Læserbrev

Debat. FNs 17 Verdensmål

FNs 17 verdensmål har på plakater og deslige - for eksempel denne pin, som man kan købe for at støtte målene - forskellige farver. Pressefoto

Debat: I 2015 besluttede FNs medlemsstater at udvikle bæredygtige verdensmål. På denne måde forpligtede medlemslandene sig på at udvikle en dagsorden af bæredygtig udvikling over de næste 15 år indtil 2030. Planen er en helhedsplan, hvor der indgår økonomiske, sociale og klimamæssige dimensioner. Det overordnede mål er Ikke at lade nogen i stikken.

I Projekt Ulandshjælp til Selvhjælp (PULS) blev vi meget glade for at se disse mål, da alle vores projekter i Tanzania er inden for rammen af verdensmålene.

PULS er en lille kristen NGO, hvor alle, der arbejder for organisationen i Danmark er ulønnede, så de indsamlede midler går ubeskåret til vores projekter i Tanzania. Til større projekter har vi fået del af Danida midlerne gennem DMRU og CISU.

  1. Afskaf fattigdom. På grund af stor analfabetisme, er det meget vigtigt at støtte skolegang og uddannelse. PULS har for indsamlede midler bygget en skolebygning, og siden gennem 25 år støttet den lille teknisk skole, hvor eleverne kan blive kok, elektriker eller syerske. Ca. 6000 elever er blevet uddannet her med fine resultater. Desuden har vi medvirket ved etableringen af 12 småskoler, hvor små børn kan blive stimulerede og blive klar til at komme i skole.
  2. Stop sult. Gennem uddannelse giver vi både børn og unge samt voksne en bedre mulighed for at kunne klare sig selv.
  3. Sundhed og trivsel. Gennem 17 år har PULS haft mange landbrugsprojekter, hvor bønderne bliver oplært i at dyrke deres jord med nye metoder, så de får et større og bedre afkast. De fleste bønder i Tanzania er kvinder. Ved sidste evaluering i 2018 fik vi fra myndighederne at vide, at sundhedstilstanden i de fattige områder var højnet betragteligt, og at børnene nu kom i skole. I alt har 1.200 bønder modtaget undervisning over en treårig periode, så hvis man regner husstanden med er det ca. 6000 mennesker, der har profiteret af dette fremskridt.
  4. PULS har på vores hjemmeside udlandshjaelp.dk lagt nogle film om vores aktiviteter. Her kan ses eksempler på tidligere elever, der har udnyttet deres uddannelse fra vores skole. I alle vores grupper undervises der i demokrati, basale rettigheder, relevant lovgivning, lederuddannelse, håndtering af penge – oprettelse af lokale spare/lånegrupper. Landsby- kirker- og distrikts ledere forpligtes til at videreføre projektets arbejde. Vi bygger på de lokale ressourcer. Alle, der modtager vores undervisning skal forpligte sig på at undervise mindst 3 andre i det, de har lært. Dermed sikrer vi spredning af viden.
  5. Ligestilling mellem kønnene. I alle vores projekter er det primære mål at styrke pigers og kvinders rettigheder og muligheder, hvilket sker gennem undervisning. De sidste 13 år har vi arbejdet målrettet på at stoppe kvindelig omskæring i masai området. Til at begynde med var det ret svært, da masaierne er meget traditionsbundne, og vi fik at vide, at ”ingen masai mand ville gifte sig med en pige, der ikke var omskåret”. I dag siger de ”ingen masaimand vil gifte sig med en pige, der er omskåret. ” Så de har indset de helbredsmæssigt grusomme konsekvenser ved indgrebet.
  6. Rent vand og sanitet. I alle vores projekter er det indbygget i undervisningen, at eleverne lærer om hygiejne, og hvordan man selv kan bygge et latrin.
  7. Bæredygtig energi. I elektriker klassen har man flere år undervist i solcelle elementer. For 4 år siden fik skolen solcelleanlæg, da strømforsyningen var meget ustabil. Vores nyeste tiltag er, at få udviklet en solar cooker, så man kan koge mad uden brug af træ eller kul. Sidegevinsterne ved dette er, at man undgår lungeproblemer, sollys er gratis, så man sparer penge. Konstruktionen er billig i anskaffelse.

Med hensyn til de næste syv punkter er der mange andre organisationer, der arbejder med det. Men det har vi ikke kapacitet til.

15. Livet på land. Gennem vores landbrugsprojekter oplæres bønderne i bæredygtig brug af økosystemer på land, standse udpining af jord, brug af animalsk gødning, vandopsamling og biodiversitet.

16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner. I vores landbrugsprojekter har vi gennem organisering af bønder i grupper støttet udviklingen af civilsamfundet. Nogle af grupperne har oprettet andelsselskaber, indkøbsforeninger og oprettet fælles og individuelle bankkonti.

17. Partnerskab for handling. Vi har udarbejdet forpligtende partnerskaber med de organisationer, vi samarbejder med for at sikre en bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Afslutningsvis vil vi gerne opfordre politikerne både til folketingsvalget og EP valget til at bakke op om ikke blot vores projekt, men de mange danske/europæiske organisationer, der arbejder for en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Problemets kerne er manglende retfærdighed. Der er brug for en forandret udviklingsforståelse. Verdensmålene er en relevant platform for at kunne gøre noget ved de globale temaer. Migration og flygtninge, økonomisk ulighed, klimaforandringer og køn og ligestilling er de vigtigste temaer og ses som de centrale i en afrikansk kontekst. Hvis vilkårene, der hvor folk bor, bliver med udsigten til et bedre liv, vil de helst leve, hvor de er født og opvokset.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce