Annonce
Erhverv

De ville skabe 100 nye jobs i Struer - lykkedes det?

Conpleks, med Tom Simonsen på billedet i spidsen, har været glade for samarbejdet med kommunen og Startvækst Struer. Arkivfoto: Morten Pedersen.
For lidt over et år siden udvalgte Struer Kommune i samarbejde med Startvækst Struer ti virksomheder, som blev tilbudt blandt andet konsulenthjælp til at generere vækst og dermed op til 100 nye jobs i kommunen. Den målsætning er endnu ikke opfyldt.

Struer: Frem mod 2021 har Struer Kommune et ønske: Ti lokale virksomheder skal skabe 100 nye arbejdspladser tilsammen med hjælp fra blandt andre Startvækst Struer. Ønsket er en del af Struer Kommunes erhvervsstrategi, og for mere end et år siden gik arbejdet i gang med at finde de ti virksomheder, som havde uudnyttet potentiale samt vækstmuligheder, som med hjælp fra blandt andre Startvækst Struer og sparring og coaching skulle vækste og dermed skabe nye jobs i kommunen.

Nu er det snart et år siden, at de ti virksomheder gik i gang med arbejdet - hvordan står det så til?

Der er ikke blevet skabt 100 nye jobs, fastslår Claus Falk Petersen, der er specialkonsulent i Struer Kommune, men lige nu er de i gang med at indsamle evalueringer fra de ti firmaer, der har været med i forsøget.

- Vi skal finde ud af, om de har kunnet bruge det til noget og se, om det har genereret vækst for den enkelte virksomhed, siger Claus Falk Petersen.

Annonce

Vi kan konstatere, at projektet endnu ikke har haft den effekt, at der er en masse nye medarbejdere hos de enkelte virksomheder.

Claus Falk Petersen, Struer Kommune

Meget glade

To af de ti virksomheder har forladt projektet og er ikke længere en del af det, mens otte stadig er med i det. En af dem er Conpleks, der har til huse i businessparken, og de har været glade for forløbet med Struer Kommune og Startvækst Struer.

- Jeg hører til dem, der synes, at Struer Kommune gør noget aktivt for vækstvirksomheder. Vi har været meget glade for initiativet og regner bestemt med at være med i det til slutningen, siger Tom Simonsen, administrerende direktør og partner i Conpleks.

Han fortæller, at virksomheden gennem forsøget har fået en konsulent tilknyttet, der i snart et år har hjulpet virksomheden med at kigge på vækstplaner, salgsstrategier og selve strategien for hele virksomheden.

- Vi har fået meget god sparring med ham, siger Tom Simonsen.

Og faktisk har virksomheden, der arbejder med løsninger inden for telekommunikation og elektronik, ansat en ny medarbejder i årets løb. Et direkte resultat af arbejdet med konsulenten om væksten.

- Så vi kan ikke fremvise stor vækst endnu, men det spiller godt ind i vores vækstplan, siger Tom Simonsen.

Det var op til de deltagende firmaer selv at definere, hvad de kunne bruge af hjælpen fra Struer Kommune og Startvækst Struer. Nogle havde brug for hjælp og sparring til at få etableret en bestyrelse, mens andre, som Conpleks, gerne ville vækste og have nye strategier.

- Vi har oplevet det som en reel hjælp med sparring og coaching. Vores konsulent er en dygtig person med bred erfaring omkring salg og strategi, og vi har fået lavet ny salgsstrategi og en øvrig vækststrategi med gode resultater indtil videre, siger Tom Simonsen.

Andre værktøjer

Claus Falk Petersen har endnu ikke det fulde overblik over indsatsen, og hvad der er blevet opnået hos de forskellige firmaer endnu. Men:

- Vi kan konstatere, at projektet endnu ikke har haft den effekt, at der er en masse nye medarbejdere hos de enkelte virksomheder, siger han.

Projektet løber frem til 2021, og Claus Falk Petersen tror stadig på, at initiativet kan hjælpe vækst til Struer.

- Evalueringen fra de deltagende virksomheder vil kunne give os en retningslinje at gå efter, så vi kan se, om det er det rigtige, vi gør, og om vi skal arbejde videre med det. Hvis de synes, at vi har sat gang i noget, som de ikke synes har nogen effekt eller betydning, så skal vi gribe i nogle andre værktøjer og se, hvilke behov der må være for virksomhederne, siger han.

Helle Toftgaard fra Startvækst Struer og Claus Falk Petersen fra Struer Kommune udvalgte de ti medvirkende virksomheder blandt mange ansøgere. Arkivfto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce