Annonce
Læserbrev

Debat. FNs 17 Verdensmål

FNs 17 verdensmål har på plakater og deslige - for eksempel denne pin, som man kan købe for at støtte målene - forskellige farver. Pressefoto

Debat: I 2015 besluttede FNs medlemsstater at udvikle bæredygtige verdensmål. På denne måde forpligtede medlemslandene sig på at udvikle en dagsorden af bæredygtig udvikling over de næste 15 år indtil 2030. Planen er en helhedsplan, hvor der indgår økonomiske, sociale og klimamæssige dimensioner. Det overordnede mål er Ikke at lade nogen i stikken.

I Projekt Ulandshjælp til Selvhjælp (PULS) blev vi meget glade for at se disse mål, da alle vores projekter i Tanzania er inden for rammen af verdensmålene.

PULS er en lille kristen NGO, hvor alle, der arbejder for organisationen i Danmark er ulønnede, så de indsamlede midler går ubeskåret til vores projekter i Tanzania. Til større projekter har vi fået del af Danida midlerne gennem DMRU og CISU.

  1. Afskaf fattigdom. På grund af stor analfabetisme, er det meget vigtigt at støtte skolegang og uddannelse. PULS har for indsamlede midler bygget en skolebygning, og siden gennem 25 år støttet den lille teknisk skole, hvor eleverne kan blive kok, elektriker eller syerske. Ca. 6000 elever er blevet uddannet her med fine resultater. Desuden har vi medvirket ved etableringen af 12 småskoler, hvor små børn kan blive stimulerede og blive klar til at komme i skole.
  2. Stop sult. Gennem uddannelse giver vi både børn og unge samt voksne en bedre mulighed for at kunne klare sig selv.
  3. Sundhed og trivsel. Gennem 17 år har PULS haft mange landbrugsprojekter, hvor bønderne bliver oplært i at dyrke deres jord med nye metoder, så de får et større og bedre afkast. De fleste bønder i Tanzania er kvinder. Ved sidste evaluering i 2018 fik vi fra myndighederne at vide, at sundhedstilstanden i de fattige områder var højnet betragteligt, og at børnene nu kom i skole. I alt har 1.200 bønder modtaget undervisning over en treårig periode, så hvis man regner husstanden med er det ca. 6000 mennesker, der har profiteret af dette fremskridt.
  4. PULS har på vores hjemmeside udlandshjaelp.dk lagt nogle film om vores aktiviteter. Her kan ses eksempler på tidligere elever, der har udnyttet deres uddannelse fra vores skole. I alle vores grupper undervises der i demokrati, basale rettigheder, relevant lovgivning, lederuddannelse, håndtering af penge – oprettelse af lokale spare/lånegrupper. Landsby- kirker- og distrikts ledere forpligtes til at videreføre projektets arbejde. Vi bygger på de lokale ressourcer. Alle, der modtager vores undervisning skal forpligte sig på at undervise mindst 3 andre i det, de har lært. Dermed sikrer vi spredning af viden.
  5. Ligestilling mellem kønnene. I alle vores projekter er det primære mål at styrke pigers og kvinders rettigheder og muligheder, hvilket sker gennem undervisning. De sidste 13 år har vi arbejdet målrettet på at stoppe kvindelig omskæring i masai området. Til at begynde med var det ret svært, da masaierne er meget traditionsbundne, og vi fik at vide, at ”ingen masai mand ville gifte sig med en pige, der ikke var omskåret”. I dag siger de ”ingen masaimand vil gifte sig med en pige, der er omskåret. ” Så de har indset de helbredsmæssigt grusomme konsekvenser ved indgrebet.
  6. Rent vand og sanitet. I alle vores projekter er det indbygget i undervisningen, at eleverne lærer om hygiejne, og hvordan man selv kan bygge et latrin.
  7. Bæredygtig energi. I elektriker klassen har man flere år undervist i solcelle elementer. For 4 år siden fik skolen solcelleanlæg, da strømforsyningen var meget ustabil. Vores nyeste tiltag er, at få udviklet en solar cooker, så man kan koge mad uden brug af træ eller kul. Sidegevinsterne ved dette er, at man undgår lungeproblemer, sollys er gratis, så man sparer penge. Konstruktionen er billig i anskaffelse.

Med hensyn til de næste syv punkter er der mange andre organisationer, der arbejder med det. Men det har vi ikke kapacitet til.

15. Livet på land. Gennem vores landbrugsprojekter oplæres bønderne i bæredygtig brug af økosystemer på land, standse udpining af jord, brug af animalsk gødning, vandopsamling og biodiversitet.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner. I vores landbrugsprojekter har vi gennem organisering af bønder i grupper støttet udviklingen af civilsamfundet. Nogle af grupperne har oprettet andelsselskaber, indkøbsforeninger og oprettet fælles og individuelle bankkonti.

17. Partnerskab for handling. Vi har udarbejdet forpligtende partnerskaber med de organisationer, vi samarbejder med for at sikre en bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Afslutningsvis vil vi gerne opfordre politikerne både til folketingsvalget og EP valget til at bakke op om ikke blot vores projekt, men de mange danske/europæiske organisationer, der arbejder for en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Problemets kerne er manglende retfærdighed. Der er brug for en forandret udviklingsforståelse. Verdensmålene er en relevant platform for at kunne gøre noget ved de globale temaer. Migration og flygtninge, økonomisk ulighed, klimaforandringer og køn og ligestilling er de vigtigste temaer og ses som de centrale i en afrikansk kontekst. Hvis vilkårene, der hvor folk bor, bliver med udsigten til et bedre liv, vil de helst leve, hvor de er født og opvokset.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce