Annonce
Debat

Debat: Er jagten på det perfekte i virkeligheden indgangsporten til det uperfekte?

Hvor skyld fortæller noget om, at det man har gjort, er forkert, knytter skam sig til hele vores identitet, og at denne er ’forkert’.

De nyeste undersøgelser fra Stressforeningen viser, at omkring 250.000-300.000 lider af alvorlig stress i Danmark.

I en artikel fra TV2's nyheder (”Hver tiende ung er ensom - især kvinder føler sig udenfor”) fremgår det, at 8,5 procent af mændene og 10,3 procent af kvinderne mellem 16 og 24 år føler sig ensomme. Derudover viser et forskningsprojekt fra Rigshospitalet i 2017, at antallet af unge mellem 15 år og 19 år, der får stillet diagnosen depression, er tredoblet siden år 2000.

Tallene afspejler en grundtilstand hos mange individer i den perfektionismekultur, vi lever i for tiden, hvor alle har travlt med at opnå den perfekte familie, det perfekte job, den perfekte kæreste, den perfekte krop og de perfekte børn. Jeg synes det at have mål i livet vidner om et sundt sind. Det jeg alligevel undrer mig over, er, hvorfor vi ikke lader os tilfredsstille, og hele tiden føler vi skal bedres?

En af mine nærmeste er syg. Han er indlagt på sygehuset, og det eneste jeg kan tænke på er, hvornår jeg mon sidst gav ham et kæmpe kram og fortalte ham, hvor højt jeg elsker ham? Egentlig kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort det med nogen overhovedet. Det er ret chokerende, når jeg jo mener at noget af det mest grundlæggende i os mennesker er kærlighed.

At føle sig elsket, accepteret og inkluderet, er et urmenneskeligt behov. Derfor tænker jeg, at statistikkerne over stress og depression også kan være et udtryk for, hvor langt vi vil gå for at gøre os ”fortjente” til accept og kærlighed. For hvornår ved vi, at vi rent faktisk er gode nok til at være en del af gruppen?

Evolutionsmæssigt er vi kodet til at være en del af en flok. Hvor krybdyr bliver sat i verden, tilsigtet at de skal kunne klare sig selv, lige efter fødslen, fungerer det for mennesker, at de skal passes på fra spæd. Frygten for at blive lukket ude af en relation eller en social sammenhæng kan derfor per instinkt sidestilles med frygten for ikke at kunne overleve. På den måde bliver den perfekte facade et forsvar imod at træde tydeligt frem og vise sig selv. For hvad nu hvis man bliver afsløret i ikke at være god nok? Den dårlige nyhed er, at vi højest sandsynligt kvitterer med ensomheden, for så ikke at risikere at blive valgt fra eller afvist.

Kærlighed rimer på ærlighed, og hjerte rimer på smerte. Sigmund Freud, 1856-1939, sagde engang ”vi er aldrig så sårbare som når vi elsker”. Kanske det forklarer, hvorfor vi arbejder så hårdt for at blive holdt af og måske endnu hårdere for at skjule, hvor meget vi holder af andre. Det kan føles skamfuldt at være ærlig, sårbar og at elske og holde af for, hvad hvis det ikke er gengældt. Skam er en af de følelser hos mennesket, der kan være allersværest at bære på. Hvor skyld fortæller noget om, at det man har gjort, er forkert, knytter skam sig til hele vores identitet, og at denne er ’forkert’.

At skam kan frembringe en afslørende forkerthedsfølelse kan hurtigt blive hæmsko for autentiske relationer, og måske det også er med til at forklare, hvorfor hver tiende ung føler sig ensom. Ifølge psykiatrifonden har et ud af fem børn i 11-15-års alderen tegn på dagligt dårlig mental sundhed og ifølge sundhedsstyrelsen har cirka halvdelen af alle psykiske lidelser deres debut inden 14-årsalderen. Ydermere, viser en anden undersøgelse fra psykiatrifonden, at hver femte dansker har lavt selvværd.

Generelt er vi gode til at give udtryk for, hvor stolte og glade vi er for børn, når de har præsteret og ydet noget bemærkelsesværdigt. Jeg er ret sikker på, at det ikke er noget der bliver gjort bevidst, men børn bliver ofte anerkendt for deres gøren og ikke deres væren. Mens selvtilliden, som afspejler troen på egne evner, bliver boostet, bliver selvværdet, som er troen og accept af os selv uafhængigt af hvad vi præsterer, overladt lidt til sig selv. Allerede der, bliver der dannet et fundament der understøtter idéen om at vi kun er ’gode nok’ når vi har gjort os fortjent til det. Og når den sætning bliver en integreret del af børn og unges hverdag, kan jeg kun forestille mig at det danner grobund for et usundt mønster i voksenlivet. Det giver måske lidt sig selv, hvor stressfuldt og ensomt det kan føles, hvis man oprigtigt tror man kun er det værd man kan præstere.

Vi er ikke født med dårligt selvværd, stress, eller depression. Det er noget. alle kan rammes af. Heldigvis betyder det også, at det er noget, vi kan hele fra. Jeg mener klart, at statistikkerne på stress, depression, ensomhed og dårligt selvværd indikerer, at alle (inklusive mig selv), bør blive bedre til at give udtryk for, hvor meget vi sætter pris på hinanden. Jeg er sikker på at det kræver stort mod, for den der elsker mest, har også mest at miste, men jeg er også ret sikker på at mere (k)ærlighed kan gøre stress-epidemien mindre, og børns mentale sundhed markant bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Annonce