Annonce
Debat

Debat: Etniske fantasier fik frit løb i USA

Annonce

Tunge kufferter med tøj, ejendele og drømme fyldte på de knap 336.000 danske udvandreres rejse over Atlanterhavet i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Udvandrerne havde en amerikansk drøm om materiel lykke. Mange havde også en dansk drøm om egen kirke, presse og foreningsliv. Og mødet med alle de andre folkeslag satte kaskader af etniske fantasier i gang.

Det var jo ikke kun yankeer og nordmænd og svenskere, danskerne mødte. De kom også i kontakt med irere, tyskere, italienere, russere, skotter, polakker. De konfronterede baptister, mormoner, katolikker, jøder. Og de kunne træffe afroamerikanere, kinesere, indianere.

Allerede inden afrejsen havde de hørt om USA. I aviser. I jernbane- og dampskibsselskabernes reklamer. I breve fra slægtninge og venner, der var draget i forvejen. I nogle tilfælde tilmed i James Fenimore Coopers romaner eller i danske journalister og forfatteres rejsebeskrivelser.


Allerede inden afrejsen havde de hørt om USA. I aviser. I jernbane- og dampskibsselskabernes reklamer. I breve fra slægtninge og venner, der var draget i forvejen. I nogle tilfælde tilmed i James Fenimore Coopers romaner eller i danske journalister og forfatteres rejsebeskrivelser.

Jørn Brøndal


Når talen faldt på dem, der fra en dansk vinkel forekom allermest fremmede – indianere og afroamerikanere – blev tonen nysgerrig, men alligevel temmelig uforsonlig. USA's oprindelige befolkning blev portrætteret som uddøende vilde, der stod i vejen for civilisationens fremrykning. Det danske par Rasmus og Maren Paulson blev "forfærdelig bange", da de på en rejse i Midtvesten i 1868 stødte på en gruppe indianere. Indianerne bad ellers kun om lidt mad og gjorde dem ingenting. Set i det store perspektiv havde den indfødte befolkning selvfølgelig mest grund til panik. Rasmus og Maren repræsenterede jo det jordhungrende hvide befolkningselement, hvis vestgående bevægelse ødelagde indianernes livsgrundlag. Den danske vinkel blev tydelig, da en iagttager i 1909 noterede, at de første danskere i West Denmark, Wisconsin, byggede deres hytter "under megen Ulæmpe fra Indianernes Side, da de endnu ikke forstod, at de hvide havde tilegnet sig Landet".

I indvandrerbrevene blev afroamerikanerne kun omtalt sporadisk, mens de derimod optrådte en hel del i de dansksprogede aviser. De fleste afroamerikanere boede i syd, de fleste danskere i nord. Fordommene fik frit løb. En notits i avisen Den Danske Pioneer i 1896 forsikrede den jordhungrende læser om, at der stadig var jordlodder at få i nord, og at det derfor ikke var nødvendigt at flytte ned "mellem de snavsede og dovne Negre i Syden". En leder i samme avis hævdede fem år senere, at afroamerikaneren "i sit Indre endnu er en fuldstændig Barbar – fire Generationer fjernet fra Urmenneskets Tilværelse".

Selv om der endnu ikke var ret mange afroamerikanere i New York City, viede den danskfødte fotograf Jacob A. Riis et kapitel til dem i sin opsigtsvækkende bog "How the Other Half Lives" (1890). Han portrætterede dem generelt sympatisk, selv om han – i lighed med forfatteren Johannes V. Jensen 17 år senere – videreformidlede en stereotyp forestilling om den sorte forbryder med barberkniven som våben. Alene Jensen udstyrede dog typen med et "Gorillahoved" og evnen til at springe "som Aben i Skoven" og hævdede, at afroamerikanerne på det seneste havde "formeret sig lig Gnavere". Alene Jensen fantaserede om, at hvis det hvide USA "virkelig begynder at føle Trang til at udslette de Sorte af Fastlandet eller jage dem hjem til Afrika", ville det skyldes, at de "ikke kan have undgaaet at lære en del Barbari netop af Negrene". Og alene Jensen vandt siden Nobelprisen i litteratur (1944).

Danskernes kulturmøde med andre amerikanere er stort set blevet forbigået i dansk forskningsformidling. Mange af os kender familier med forfædre, der rejste til USA. Og vi kender til Solvang, Californien, der i dag er et mekka for danske og dansk-amerikanske turister og har dansk kirke, mølle, museer, H.C. Andersen-statue, Rundetårn i miniatureudgave og æbleskiver. For en dansk turist kan det hele virke – nå ja – lidt amerikansk. I Danmark er offentlighedens interesse for udvandrerne af nyere dato. Vi skulle frem til 1970'erne, før den svenske TV-serie "Udvandrerne" baseret på Vilhelm Mobergs romanværk lagde gaderne øde.

Vi kender stadig kun lidt til kulturmøderne. Måske fordi dansk-amerikanerne selv har spillet en så vigtig rolle for skabelsen af en mindekultur, er billedet af dem blevet noget sentimentalt.

100 danmarkshistorier

”Danske amerikanere” af Jørn Brøndal er juni måneds bog i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af 100 historikere. Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement på jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Magiske koncerter på plænen

Debat

Debat: Svargaranti, tak

Annonce