Annonce
Debat

Debat: En eller to lærere i klassen? To minutter til dit barn i 9.y

Hirma Ljeskovica Bektas

Folkeskolen: Hun kigger på mig og siger: “Ej hvor er det rart, at du sidder lige her”. At se eleverne i øjnene og være nærværende omkring det enkelte barn er nøglen til god læring og trivsel.

Mandag er Louises yndlingsdag. Dansk står der på skoleskemaet, og det runde bord på biblioteket er der ofte rift om. Som en magnet tiltrækker bordet eleverne, især Louise, fordi det netop er her hun kan se mig i øjnene, have en samtale med mig omkring opgaver og frustrationer. Fordi hun netop her, i denne time kan opleve en lærer, hvor uret ikke er sat til de sølle to minutter.

Her kan skolearbejde i den grad kan drøftes, og her er der mulighed for at glemme alt om tid og sted. Her er der tid til, at vi bare kan fokusere på at skrive essays. Fordi her sidder læreren og har tid til Louise. Det er nemlig ikke nok med en ekstra lærer, i en time, i ugen, i dansk, for to lærere i undervisningen, kan gøre underværker, når elevtallet er på 27-28 elever. Både når vi snakker om grammatik og læsning, men også alle de ting som foregår udenfor skolen.

Når vi er to lærere i undervisningen, er der en større garanti for, at vi kan styrke elevernes faglighed og skabe bedre rammer for alle skolens elever. Alle elever fortjener, at få hjælp, sådan så de kan blive dygtigere, men det kræver mere end to minutter pr. elev.

Jeg mener, at elevtallet i grundskolens klasser er en tikkende bombe, som har stor betydning for elevernes hverdag og trivsel. Vi skal nå ud til alle elever, for alle elever fortjener at opleve følelsen af, at det er rart, at læreren sidder tæt på, og har tid til at gennemgå opgaverne på det niveau og i det tempo, som det enkelte barn har brug for.

Vi skal sikre ordentlige vilkår i skolen, og det kræver et loft over antallet af elever i klasserne, samt en politisk og økonomisk prioritering. Alle klasser med over 22 elever bør få tilført ekstra ressourcer i form af to-lærerordning i alle fag. Folkeskolens formål er at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, og vi må erkende, at to minutter per elev ikke er godt nok.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce