Annonce
Debat

Debat: Djøf'eren som 'force multiplier'

Jens Ringsmose

Debat: ”Djøfisering”, ”djøf-vælde”, ”death by djøf”. De lidet flatterende betegnelser for djøf'ernes fremmarch i den offentlige sektor er legio. Fælles for dem er imidlertid, at de som regel bliver brugt til at beskrive en proces, hvor ”kolde hænder” og strømlinede, hjerteløse, laptop-bærende bureaukrater uden faglig indsigt eller interesse fortrænger de lidenskabelige og dedikerede fagprofessionelle, som altid er udrustet med store hjerter og varme hænder.

Kvalitetssikringssystemer, dokumentationskrav og budgetdisciplin udgrænser og erstatter i den fortælling de offentlige organisationers fokus på substansen, patienten og den egentlige værdiskabelse.

Men fortællingen er falsk. I hvert fald i sin rendyrkede og unuancerede aftapning. Sandt er det selvsagt, at djøferne ikke besidder den kernefaglighed, som sygehuse, skoler, ældreplejer og universiteter er sat i verden for at aktivere og udfolde. Men i kraft af deres evne til effektivt at organisere, styre og optimere frembringelsen af faglige ydelser har de potentialet til at være det, man i militære organisationer benævner ”force multipliers”.

Annonce


Anvender man en lille del af de samlede ressourcer på at hyre djøf'ere, får man en større samlet effekt ud af indsatsen.

Fra debatindlægget


Eller anderledes formuleret: Anvender man en lille del af de samlede ressourcer på at hyre djøf'ere, får man en større samlet effekt ud af indsatsen. Til gavn for patienten, eleven og skatteborgeren. Lidt som når man tuner en motor for at få mere ud af dens medfødte ydeevne.

I den forstand er statskundskabere, jurister og økonomer bedst at sammenligne med ”force multipliers”, som - i afmålt omfang og anvendt rigtigt - kan tune de fagprofessionelle organisationer. De kolde hænder har dermed potentialet til at gøre de varme hænder mere effektfulde.

Men indrømmet: Der er også en sandhed gemt i djøfiseringsfortællingen. Tøjler de offentlige organisationer og deres politiske herrer ikke anvendelsen af djøf'erne, risikerer sidstnævnte at blive en invasiv art. Kommer djøferne - og professionaliseringen af ledelsesgerningen i de offentlige organisationer - til at dominere, resulterer det i en forskydning af fokus. Fra det ultimative mål i retning af midlerne. Den offentlige leder må derfor aldrig glemme, at han/hun er leder af en organisation med en ganske bestemt faglighed.

Sandheden er, at den fagprofessionelle har brug for djøf'eren, og at djøf'eren ingen eksistensberettigelse har uden den fagprofessionelle. Kunsten er at definere det rette miks. Og så tøjle, dosere og disciplinere de stærke kræfter, der er indeholdt i djøf'eren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Få overblikket her: Politikerne blev enige i nat - Danmark genåbner næsten 21. maj

Annonce