Annonce
Debat

Debat: En nærlæsning af Højskolesangbogen sætter nutiden i perspektiv


Annonce

Et ”arvestykke” fra min morfar, en Højskolesangbog fra 1894, bogens 1. udgave, gør det muligt at sammenligne dens sangudvalg med udvalget i 18. udgaven fra 2006.

Før jeg gik i gang, antog jeg følgende om sangudvalget 1894-2006:

1. Antallet af sange med kristent indhold er faldet; flere verdslige, måske endog ateistiske, er kommet til. 2. Antallet af sange om folket, fædrelandet og historien er faldet; flere om samtiden, EU og FN er kommet til. 3. Antallet af sange med melodier af klassisk uddannede komponister er faldet; antallet af popsange og -melodier er vokset. 4. Flere sange handler om venskab, kærlighed, tosomhed, inderlighed og individet. Begge udgaver er inddelt i emner, men de er ikke helt de samme i de to udgaver. ”Morgensange” er med i begge, men hedder ”Morgen” i 2006. Alle ”Morgensange” i 1894 er salmer, mens det gælder for to tredjedele af morgensangene i 2006; resten er verdslige og naturreligiøse.

”Åndelige sange” i 1894 svarer delvis til ”Tro” i 2006. Grundtvigs salmer vejer tungt i begge udgaver. Hans salmer i 1894 synes mørkere end i 2006. ”Lad vaje højt vor kongeflag/lad flyve korsets banner/til heltedød på sejrens dag” (1894) kan få en til at tænke på korstog, men er en salme om Jesu død på korset.

1894-temaet ”Hjem og skole” findes ikke i 2006. En forklaring kan være, at kvinderne i nogle 1894-sange forbindes med køkkenet og noget ophøjet, og det har udvalget bag 2006 ikke brudt sig om. De fleste, men ikke alle sange under ”Hjem og skole”, er salmer.

1894-udgavens ”Folkeliv og modersmål” overlapper 2006-udgavens ”Liv”, ”Sprog og ånd” og ”Frihed og fællesskab”. En halv snes sange i 1894 er viet politisk frihed, og nogle er ret uforsonlige. Læser man Mads Hansens ”Til våben brødre! tag bøssen fat”, kan man føle sig hensat til en barrikade i Paris i 1848. Drachmann er kamplysten i ”Danmarks ungdom, skulderbred” (1894): ”freden, ved vi, vinder kun/den, som ævner striden!”. Kålunds ”På det jævne!” maler modsat til besindighed: ”elske verden, hade ingen”.

Besindighed karakteriserer til dels sangene i 2006-udgavens ”Liv”, hvor Gud spiller en minimal rolle. Ikke mindst i ”I dit korte liv” af Poul Henningsen: ”... det store tomme rum ... Alle som påstår, der findes mer ...”. 2006 undgår ordet ”folk” med Jens Rosendals ”Engang var frihed ordet” som markant undtagelse: ”Nu beder jeg om grænser/for folket, som er mit”.

Både 1894- og 2006-udgaven tager historien op. Det er påfaldende, at bibelhistoriske og verdslige sange blandes sammen i ”Historiske sange” i 1894, mens 2006 skelner mellem ”Historien” og ”Bibelhistorien”. Mange af 1894-sangene, f.eks. sangen om Tordenskjold, forekommer højstemte i dag. Lignende heltekvad findes ikke i 2006.

Og dog, for Grundtvigs ”Kommer hid, I piger små!” om den unge Willemoes er med i 2006. Også heltekvadet om ”Kong Vermund den gamle” og Uffe hin Spage er med i 2006-udgaven. I sidste vers forudså Grundtvig, at ”med Tysken vi kommer til rette” – selv om det først skete med København-Bonn erklæringerne i 1955.

”Danmark” er et tema i begge. Sangudvalget tenderer i 1894-udgaven det højstemte. Grundtvig og Carl Ploug har hver syv sange med. Ploug var først nationalliberal, siden konservativ og loren ved parlamentarisme. Derfor er der ingen Plougsange i 2006, hvor Grundtvig topper, og Åkjær og H.C. Andersen, Plougs modsætninger, deler andenpladsen.

1894 har intet tema om ”Kærlighed”, men der er 35 sange herom i 2006. Fem af dem findes dog under andre emner i 1894. Både 1. og 18. udgave har mange sange fra Norden. I 1894 var der 13 norske og fire svenske. I 2006 er det vendt på hovedet: ti er svenske, blot tre er norske.

Mine antagelser om forskellene på de to Højskolesangbøger holder til dels, men der er flere forskelle. Der er mere alvor i 1894 end i Højskolesangbogen i 2006, hvor der er underfundigheder. I 2006-udgaven er man heller ikke så sikker på eller interesseret i Guds kærlighed, som man var i 1894. Den var præget af det højstemte og nationalromantik; 2006 af dagligdag og realisme. Det slår én, at der er 50 engelsk- og tysksprogede sange i 2006, men ingen i 1894. Og det stikker i øjnene, at 2006-udgaven helst undgår ”folk”.

Jeg antog, at der ville være flere sange om EU og FN i 2006, men bortset fra Beethoven og Schillers ”Ode til glæden”, som EU har gjort til officiel hymne, selv om den ikke er skrevet med europæisk integration for øje – der står ”alle mennesker”, ”kloden” og ”verdensur” i den, ikke ”alle mennesker i EU”, ”Europa” og ”Europaur” – er der ingen sange i Højskolesangbogen om EU eller FN.

Klimaforandringer optager mange. Bør udvalget bag 19. udgave bestille en sang om klimaangst? Nej, genbrug i stedet Ole Wivels sang mod forurening med strofen ”for flammestorme falder/skove som gav skygge” fra 2006.

Yngre generationers ekstreme individualisme og nutidsindespærring råber på modstand. Den leverer Højskolesangbogen. Gennem sangene får vi blik for, at vi ikke er isolerede øer i tiden og verdensrummet, men er en del af et folk, et land og en historie.

Foto: Morten Pedersen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce