Annonce
Debat

Debat: En eller to lærere i klassen? To minutter til dit barn i 9.y

Hirma Ljeskovica Bektas

Folkeskolen: Hun kigger på mig og siger: “Ej hvor er det rart, at du sidder lige her”. At se eleverne i øjnene og være nærværende omkring det enkelte barn er nøglen til god læring og trivsel.

Mandag er Louises yndlingsdag. Dansk står der på skoleskemaet, og det runde bord på biblioteket er der ofte rift om. Som en magnet tiltrækker bordet eleverne, især Louise, fordi det netop er her hun kan se mig i øjnene, have en samtale med mig omkring opgaver og frustrationer. Fordi hun netop her, i denne time kan opleve en lærer, hvor uret ikke er sat til de sølle to minutter.

Her kan skolearbejde i den grad kan drøftes, og her er der mulighed for at glemme alt om tid og sted. Her er der tid til, at vi bare kan fokusere på at skrive essays. Fordi her sidder læreren og har tid til Louise. Det er nemlig ikke nok med en ekstra lærer, i en time, i ugen, i dansk, for to lærere i undervisningen, kan gøre underværker, når elevtallet er på 27-28 elever. Både når vi snakker om grammatik og læsning, men også alle de ting som foregår udenfor skolen.

Når vi er to lærere i undervisningen, er der en større garanti for, at vi kan styrke elevernes faglighed og skabe bedre rammer for alle skolens elever. Alle elever fortjener, at få hjælp, sådan så de kan blive dygtigere, men det kræver mere end to minutter pr. elev.

Jeg mener, at elevtallet i grundskolens klasser er en tikkende bombe, som har stor betydning for elevernes hverdag og trivsel. Vi skal nå ud til alle elever, for alle elever fortjener at opleve følelsen af, at det er rart, at læreren sidder tæt på, og har tid til at gennemgå opgaverne på det niveau og i det tempo, som det enkelte barn har brug for.

Vi skal sikre ordentlige vilkår i skolen, og det kræver et loft over antallet af elever i klasserne, samt en politisk og økonomisk prioritering. Alle klasser med over 22 elever bør få tilført ekstra ressourcer i form af to-lærerordning i alle fag. Folkeskolens formål er at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, og vi må erkende, at to minutter per elev ikke er godt nok.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce