Annonce
Debat

Debat: Forældreorlov skal både være mors og fars

Min fars orlovsrettigheder var lig med nul. Han var skaffedyret, der gik på arbejde og tjente pengene.

Min mor, Elinor, fik sine tre børn i årene 1953-1965. Det var før milepæle som den fri abort og p-pillen. I min barndom hed det ikke ventetøj. I stedet hed det mere dystert ”omstændighedstøj”. Jeg husker, at min mor en enkelt gang i starten af 80’erne kikkede på mig og sagde: ”Bare du ikke kommer i ulykke”. Forstå mig ret. Min mor var en fantastisk mor. Sød og omsorgsfuld. Ligesom en mor skal være. Men min mor var også ung kvinde i en tid, hvor det at få et barn uden for ægteskab, kunne betyde mindre anseelse i samfundet, dårligere muligheder for uddannelse og ringere mulighed for et godt lønnet job. Så jeg forstår godt min mors bekymring. At blive gravid kunne være en svær omstændighed. Selv hvis man allerede havde et arbejde. For kvinders ret til og økonomiske mulighed for at holde barselsorlov var ekstrem ringe.

Så det er let at forstå, at min mor var bekymret for sine tre piger. Også selv om hun havde en kærlig mand - min far Kurt. Min fars orlovsrettigheder var lig med nul. Han var skaffedyret, der gik på arbejde og tjente pengene. Barselsorlov var ikke for mænd. Derfor betød det at få et barn for de fleste kvinder, at de måtte sætte uddannelse og karriere på pause og bide det økonomiske efterslæb, som barselsorloven skabte, i sig.

Selvom det nu er mange år siden og til trods for løbende forbedringer i lovgivningen, så er det i 2019 fortsat kvinden, der tager orloven og mændene der går på arbejde. Selv efter at det i 2002 blev muligt for forældrene at dele orloven. De tørre tal fortæller, at mænd i gennemsnit tager cirka 30 dages orlov og mødre cirka 300 dage.

Der er fortsat en bruttoløn forskel mellem mænd og kvinder på 14 procent. Det gab nærer sig selv. For når familien skal beslutte, hvem der skal tage orlov, er det oftest nemmest at pege på mor, for hun tjener mindst og familien skal på den måde undvære færre penge under orloven end, hvis det var Far, der tog den. Desværre betyder det, at kvindens løn, pensionsindbetaling og karriereudvikling fortsat sættes på standby. Akkurat som for 50 år siden.

Vi ved, at de samfund hvor mænd og kvinder er lige stillet med hensyn til rettigheder og løn, også er de samfund, der har den højeste velstand. Og vi ved, at begge forældre, ønsker tage del i omsorgen og opdragelsen. Alt peger i retning af, at det er en samfundsmæssig gevinst at dele forældreorloven mere ligeligt mellem mor og far. Det er formentlig årsagen til, at skiftende regeringer også har haft ønske om at forbedre rettigheder og muligheder for begge køn.

Det gælder også for den nye regering. Vi er klar til at gå skridtet videre. Vi vil justere reglerne for forældreorlov. Et nyt EU-direktiv hjælper os lidt på vej. Direktivet øremærker blandt andet to måneders orlov til faderen, der altså ikke kan overføres til den anden forælder. Det direktiv har vi i sinde at implementere. Men det er ikke nok.

I Danmark har forældre ret til 32 ugers barselsdagpengebetalt forældreorlov. Vi ønsker, at de 32 uger i udgangspunktet fordeles ligeligt mellem forældrene.Vi ønsker at udgangspunktet skal være, at hver forælder holder 16 ugers forældreorlov hver. Det betyder, at forældre selv skal gøre noget aktivt, hvis de ønsker en anden fordeling af forældreorloven, som der naturligvis skal være plads til, og som EU’s direktiv også giver plads til, da det kun øremærker to måneder.

Hvis vi ændrer reglerne sådan, at forældreorloven i udgangspunktet er delt lige mellem forældrene, er det et stærkt signal til blandt andet arbejdsgiverne om, at forældreorlov både er for mænd og kvinder. Det vil gøre det lettere for fædrene at stå fast på deres ret til at holde orlov. Dermed er det et vigtigt skridt i kampen for at bryde vanetænkningen om, at orloven naturligt er mors.

Inden for de næste tre år skal det nye EU direktiv implementeres. Og i Socialdemokratiet og i regeringen er vi allerede gået i dialog med arbejdsmarkedets parter om en model for, hvordan vi kan skabe bedre fordeling af forældreorloven i Danmark. Det er et vigtigt stykke arbejde, som jeg ser frem til at tage del i. I Danmark skal nutidens Elinor og Kurt have reelle lige muligheder for orlov. Det er nemlig godt for dem, for barnet, for arbejdspladsen, for ligestillingen og for samfundet.

Annonce
Birgitte Vind
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce