Annonce
Kultur

De største af de store: Food Festival skruer op for kendisfaktoren

Den dansk-franske mesterkok Michel Michaud, der laver mad på Ruths Hotel i Skagen, er en af de gæstende kokkelegender på Food Festival i Aarhus. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Når Nordens største madfestival for ottende gang finder sted i Aarhus i weekenden, er det med kendte navne fra ind- og udland på plakaten.

FOOD FESTIVAL: 14 områder spredt over 48.000 kvadratmeter på Tangkrogen i Aarhus er i weekenden legeplads for omkring 30.000 gæster.

For ottende gang holdes der Food Festival, den største af sin art i Norden, som siden debuten i 2012 er vokset til mere end dobbelt størrelse på stort set alle parametre.

Bag festivalen står Food Organization of Denmark, som også stod bag en særlig event, da de nordiske Michelin-stjerner tidligere på året blev uddelt i Aarhus. Netop den event er årsag til, at Food Festival i år kan skrive endnu flere kendte navne på plakaten end tidligere, mener festivaldirektør Anna Lund.

- Vi lavede et tema omkring hvad og hvem, der egentlig lagde grunden til stjernerne og belyste hele madudviklingen fra 80’erne til i dag. Alle topkokkene var i byen til Michelin-arrangementet, og det åbnede en masse døre for Food Festival, hvor jeg altid har drømt om at få endnu flere store navne med. Det har været svært at lokke de ikke-lokale topkokke til Aarhus, men det skal jeg love for, at der er lavet om på nu, siger hun.

Annonce

Det har været svært at lokke de ikke-lokale topkokke til Aarhus, men det skal jeg love for, at der er lavet om på nu.

Anna Lund, direktør, Food Festival

Kongens efterfølger

Udover en lang række kendte navne rundt omkring på selve pladsen i forskellige stande har de nyåbnede døre betydet et goddag til en håndfuld af de kokke, der ifølge festivaldirektøren historisk set har betydet allermest for dansk gastronomi.

På Kokkescenen lørdag har de én efter én opskriften med på hver en favoritret, og 130 af gæsterne kan i teltet hver især få lov at tilberede retten efter kokkenes anvisninger. Resten af publikum kan gratis kigge med, og madanmelder og forfatter Ole Troelsø vil undervejs interviewe kokkene og sørge for godt med anekdoter. Det hele krydres med små filmklip af nutidens stjernekokke, der fortæller om deres gamle idoler.

- Flere af dem er oprindeligt fra udlandet, og det fortæller meget godt, at vi ikke havde nogen topkokke dengang, så vi var nødt til at importere dem sammen med råvarerne, siger Anna Lund.

Kokkene er danske Søren Gericke og Claus Christensen, italienske Elvio Milleri, engelske Paul Cunningham og franske Michel Michaud og Francis Cardenau.

Kokkelegender på Food Festival

  • Elvio Milleri, Italien
    - Indehaver af Era Ora i København, der er kåret til "Verdens bedste italienske restaurant uden for Italien".
  • Søren Gericke, Danmark
    - Frontløber for La nouvelle cuisine i Danmark.
  • Claus Christensen (Røde), Danmark
    - Gennem 28 år indhaver af og køkkenchef på Restaurant Gammel Mønt i København.
  • Paul Cunningham, England
    - Har tilført tre forskellige, danske restauranter Michelin-stjerner. Senest Henne Kirkeby Kro ved Vestkysten, der nu har to Michelin-stjerner.
  • Michel Michaud, Frankrig
    - Har arbejdet som køkkenchef på bl.a. Søllerød Kro, Gammel Åbyhøj, Molskroen, Brøndums Hotel og i dag Ruths Hotel i Skagen. Manden bag kagen Gateau Marcel.
  • Francis Cardenau, Frankrig
    - Efterfulgte Michel Michaud på Søllerød Kro. Senere hentede han som den første i Danmark to Michelin-stjerner hjem på Kommandanten. Tidl. medejer af Copenhagen Concept, der talte Le Sommelier, Umami og Mash.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Annonce