Annonce
Kultur

De unge skal have deres eget hus i Struer

Struer Kommune vil etablere et ungekulturhus til byens unge. Arkivfoto: Morten Stricker
Struer Kommune har afsat penge til at kortlægge og afdække kommunens unge beboeres behov for et ungekulturhus, der bliver helt deres eget

Struer: Struer Kommune har sat 100.000 kroner af til at "understøtte og styrke unges muligheder for at indgå i givende fællesskaber og tæt tilknytning til forenings- og fritidslivet", som det bliver beskrevet i en pressemeddelelse fra kommunen. Helt konkret betyder det, at kommunen nu vil kortlægge de unges ønsker og behov med det mål at etablere et ungekulturhus.

- Det skal være et slags værested for unge, primært i alderen 16-25, siger Lars Møller Pedersen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget i Struer Kommune.

Årsagen er, at der ifølge formanden er en efterspørgsel efter et sted at bruge sin fritid - særligt fra dem, der går på gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse.

Annonce

Vi ønsker at tage de unge med på råd, for det er også dem, der selv skal stå for stedet, når det engang står færdigt.

Lars Møller Pedersen (S), formand for kultur- og fritidsudvalget

Hjælp fra Aalborg

- Vi ønsker at tage de unge med på råd, for det er også dem, der selv skal stå for stedet, når det engang står færdigt, siger Lars Møller Pedersen.

I det kommende ungekulturhus er det meningen, at unge mennesker får mulighed for at udfolde sig og dyrke deres interesser inden for eksempelvis musik eller idræt.

- Det er derfor vi nu går ud og spørger dem for at finde ud af, hvad mulighederne kunne være, og hvad stedet skal indeholde, siger formanden.

De unge fra Struer Kommune får hjælp fra studerende fra Urban Design-uddannelsen på Aalborg Universitet, som skal give et bud på, hvordan der kan skabes de rigtige by-design og indretninger af byrummet til at løse de unges behov og ønsker, samt skabe anderledes eller alternative muligheder for at bevæge sig rundt i eller opleve byrummet.

Til at starte med skal de unges ønsker og behov kortlægges på en ungekulturdag, en slags kreativ workshop, som bliver afholdt af Struer Kommune. Datoen er dog ikke helt fastlagt endnu. Der er afsat 100.000 kroner til afdækningen af de unges behov og heraf er 25.000 kroner reserveret til at afprøve, hvad der bliver fremsat af idéer til projekter.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce