Annonce
Debat

Debat: Finanslovsforslag markerer ny kurs.

Ulighed: Velfærd og klima. Det er to nøgleord fra regeringens forslag til finanslov. Endelig - vil nogen sige. Men der er faktisk mere, som fortjener ros. Nemlig, at regeringen vil bekæmpe den stigende ulighed.

Regeringens udspil til finanslov er et vigtigt kursskifte. Øget ulighed er igen yt. Vi har en regering, som for alvor tror på det Danmark, vi kender og bryster os af. Et Danmark, hvor vi investerer i hinanden. Et Danmark hvor vi løfter de svageste i stedet for at piske dem. Vi er igen et land, som med stolthed beder de bredeste skuldre om at bære de tungeste byrder.

Og ved I hvad? Jeg tror på, at de medborgere som tjener mest, gerne bidrager lidt mere til fællesskabet. De sidste årtier har vi set utallige skæve reformer. Er du blandt de rigeste, har du også fået mest i kroner og øre af den førte (skatte)politik. Men nu ræsonnerer en ny melodi fra Christiansborgs murværk. Finanslovsforslaget er et godt eksempel på, at uligheden er på tilbagetog. 28.000 børn får en politisk håndsrækning med et tilskud til børnefamilier. Regeringen vil annullere planlagte sænkninger af integrationsydelsen. Den skjulte topskattelettelse på fri telefon skrottes. Og loftet på aktiesparekontoen hæves ikke. Det er et godt første skridt. Men det er ikke perfekt. Vi skal som samfund aldrig stille os tilfreds. I stedet skal vi altid stræbe efter at gøre vores samfund mere retfærdigt. Mere rigt, lige og trygt. Derfor foreslår vi, at politikerne nedsætter en ulighedskommission. Vi har brug for en kommission, som nytænker, hvordan vi måler ulighed. Og så skal kommissionen belyse udviklingen af ulighed bredt set og vurdere konsekvenserne heraf. Ulighedskommissionen skal som et sidste punkt generere nye idéer. På den måde sikrer vi, at der er flere solidariske forslag på politikernes skrivebord. Nu har regeringen udstukket en ny retning. Vi har stadig til gode at se, hvordan Folketinget vælger at agere, når finansloven skal forhandles på plads. Meget tyder dog på, at tiderne med stigende ulighed er på retur.

Annonce
Lizette Risgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg vil også parkere helt henne ved døren

Jeg fik en lidt dum start på denne uge. Nogle af jer kender det helt sikkert. Min ellers så trofaste bil brokkede sig og kaldte med røde lamper på hjælp fra en kyndig hånd. Det kostede to dage på værkstedet og det besvær, som nu engang følger med den slags. Hver gang det sker, bliver jeg endnu mere opmærksom på, hvor afhængig jeg egentlig er af min bil. Den følelse er jeg næppe alene om i det nordvestjyske. Jovist, der går både tog og bus fra min bopæl til min arbejdsplads, men dagens mange gøremål bliver nu alligevel nemmere, hvis man selv bestemmer afgangstid og endestation. Privatbilen er unægtelig lige så svær at undvære, som den i disse klimaoplyste tider er udskældt. Og selv når den ikke er uundværlig, øger den komfort og bekvemmelighed i så høj grad, at det ligefrem bidrager til livsglæden. Tænk bare på fornøjelsen ved at kunne fragte sig i tørvejr hele vejen til destinationen. Og den ekstra glæden, hvis man ovenikøbet er heldig at finde en parkeringsplads lige ved døren. Det er da lykken, er det ikke? Jeg har tidligere underholdt med, hvordan jeg som grøn redaktør på denne avis fik ørerne i maskinen, da jeg i 2007 skrev en leder om parkeringssituationen i Holstebro. På avisens vegne talte jeg for, at der var rigeligt med parkeringspladser i byen, og at klager over manglende plads blot var et udtryk for, at bilisterne var forvente og ønskede at parkere helt henne ved døren. Og helst også med plads til traileren. Det er en holdning, som jeg gerne stod - og stadig står - på mål for, men alligevel måtte jeg nogle dage senere se min chef, daværende chefredaktør Erik Møller, skrive en leder om parkering med modsat fortegn. Han skrev om de udfordringer, som følger med, når der er rift om parkeringspladserne midt i byen. Unægtelig en anden tilgang til emnet og i reglen en irettesættelse. Min forgænger var nemlig yderst bevidst om, hvilken pris det koster byens handlende, hvis ikke kundernes magelighed imødekommes. Og jeg er helt enig med ham. Dårlige parkeringsmuligheder koster omsætning. Kunderne kører hellere et andet sted hen frem for at risikere kø og manglende plads. Men det ændrer ikke på, at vi rent faktisk er ret godt hjulpet på den front i Holstebro - og i hele Nordvestjylland for den sags skyld. Betalingsparkeringen er endnu ikke nået til vores område, og jeg har kun sjældent været ude for at måtte lede i længere tid efter en plads. Hvis jeg vel at mærke er indstillet på et gå det sidste stykke. Og det med at gå lidt længere kan meget vel blive fremtiden i Holstebro, hvis man skal tro på de forslag til en helhedsplan for Holstebros bymidte, som i denne uge blev fremlagt. Både vinderforslaget og de øvrige forslag gør op med års lappeløsninger og giver et bud på, hvordan midtbyen bør udvikles, hvis man skal gøre den attraktiv i fremtiden. Det betyder blandt andet, at mange parkeringspladser skal inddrages til bebyggelse og grønne områder. Bilerne skal - om ikke ud af byen - så ud af centrum. Det vækker helt sikkert glæde hos mange, men mon ikke det også giver anledning til bekymring her og der. Helhedsplanen for midtbyen rækker så langt ind i fremtiden, at ingen med rette kan påstå at kende behovet for privatbiler. Måske er de til den tid erstattet af moderne løsninger, som vi end ikke kan tænke os til lige nu. Så jeg er optimist. Også selv om jeg er lige så magelig og glad for min bil som enhver anden. I slutningen af 1800-tallet havde verdens storbyer udsigt til at drukne i hestemøg i takt med udviklingen. Det ændrede opfindelsen af bilen som bekendt. Så mon ikke også udviklingen sikrer, at vi kan klare os med lidt færre af de helt nære parkeringspladser i fremtiden. Alternativt kan vi jo blive tvunget ud af mageligheden.

Annonce