Annonce
Debat

Debat: Finanslovsforslag markerer ny kurs.

Ulighed: Velfærd og klima. Det er to nøgleord fra regeringens forslag til finanslov. Endelig - vil nogen sige. Men der er faktisk mere, som fortjener ros. Nemlig, at regeringen vil bekæmpe den stigende ulighed.

Regeringens udspil til finanslov er et vigtigt kursskifte. Øget ulighed er igen yt. Vi har en regering, som for alvor tror på det Danmark, vi kender og bryster os af. Et Danmark, hvor vi investerer i hinanden. Et Danmark hvor vi løfter de svageste i stedet for at piske dem. Vi er igen et land, som med stolthed beder de bredeste skuldre om at bære de tungeste byrder.

Og ved I hvad? Jeg tror på, at de medborgere som tjener mest, gerne bidrager lidt mere til fællesskabet. De sidste årtier har vi set utallige skæve reformer. Er du blandt de rigeste, har du også fået mest i kroner og øre af den førte (skatte)politik. Men nu ræsonnerer en ny melodi fra Christiansborgs murværk. Finanslovsforslaget er et godt eksempel på, at uligheden er på tilbagetog. 28.000 børn får en politisk håndsrækning med et tilskud til børnefamilier. Regeringen vil annullere planlagte sænkninger af integrationsydelsen. Den skjulte topskattelettelse på fri telefon skrottes. Og loftet på aktiesparekontoen hæves ikke. Det er et godt første skridt. Men det er ikke perfekt. Vi skal som samfund aldrig stille os tilfreds. I stedet skal vi altid stræbe efter at gøre vores samfund mere retfærdigt. Mere rigt, lige og trygt. Derfor foreslår vi, at politikerne nedsætter en ulighedskommission. Vi har brug for en kommission, som nytænker, hvordan vi måler ulighed. Og så skal kommissionen belyse udviklingen af ulighed bredt set og vurdere konsekvenserne heraf. Ulighedskommissionen skal som et sidste punkt generere nye idéer. På den måde sikrer vi, at der er flere solidariske forslag på politikernes skrivebord. Nu har regeringen udstukket en ny retning. Vi har stadig til gode at se, hvordan Folketinget vælger at agere, når finansloven skal forhandles på plads. Meget tyder dog på, at tiderne med stigende ulighed er på retur.

Annonce
Lizette Risgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce