Annonce
Debat

Debat: Enhedslisten og Dansk Folkeparti svigter klimaet i EU

Den 27. november stemte Europa-Parlamentet samlet for den nye Europa-Kommission. Det er en vigtig beslutning, for Kommissionen har en afgørende indflydelse på al lovgivning i EU. Og den nye Kommission har forpligtet sig på en ambitiøs klimapolitik. Desværre stemte Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod. Det fik de noget opmærksomhed på. Men de svigter klimaet.

Jeg stemte sammen med de andre danske socialdemokrater for den nye EU-kommission. Det gjorde jeg, fordi Kommissionen sætter klimaet på dagsordenen. Kommissionsformanden Ursula von der Leyen vil fremsætte en ny ”green deal” inden for 100 dage. Hun også lovet at fremlægge en plan for, hvordan EU kan reducere 55 procent af sine klimagasser i 2030 sammenlignet med 1990. I dag er målsætningen 40 procent, så det er et markant skridt frem.

Sådan ser alle ikke på det. Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod Kommissionen, fordi de stolt vil vise, at de ikke er tilfredse med alle delelementer i den nye Kommission. Dermed svigter de klimaet. Vi har brug for en aktiv Kommission, så vi kan handle på klimakrisen nu.

De fleste politiske partier i Danmark siger, de ønsker en ambitiøs grøn omstilling. Dansk Folkeparti, der historisk set har været fodslæbende når det kommet til klimaspørgsmål, har tilsluttet sig regeringens målsætning om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Enhedslisten har ydermere brystet sig af at være blandt de mest ambitiøse på klimapolitikken. Men i EU svigter begge partier totalt.

Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten har i populismens navn dannet en nederdrægtig anti-klimaalliance i Europa-Parlamentet. Det er hyklerisk i en tid, hvor vi mere end nogensinde før har brug for handling. Klimaet får det ikke bedre af fløjpartiernes populisme, og derfor håber jeg, at Enhedslisten og DF snart kommer ind i kampen på den grønne fløj.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce