Læserbrev

Debat. FNs 17 Verdensmål

FNs 17 verdensmål har på plakater og deslige - for eksempel denne pin, som man kan købe for at støtte målene - forskellige farver. Pressefoto

Debat: I 2015 besluttede FNs medlemsstater at udvikle bæredygtige verdensmål. På denne måde forpligtede medlemslandene sig på at udvikle en dagsorden af bæredygtig udvikling over de næste 15 år indtil 2030. Planen er en helhedsplan, hvor der indgår økonomiske, sociale og klimamæssige dimensioner. Det overordnede mål er Ikke at lade nogen i stikken.

I Projekt Ulandshjælp til Selvhjælp (PULS) blev vi meget glade for at se disse mål, da alle vores projekter i Tanzania er inden for rammen af verdensmålene.

PULS er en lille kristen NGO, hvor alle, der arbejder for organisationen i Danmark er ulønnede, så de indsamlede midler går ubeskåret til vores projekter i Tanzania. Til større projekter har vi fået del af Danida midlerne gennem DMRU og CISU.

  1. Afskaf fattigdom. På grund af stor analfabetisme, er det meget vigtigt at støtte skolegang og uddannelse. PULS har for indsamlede midler bygget en skolebygning, og siden gennem 25 år støttet den lille teknisk skole, hvor eleverne kan blive kok, elektriker eller syerske. Ca. 6000 elever er blevet uddannet her med fine resultater. Desuden har vi medvirket ved etableringen af 12 småskoler, hvor små børn kan blive stimulerede og blive klar til at komme i skole.
  2. Stop sult. Gennem uddannelse giver vi både børn og unge samt voksne en bedre mulighed for at kunne klare sig selv.
  3. Sundhed og trivsel. Gennem 17 år har PULS haft mange landbrugsprojekter, hvor bønderne bliver oplært i at dyrke deres jord med nye metoder, så de får et større og bedre afkast. De fleste bønder i Tanzania er kvinder. Ved sidste evaluering i 2018 fik vi fra myndighederne at vide, at sundhedstilstanden i de fattige områder var højnet betragteligt, og at børnene nu kom i skole. I alt har 1.200 bønder modtaget undervisning over en treårig periode, så hvis man regner husstanden med er det ca. 6000 mennesker, der har profiteret af dette fremskridt.
  4. PULS har på vores hjemmeside udlandshjaelp.dk lagt nogle film om vores aktiviteter. Her kan ses eksempler på tidligere elever, der har udnyttet deres uddannelse fra vores skole. I alle vores grupper undervises der i demokrati, basale rettigheder, relevant lovgivning, lederuddannelse, håndtering af penge – oprettelse af lokale spare/lånegrupper. Landsby- kirker- og distrikts ledere forpligtes til at videreføre projektets arbejde. Vi bygger på de lokale ressourcer. Alle, der modtager vores undervisning skal forpligte sig på at undervise mindst 3 andre i det, de har lært. Dermed sikrer vi spredning af viden.
  5. Ligestilling mellem kønnene. I alle vores projekter er det primære mål at styrke pigers og kvinders rettigheder og muligheder, hvilket sker gennem undervisning. De sidste 13 år har vi arbejdet målrettet på at stoppe kvindelig omskæring i masai området. Til at begynde med var det ret svært, da masaierne er meget traditionsbundne, og vi fik at vide, at ”ingen masai mand ville gifte sig med en pige, der ikke var omskåret”. I dag siger de ”ingen masaimand vil gifte sig med en pige, der er omskåret. ” Så de har indset de helbredsmæssigt grusomme konsekvenser ved indgrebet.
  6. Rent vand og sanitet. I alle vores projekter er det indbygget i undervisningen, at eleverne lærer om hygiejne, og hvordan man selv kan bygge et latrin.
  7. Bæredygtig energi. I elektriker klassen har man flere år undervist i solcelle elementer. For 4 år siden fik skolen solcelleanlæg, da strømforsyningen var meget ustabil. Vores nyeste tiltag er, at få udviklet en solar cooker, så man kan koge mad uden brug af træ eller kul. Sidegevinsterne ved dette er, at man undgår lungeproblemer, sollys er gratis, så man sparer penge. Konstruktionen er billig i anskaffelse.

Med hensyn til de næste syv punkter er der mange andre organisationer, der arbejder med det. Men det har vi ikke kapacitet til.

15. Livet på land. Gennem vores landbrugsprojekter oplæres bønderne i bæredygtig brug af økosystemer på land, standse udpining af jord, brug af animalsk gødning, vandopsamling og biodiversitet.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner. I vores landbrugsprojekter har vi gennem organisering af bønder i grupper støttet udviklingen af civilsamfundet. Nogle af grupperne har oprettet andelsselskaber, indkøbsforeninger og oprettet fælles og individuelle bankkonti.

17. Partnerskab for handling. Vi har udarbejdet forpligtende partnerskaber med de organisationer, vi samarbejder med for at sikre en bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Afslutningsvis vil vi gerne opfordre politikerne både til folketingsvalget og EP valget til at bakke op om ikke blot vores projekt, men de mange danske/europæiske organisationer, der arbejder for en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Problemets kerne er manglende retfærdighed. Der er brug for en forandret udviklingsforståelse. Verdensmålene er en relevant platform for at kunne gøre noget ved de globale temaer. Migration og flygtninge, økonomisk ulighed, klimaforandringer og køn og ligestilling er de vigtigste temaer og ses som de centrale i en afrikansk kontekst. Hvis vilkårene, der hvor folk bor, bliver med udsigten til et bedre liv, vil de helst leve, hvor de er født og opvokset.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Nykredit taber otte millioner på årets landsby - Plexus reddet ud af gældskniben

112

En højst uheldig dag: 11 sigtelser mod ung mand

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Struer

Efter han genåbnede for anvisningerne til plejehjemmet i Asp: Venstre lægger borgmester på grillen

Sport

Måbjergs målkonge skød jysk mesterskab i hus

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Fodbold For abonnenter

Nedrykkede Herrup sprudlede da presset forsvandt

Holstebro

Hundehegn og frit udsyn skal skræmme skovskidere væk

Sport

Bokseklub opgiver 31 år gammel turnering og slår sig sammen med konkurrenten

Annonce