Annonce
Kultur

De unge skal have deres eget hus i Struer

Struer Kommune vil etablere et ungekulturhus til byens unge. Arkivfoto: Morten Stricker
Struer Kommune har afsat penge til at kortlægge og afdække kommunens unge beboeres behov for et ungekulturhus, der bliver helt deres eget

Struer: Struer Kommune har sat 100.000 kroner af til at "understøtte og styrke unges muligheder for at indgå i givende fællesskaber og tæt tilknytning til forenings- og fritidslivet", som det bliver beskrevet i en pressemeddelelse fra kommunen. Helt konkret betyder det, at kommunen nu vil kortlægge de unges ønsker og behov med det mål at etablere et ungekulturhus.

- Det skal være et slags værested for unge, primært i alderen 16-25, siger Lars Møller Pedersen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget i Struer Kommune.

Årsagen er, at der ifølge formanden er en efterspørgsel efter et sted at bruge sin fritid - særligt fra dem, der går på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse.

Annonce

Vi ønsker at tage de unge med på råd, for det er også dem, der selv skal stå for stedet, når det engang står færdigt.

Lars Møller Pedersen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget

Hjælp fra Aalborg

- Vi ønsker at tage de unge med på råd, for det er også dem, der selv skal stå for stedet, når det engang står færdigt, siger Lars Møller Pedersen.

I det kommende ungekulturhus er det meningen, at unge mennesker får mulighed for at udfolde sig og dyrke deres interesser inden for eksempelvis musik eller idræt.

- Det er derfor vi nu går ud og spørger dem for at finde ud af, hvad mulighederne kunne være, og hvad stedet skal indeholde, siger formanden.

De unge fra Struer Kommune får hjælp fra studerende fra Urban Design-uddannelsen på Aalborg Universitet, som skal give et bud på, hvordan der kan skabes de rigtige by-design og indretninger af byrummet til at løse de unges behov og ønsker, samt skabe anderledes eller alternative muligheder for at bevæge sig rundt i eller opleve byrummet.

Til at starte med skal de unges ønsker og behov kortlægges på en ungekulturdag, en slags kreativ workshop, som bliver afholdt af Struer Kommune. Datoen er dog ikke helt fastlagt endnu. Der er afsat 100.000 kroner til afdækningen af de unges behov og heraf er 25.000 kroner reserveret til at afprøve, hvad der bliver fremsat af idéer til projekter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce