Annonce
Debat

Debat: Det bliver aldrig Arnes tur

”Det bliver aldrig Arnes tur – han har for længst valgt efterlønnen” var den fængende overskrift på en artikel, der blev bragt i en lang række aviser forleden.

Den meget omtalte Arne, som har været en prominent del af socialdemokraternes reklamekampagne for valgløftet om tidligere folkepension til nedslidte danskere, har nemlig slet ikke tænkt sig at vente på, at Socialdemokraterne måske engang (måske ikke?) får fremlagt et konkret bud på, hvordan løftet til danskerne kan realiseres. Han skal nemlig på efterløn, når han fylder 64.

Og det skal være ham vel undt. Ordningen eksisterer stadig, selvom flere socialdemokrater ynder at få det til at lyde som om, den er helt afskaffet. Ingen, der har betalt ind til efterlønsordningen, skal høre et ondt ord for, at de gør brug af denne ret. Men det er godt nok specielt, at Socialdemokraterne har valgt at bruge lige præcis den gode Arne Juhl så massivt i deres markedsføring, når de hele tiden har vidst, at de ikke kunne tilbyde ham en ordning, der var nær så attraktiv som efterlønnen. Nogen vil måske kalde det falsk markedsføring.

Det er værd at fremhæve, fordi en tidligere folkepension jo i sagens natur vil betyde, at man får udbetalt den ydelse, som folkepensionister nu engang får. Det vil i øjeblikket sige et grundbeløb på 6.327 kr. om måneden før skat plus et pensionstillæg på op til 6.923 kr. (for enlige) afhængig af indtægt. For mange, især de der ikke kan få det fulde tillæg, vil det være en voldsom indkomstnedgang i de sidste år, inden man når den almindelige pensionsalder.

Som alternativ hertil er den aftale om seniorpension, som den tidligere regering, DF og de Radikale forhandlede på plads inden valget, langt mere attraktiv. Socialdemokraterne har gjort, hvad de kan for at tale den ned under gulvtæppet. Men det er selvfølgelig kun, fordi den i realiteten fremstår som et glimrende alternativ til socialdemokraternes luftige valgløfte for nedslidte danskere.

Her er fakta om seniorpension. Man skal visiteres til ordningen. Det vil sige, at det kun er reelt nedslidte, der vil få gavn af den. Det er rimeligt nok, synes jeg. Man kan gå fra op til seks år før. Og ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kr. pr. måned for enlige og 16.044 pr. måned for gifte/samlevende.

Det er en rigtig god ordning, som vil komme mange nedslidte danskere til gavn. Hvis den socialdemokratiske regering ellers kan få sig taget sammen til at få den ført ud i virkeligheden, sådan som et flertal i Folketinget for ordningen forpligter dem til…

Annonce
Bent Bøgsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce