Annonce
Debat

Debat: Corona og nye tanker - tysk sociolog kan hjælpe os gennem krisen

En krig kan afsluttes med en forhandling, så krigens tid er forbi og fronter opløses. Men coronaén er ikke bestemt af tid og hører ikke op, fordi vi stopper evakueringen.

Den 26. april 1986 nedsmeltede Tjernobyl, og radioaktivt stof blæste hen over grænserne som en usynlig fjende. Det var på vej mod Skandinavien. Alle blev rystet i deres grundvold, fordi den samfundsmæssige sikkerhed pludselig blev forstyrret af en fjende, vi selv havde skabt, men ikke kendte konsekvenserne af.

Det fik den tyske sociolog Ulrich Beck til at skrive bogen Risikogesellschaft – Risikosamfundet. Den handlede om nogle grundlæggende forandringer i vores samfundsmodel. Vi gik fra et velfærdssamfund til et risikosamfund, hvor nationale og oprindelige grænser blev ophævet; hvor globalisering viste sine negative konsekvenser; hvor fjenden ikke længere var synlig, men kunne komme alle mulige usynlige steder fra; hvor institutioner ikke var sikre og hvor folk blev angste, fordi de ikke kendte fjenden. Der blev vendt om på modeller, tankesæt og paradigmer: Hvor velfærdssamfundet producerede velfærd, der producerer risikosamfundet risiko. På den måde gjorde Ulrich Beck grundlæggende op med udviklingstanken i det moderne samfund.

Efter risikosamfundet fik vi velfærdsstaten, hvilket ikke er det samme som velfærdssamfundet. I det hele taget blev samfundstanker skiftet ud med statstanker og vi bevægede os videre fra velfærdsstaten til konkurrencestaten. Staten overtog civilsamfundet.

Men pludselig sker der noget. Vi får en virus, der ligner radioaktiv støj og støv, og forstyrrer den sikkerhed, der ellers findes indenfor konkurrencestatens regi. Det ryster os alle. Man må nu spørge: Hvad er det der sker? Skal vi til at genlæse Ulrich Beck? Er risikosamfundstanken aktuel igen? Og hvilken komplikationer har det? Og endelig: Hvad så med konkurrencestaten? Kan konkurrencestat og risikosamfund finde hinanden eller ender det i en forskydning fra konkurrence til risiko? Ingen ved det. Alt er nyt.

Lad os for et øjeblik sammenligne Becks tankegange med udviklingen af den nye virus. Der er flere ting på spil, som vi kan forholde os til tematisk. Lad os tage nogle stykker.

For det første er virussen ligeglad med grænser. Den bevæger sig fra kontinenter, verdensdele over nationer og landsdele. Den startede i Kina og viste sit europæiske ansigt i Italien. Herfra bevægede den sig videre ud i Europa med retning mod Danmark. Vi har ingen anelse om, hvordan den bevæger sig og hvilke styrringsmekanismer, der ligger bag.

For det andet er den usynlig. Den har ingen strategi eller fronter og kan opstå hvor som helst. Hvad vil det sige? Ja, i al sin simpelhed kan vi ikke se den. Men vi kan heller ikke registrere den og være sikker på, at vi kan finde dens bevægelsesgrunde. På den måde er det en ydre fjende, som skaber indre bekymringer, fordi den går sine egne veje og ikke har nogle klare og synlige regler.

For det tredje kan vi foranstalte os ved at evakuere og begrænse sociale fællesskaber og engagementer, lukke arbejdspladser og isolere os, men det er ingen garanti for smitte. Om tusind eller hundrede er forsamlet, så ved vi godt, at smitte kan ske ved overførsel mellem blot to mennesker.

For det fjerde er tiden for dens udbredelse og levetid usikker. Vi holder os fra hinanden i fjorden dage, men hvad hvis den opererer i en måned eller mere. Det ved vi ikke. En krig kan afsluttes med en forhandling, så krigens tid er forbi og fronter opløses. Men coronaén er ikke bestemt af tid og hører ikke op, fordi vi stopper evakueringen.

Det var nogle eksempler på den måde Corona og risiko går hånd i hånd. Man kan til slut spørge, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det kan få? Min påstand er, at virussen er med til at skabe en fornyet form for samfundssind. Ikke ved at hamstre, men ved at lytte til de signaler, der sendes, bruge sin sunde fornuft og ellers tænke på sin næste. På den måde bevæger vi os mentalt fra stat til samfund. Vi skal med andre ord passe på de nærmeste, og de er altid lokale og ikke globale. Det er en ny tankegang. Eller det er en gammel tankegang, man kan genbruge på en ny måde og i en anden tid.

Ulrich Beck taler i den forbindelse om den refleksive moderne borger, der tør stille spørgsmål ved den kapitalistiske og forbrugerorienterede livsstil, inklusiv den konkurrencestat, der præger os alle; og i forlængelse heraf den enøjede betragtning af økonomisk vækst, som eneste gode. Når samfundet bliver ramt, som vi er blevet meget hurtigt og meget resolut, så vi må bøje os. Til gengæld giver det os en mulighed for at tænke nyt. Det er måske den positive side af en aktuel og nu ufravigeligt samfundsmæssig risiko.

Anders Kjærsig
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce