Annonce
Erhverv

De ville skabe 100 nye jobs i Struer - lykkedes det?

Conpleks, med Tom Simonsen på billedet i spidsen, har været glade for samarbejdet med kommunen og Startvækst Struer. Arkivfoto: Morten Pedersen.
For lidt over et år siden udvalgte Struer Kommune i samarbejde med Startvækst Struer ti virksomheder, som blev tilbudt blandt andet konsulenthjælp til at generere vækst og dermed op til 100 nye jobs i kommunen. Den målsætning er endnu ikke opfyldt.

Struer: Frem mod 2021 har Struer Kommune et ønske: Ti lokale virksomheder skal skabe 100 nye arbejdspladser tilsammen med hjælp fra blandt andre Startvækst Struer. Ønsket er en del af Struer Kommunes erhvervsstrategi, og for mere end et år siden gik arbejdet i gang med at finde de ti virksomheder, som havde uudnyttet potentiale samt vækstmuligheder, som med hjælp fra blandt andre Startvækst Struer og sparring og coaching skulle vækste og dermed skabe nye jobs i kommunen.

Nu er det snart et år siden, at de ti virksomheder gik i gang med arbejdet - hvordan står det så til?

Der er ikke blevet skabt 100 nye jobs, fastslår Claus Falk Petersen, der er specialkonsulent i Struer Kommune, men lige nu er de i gang med at indsamle evalueringer fra de ti firmaer, der har været med i forsøget.

- Vi skal finde ud af, om de har kunnet bruge det til noget og se, om det har genereret vækst for den enkelte virksomhed, siger Claus Falk Petersen.

Annonce

Vi kan konstatere, at projektet endnu ikke har haft den effekt, at der er en masse nye medarbejdere hos de enkelte virksomheder.

Claus Falk Petersen, Struer Kommune

Meget glade

To af de ti virksomheder har forladt projektet og er ikke længere en del af det, mens otte stadig er med i det. En af dem er Conpleks, der har til huse i businessparken, og de har været glade for forløbet med Struer Kommune og Startvækst Struer.

- Jeg hører til dem, der synes, at Struer Kommune gør noget aktivt for vækstvirksomheder. Vi har været meget glade for initiativet og regner bestemt med at være med i det til slutningen, siger Tom Simonsen, administrerende direktør og partner i Conpleks.

Han fortæller, at virksomheden gennem forsøget har fået en konsulent tilknyttet, der i snart et år har hjulpet virksomheden med at kigge på vækstplaner, salgsstrategier og selve strategien for hele virksomheden.

- Vi har fået meget god sparring med ham, siger Tom Simonsen.

Og faktisk har virksomheden, der arbejder med løsninger inden for telekommunikation og elektronik, ansat en ny medarbejder i årets løb. Et direkte resultat af arbejdet med konsulenten om væksten.

- Så vi kan ikke fremvise stor vækst endnu, men det spiller godt ind i vores vækstplan, siger Tom Simonsen.

Det var op til de deltagende firmaer selv at definere, hvad de kunne bruge af hjælpen fra Struer Kommune og Startvækst Struer. Nogle havde brug for hjælp og sparring til at få etableret en bestyrelse, mens andre, som Conpleks, gerne ville vækste og have nye strategier.

- Vi har oplevet det som en reel hjælp med sparring og coaching. Vores konsulent er en dygtig person med bred erfaring omkring salg og strategi, og vi har fået lavet ny salgsstrategi og en øvrig vækststrategi med gode resultater indtil videre, siger Tom Simonsen.

Andre værktøjer

Claus Falk Petersen har endnu ikke det fulde overblik over indsatsen, og hvad der er blevet opnået hos de forskellige firmaer endnu. Men:

- Vi kan konstatere, at projektet endnu ikke har haft den effekt, at der er en masse nye medarbejdere hos de enkelte virksomheder, siger han.

Projektet løber frem til 2021, og Claus Falk Petersen tror stadig på, at initiativet kan hjælpe vækst til Struer.

- Evalueringen fra de deltagende virksomheder vil kunne give os en retningslinje at gå efter, så vi kan se, om det er det rigtige, vi gør, og om vi skal arbejde videre med det. Hvis de synes, at vi har sat gang i noget, som de ikke synes har nogen effekt eller betydning, så skal vi gribe i nogle andre værktøjer og se, hvilke behov der må være for virksomhederne, siger han.

Helle Toftgaard fra Startvækst Struer og Claus Falk Petersen fra Struer Kommune udvalgte de ti medvirkende virksomheder blandt mange ansøgere. Arkivfto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];