Annonce
Debat

Debat: En nærlæsning af Højskolesangbogen sætter nutiden i perspektiv

Yngre generationers ekstreme individualisme og nutidsindespærring råber på modstand. Den leverer Højskolesangbogen.


Et ”arvestykke” fra min morfar, en Højskolesangbog fra 1894, bogens 1. udgave, gør det muligt at sammenligne dens sangudvalg med udvalget i 18. udgaven fra 2006.

Før jeg gik i gang, antog jeg følgende om sangudvalget 1894-2006:

1. Antallet af sange med kristent indhold er faldet; flere verdslige, måske endog ateistiske, er kommet til. 2. Antallet af sange om folket, fædrelandet og historien er faldet; flere om samtiden, EU og FN er kommet til. 3. Antallet af sange med melodier af klassisk uddannede komponister er faldet; antallet af popsange og -melodier er vokset. 4. Flere sange handler om venskab, kærlighed, tosomhed, inderlighed og individet. Begge udgaver er inddelt i emner, men de er ikke helt de samme i de to udgaver. ”Morgensange” er med i begge, men hedder ”Morgen” i 2006. Alle ”Morgensange” i 1894 er salmer, mens det gælder for to tredjedele af morgensangene i 2006; resten er verdslige og naturreligiøse.

”Åndelige sange” i 1894 svarer delvis til ”Tro” i 2006. Grundtvigs salmer vejer tungt i begge udgaver. Hans salmer i 1894 synes mørkere end i 2006. ”Lad vaje højt vor kongeflag/lad flyve korsets banner/til heltedød på sejrens dag” (1894) kan få en til at tænke på korstog, men er en salme om Jesu død på korset.

1894-temaet ”Hjem og skole” findes ikke i 2006. En forklaring kan være, at kvinderne i nogle 1894-sange forbindes med køkkenet og noget ophøjet, og det har udvalget bag 2006 ikke brudt sig om. De fleste, men ikke alle sange under ”Hjem og skole”, er salmer.

1894-udgavens ”Folkeliv og modersmål” overlapper 2006-udgavens ”Liv”, ”Sprog og ånd” og ”Frihed og fællesskab”. En halv snes sange i 1894 er viet politisk frihed, og nogle er ret uforsonlige. Læser man Mads Hansens ”Til våben brødre! tag bøssen fat”, kan man føle sig hensat til en barrikade i Paris i 1848. Drachmann er kamplysten i ”Danmarks ungdom, skulderbred” (1894): ”freden, ved vi, vinder kun/den, som ævner striden!”. Kålunds ”På det jævne!” maler modsat til besindighed: ”elske verden, hade ingen”.

Besindighed karakteriserer til dels sangene i 2006-udgavens ”Liv”, hvor Gud spiller en minimal rolle. Ikke mindst i ”I dit korte liv” af Poul Henningsen: ”... det store tomme rum ... Alle som påstår, der findes mer ...”. 2006 undgår ordet ”folk” med Jens Rosendals ”Engang var frihed ordet” som markant undtagelse: ”Nu beder jeg om grænser/for folket, som er mit”.

Både 1894- og 2006-udgaven tager historien op. Det er påfaldende, at bibelhistoriske og verdslige sange blandes sammen i ”Historiske sange” i 1894, mens 2006 skelner mellem ”Historien” og ”Bibelhistorien”. Mange af 1894-sangene, f.eks. sangen om Tordenskjold, forekommer højstemte i dag. Lignende heltekvad findes ikke i 2006.

Og dog, for Grundtvigs ”Kommer hid, I piger små!” om den unge Willemoes er med i 2006. Også heltekvadet om ”Kong Vermund den gamle” og Uffe hin Spage er med i 2006-udgaven. I sidste vers forudså Grundtvig, at ”med Tysken vi kommer til rette” – selv om det først skete med København-Bonn erklæringerne i 1955.

”Danmark” er et tema i begge. Sangudvalget tenderer i 1894-udgaven det højstemte. Grundtvig og Carl Ploug har hver syv sange med. Ploug var først nationalliberal, siden konservativ og loren ved parlamentarisme. Derfor er der ingen Plougsange i 2006, hvor Grundtvig topper, og Åkjær og H.C. Andersen, Plougs modsætninger, deler andenpladsen.

1894 har intet tema om ”Kærlighed”, men der er 35 sange herom i 2006. Fem af dem findes dog under andre emner i 1894. Både 1. og 18. udgave har mange sange fra Norden. I 1894 var der 13 norske og fire svenske. I 2006 er det vendt på hovedet: ti er svenske, blot tre er norske.

Mine antagelser om forskellene på de to Højskolesangbøger holder til dels, men der er flere forskelle. Der er mere alvor i 1894 end i Højskolesangbogen i 2006, hvor der er underfundigheder. I 2006-udgaven er man heller ikke så sikker på eller interesseret i Guds kærlighed, som man var i 1894. Den var præget af det højstemte og nationalromantik; 2006 af dagligdag og realisme. Det slår én, at der er 50 engelsk- og tysksprogede sange i 2006, men ingen i 1894. Og det stikker i øjnene, at 2006-udgaven helst undgår ”folk”.

Jeg antog, at der ville være flere sange om EU og FN i 2006, men bortset fra Beethoven og Schillers ”Ode til glæden”, som EU har gjort til officiel hymne, selv om den ikke er skrevet med europæisk integration for øje – der står ”alle mennesker”, ”kloden” og ”verdensur” i den, ikke ”alle mennesker i EU”, ”Europa” og ”Europaur” – er der ingen sange i Højskolesangbogen om EU eller FN.

Klimaforandringer optager mange. Bør udvalget bag 19. udgave bestille en sang om klimaangst? Nej, genbrug i stedet Ole Wivels sang mod forurening med strofen ”for flammestorme falder/skove som gav skygge” fra 2006.

Yngre generationers ekstreme individualisme og nutidsindespærring råber på modstand. Den leverer Højskolesangbogen. Gennem sangene får vi blik for, at vi ikke er isolerede øer i tiden og verdensrummet, men er en del af et folk, et land og en historie.

Annonce
Foto: Morten Pedersen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];