Annonce
Debat

Debat: Data skal reflekteres i et etisk, demokratisk og værdibaseret perspektiv

Illustration: Gert Ejton

For nylig offentliggjorde superligaklubben OB, at de havde ansat en dataanalytiker. Målet er at udvikle en kæmpe database, så man hele tiden kan evaluere på, om holdet og de enkelte spillere gør det bedre.

I sommeren 2020 fik næsten 40 procent af de engelske elever i gymnasiets afgangsklasser udregnet deres karakterer med udgangspunkt i en algoritme, fordi årets eksamener var blevet aflyst på grund af corona. Det viste sig dog, at algoritmen favoriserede elever fra privatskoler, som ofte fik bedre karakterer, mens elever fra offentlige skoler, beliggende i socialt udsatte områder, fik dårligere karakterer end forventet. Karakteren er afgørende for, hvilke universiteter og uddannelser eleverne kan søge optagelse på.

Efter massiv kritik måtte det engelske undervisningsministerium trække de algoritmebaserede karakterer tilbage.

Annonce

Som det fremgår af de to eksempler, er brugen af data et emne, som der i de her år knyttes store forventninger til. Data er den nye olie eller bacon. Den digitale udvikling har muliggjort, at det er blevet relativt nemt at indsamle og behandle store mængder data. Med afsæt i data har vi har nu fået mulighed for at træffe mere kvalificerede beslutninger både i hverdagen, og når det kommer til mere langsigtede, strategiske beslutninger.

Offentlige myndigheder og private virksomheder kan f.eks. opbygge og sammenkøre hidtil adskilte databaser og registrere og identificere interessante mønstre i de store mængder data, de har adgang til.

Finn Wiedemann

Som individer har vi mulighed for at overvåge hverdagens aktiviteter og kontinuerligt måle på, om vi er på rette vej. Bio-hackere er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som minutiøst overvåger deres liv ved hjælp af data.

Arbejdet med data repræsenterer et kvantespring sammenlignet med tidligere, hvor vi blot kunne dokumentere og beskrive nutiden. Nu kan vi også udfærdige prognoser om fremtiden: Hvilke elever risikerer at falde fra? Hvilke børn er udsatte og er måske i risiko for senere at blive tvangsfjernet og kræver omkostningsfuld hjælp og støtte? Hvilke produkter skal vi købe fremover? Hvilke sygdomme er der risiko for, at vi udvikler?

Algoritmer træffer i stigende grad beslutningerne for os. Ofte sker det, uden at vi er opmærksomme på det. Indtil for nylig skete det også uden nogen videre offentlig og politisk debat.

Først efter skandalerne med de sociale mediers indflydelse på det amerikanske præsidentvalg i 2016 og afsløringen af Facebooks salg af personlige oplysninger til Cambridge Analytics, er der kommet øget offentlig fokus på problemet. De to begivenheder er med rette blevet kaldt tech-industriens 9/11.

Brugen af data repræsenterer en faustisk pagt. Individer, institutioner og samfund får adgang til nye muligheder, f.eks. mulighed for at påvirke vores omgivelser på nye måder, men det sker ikke uden omkostninger. Karaktereksemplet fra England viser, at datadrevne beslutninger langt fra altid er intelligente beslutninger.


Ofte indsamles data af kommercielle hensyn, sådan som det sker i tech-giganternes tilfælde. Andre gange sker det med et kontrol- og magtperspektiv for øje, sådan som det er tilfældet for statslige myndigheder, hvilket mest udpræget sker i Kina, der har institutionaliseret brugen af overvågningsteknologi.


Brugen af data, og den digitale teknik som muliggør det, er ikke neutral, men repræsenterer forestillinger om, hvordan vores liv og den sociale verden skal se ud. Der er indbygget en grammatik eller en række værdibaserede forestillinger ind de systemer og tekniske løsninger og algoritmer, vi bruger og støtter os til, som er med til at omforme vores virkelighed. I skole- og uddannelsesregi f.eks. bestemte forestillinger om viden, formidling, læring, leder-, lærer-, og elevroller.

Ofte indsamles data af kommercielle hensyn, sådan som det sker i tech-giganternes tilfælde. Andre gange sker det med et kontrol- og magtperspektiv for øje, sådan som det er tilfældet for statslige myndigheder, hvilket mest udpræget sker i Kina, der har institutionaliseret brugen af overvågningsteknologi.

Risikoen er, at brugen af data benyttes af kommercielle og statslige institutioner uden nogen form for demokratisk eller offentlig kontrol. Data er et middel, hvis brug hele tiden skal reflekteres i et etisk, demokratisk og værdibaseret perspektiv.

Kronikken er et uddrag af bogudgivelsen ”Hvor kommer lyset fra? Data i uddannelse og ledelse”, som er udkommet 16. april på Syddansk Universitetsforlag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Udvider kapacitet: To testcentre bliver til tre på mandag

Annonce