i panelet kom de på helt tæt hold. Foto: Johan Gadegaard
Vælgermøde med repræsentanter fra alle opstillingsberettigede partier undtaget Stram Kurs på Limfjordsskolen i Struer

Struer: Der var masser af ledige pladser i den nye multisal på Limfjordsskolen, da alle partier med undtagelse af Stram Kurs mandag aften havde en repræsentant med i panelet under et vælgermøde, som var arrangeret af de lokale partiforeninger i Struer og Lemvig.

Kim Durup fra Herning havde i sidste øjeblik meldt sig klar til at stille op som repræsentant for partiet Klaus Riskær Pedersen. Tina Hedegaard fra Nye Borgerlige meldte sig klar i løbet af weekenden, og Jens Erik Damgaard fra Kristendemokraterne fik mulighed for at markere sine synspunkter i en debat, der desværre kom til at udspille sig for et publikum med øregangene tæt lukkede for synspunkter, der stak ud fra en fasttømret overbevisning om, at netop deres egen kandidat i feltet måtte være den bedste til at varetage landets interesser.

Det stod klar fra start.

Stort set alle i salen kunne identificeres på deres tilhørsforhold til helt bestemte partier, og da aftenens ordstyrer, chefredaktøren på Dagbladet Holstebro Struer og Lemvig Folkeblad, Søren Egebjerg Pedersen, spurgte tilhørerne, om der fandtes en tvivler i forsamlingen, var der kun en enkelt markering, og altså kun en enkelt stemme at fiske efter for partiernes respræsentanter i panelet.

Det lagde ikke en dæmper på debatten, og der blev talt om både flygtninge, den planlagte investering på 752 millioner kroner i et nyt opholdsted for udvisningsdømte og kriminelle udlændinge på Lindholm, uddannelsesmuligheder, udflytning af statslige arbejdspladser, finansieringsmuligheder ved boligkøb i yderområderne og offentlig transport eller mangel på samme.

Annonce

Det er som om, de spiller den samme plade.

Kim Durup, partiet Klaus Riskær Pedersen

Et helt konkret forslag

Til allersidst kom klimadebatten også i fokus, og i den forbindelse havde Kim Durup fra Klaus Riskær Pedersen partiet et helt konkret bud på, hvordan den tunge trafik kunne forsynes med CO2 neutralt brændstof.

- Jeg har det her, kunne han fortælle og viste en lille flaske frem med en gennemsigtig væske, der var fremstillet af plastikaffald behandlet med enzymer og dermed omdannet til brændstof.

- De er forlængst gået over til det i al den offentlige trafik i Sverige. Arla har også meddelt, at de vil begynde at bruge det, selv om det er marginalt dyrere end diesel fremstillet på olie. I Danmark bliver der bare blokeret for det på grund af et afgiftssystem, som vi bliver nødt til at lave om, mente han - uden at det gjorde synderligt indtryk på de øvrige deltagere i debatten.

Hans forslag druknede i generelle betragtninger, som kunne trækkes direkte ud af partiprogrammerne fra både højre og venstre.

- Det er som om, de spiller den samme plade. De sagde nøjagtigt det samme, da vi for et par timer siden var til vælgermøde i BusinessPark Struer, sagde Kim Durup, da han i pausen gjorde status over den første times tid af debatten, og efter pausen blev der heller ikke trukket kaniner op ad hatten, der kunne føre en eneste blandt tilhørerne ind på et spor, de ikke allerede havde lagt ud og bestemt sig for at følge hele vejen ind til stemmeboksen 5. juni.

Der blev sat ansigt på kandidater, vi ikke kendte i forvejen. De kendte fik mulighed for at lufte parolerne, og alt i alt var det bare ærgerligt for alle, at det skete i et forum, hvor der var alt for lidt klangbund for andre synspunkter end de kendte.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce