Annonce
Mærkedage

De store stjerners fotograf

Fotografen Søren Solkær har en omfattende portfolie og har haft sit arbejde udstillet i blandt andet New York, Milano, Sydney og Bratislava. (Arkivfoto) Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Søren Solkær har fotograferet store stjerner som Amy Winehouse og Paul McCartney. Tirsdag den 3. september fylder den danske fotograf 50 år.

50 år: Hans udtryk har en høj grad af iscenesættelse, og han bruger altid masser af kunstlys.

På kunstnernes egne præmisser kommer fotograf Søren Solkær helt tæt på dem, han fotograferer.

Madonna, U2, Franz Ferdinand, The White Stripes, Mick Jagger, Amy Winehouse og Paul McCartney.

Det er blot nogle af de kunstnere, Søren Solkær har fotograferet over årene.

Tirsdag den 3. september fylder han 50 år.

Solkær købte sit første kamera efter gymnasiet. Kameraet kom med på en rejse til Asien, hvor han skød portrætter af ældre og børn.

Det var på rejserne i Asien, at han for alvor forelskede sig i fotografiet.

Han blev dog fotograf ad omveje. Først havde han et stop på Aarhus Universitet, hvor han tog en bachelor i nordisk sprog og litteratur.

Men en stigende interesse for fotografering fik ham til at søge ind på en bachelor i fotografi på fotoakademiet FAMU i Prag. Her var han elev fra 1993 til 1995.

Solkærs gennembrud kom efter et samarbejde med musikeren Sune Wagner, som han kendte fra hjembyen Sønderborg.

Først tog han billeder af gruppen Psyched Up Janis, som Sune Wagner var medlem af, og snart havde han fotograferet masser af danske musikere og higede efter de internationale navne.

Det blev det såkaldte "Burgerbillede" af den danske musikgruppe Junior Senior, der blev startskuddet.

Fotoredaktøren på Q Magazine i England havde set Solkærs billeder på nettet, og snart fotograferede han også mange af de store, internationale stjerner.

Han blev endda efterspurgt personligt af mange af kunstnerne på grund af sin karakteristiske fotostil.

Senest har Søren Solkær udgivet en samling af de portrætter, han har taget fra 1993 til 2018.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce