Annonce
Mærkedage

De store stjerners fotograf

Fotografen Søren Solkær har en omfattende portfolie og har haft sit arbejde udstillet i blandt andet New York, Milano, Sydney og Bratislava. (Arkivfoto) Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Søren Solkær har fotograferet store stjerner som Amy Winehouse og Paul McCartney. Tirsdag den 3. september fylder den danske fotograf 50 år.

50 år: Hans udtryk har en høj grad af iscenesættelse, og han bruger altid masser af kunstlys.

På kunstnernes egne præmisser kommer fotograf Søren Solkær helt tæt på dem, han fotograferer.

Madonna, U2, Franz Ferdinand, The White Stripes, Mick Jagger, Amy Winehouse og Paul McCartney.

Det er blot nogle af de kunstnere, Søren Solkær har fotograferet over årene.

Tirsdag den 3. september fylder han 50 år.

Solkær købte sit første kamera efter gymnasiet. Kameraet kom med på en rejse til Asien, hvor han skød portrætter af ældre og børn.

Det var på rejserne i Asien, at han for alvor forelskede sig i fotografiet.

Han blev dog fotograf ad omveje. Først havde han et stop på Aarhus Universitet, hvor han tog en bachelor i nordisk sprog og litteratur.

Men en stigende interesse for fotografering fik ham til at søge ind på en bachelor i fotografi på fotoakademiet FAMU i Prag. Her var han elev fra 1993 til 1995.

Solkærs gennembrud kom efter et samarbejde med musikeren Sune Wagner, som han kendte fra hjembyen Sønderborg.

Først tog han billeder af gruppen Psyched Up Janis, som Sune Wagner var medlem af, og snart havde han fotograferet masser af danske musikere og higede efter de internationale navne.

Det blev det såkaldte "Burgerbillede" af den danske musikgruppe Junior Senior, der blev startskuddet.

Fotoredaktøren på Q Magazine i England havde set Solkærs billeder på nettet, og snart fotograferede han også mange af de store, internationale stjerner.

Han blev endda efterspurgt personligt af mange af kunstnerne på grund af sin karakteristiske fotostil.

Senest har Søren Solkær udgivet en samling af de portrætter, han har taget fra 1993 til 2018.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce