Annonce
Struer

De sov et nyt sted hver måned

I løbet af deres 12 shelterture blev Johanne Kirkegård Madsen (til højre) og Laura Skinfhøj Vindum endnu bedre veninder end de var før - og de er ikke færdige med at sove i naturen. Foto: Stine Kjærside
To friske spejderpiger fra Asp har fået shelter-mærket hos KFUM-spejderne i Langhøj, for de har brugt en nat om måneden det sidste år i en ny shelter - uanset vejr og andre forhold

Asp: En spejders uniform er ofte prydet med forskellige mærker. De beviser, at man har gennemgået diverse kurser eller forhindringer, eksempelvis førstehjælpsmærket, øksemærket, knivmærket eller bålmærket. Men en spejder kan også give sig i kast med de lidt mere specielle mærker, som for eksempel bacon-mærket, hvor man skal spise bacon til alle tre måltider eller barfodsmærket, der viser, at man har gået et vist antal kilometer uden sko på.

Og så er der det mærke, som Johanne Kirkegård Madsen på ti år og Laura Skindhøj Vindum på 11 har brugt det seneste år på at få i hus: shelter-mærket. En nat om måneden i et år har de to veninder og spejdere hos KFUM-spejderne i Langhøj, overnattet i en shelter et sted i Danmark og en enkelt gang i Norge. Uden undtagelser, uanset om det har regnet, tordnet eller været adskillige minusgrader. Tidligere på ugen fik de så shelter-mærket, der beviser deres bedrifter.

- Det skal jeg i hvert fald have syet på alle mine skjorter, siger Johanne Kirkegård Madsen med slet skjult stolthed i stemmen.

Annonce

Jeg er stolt over, at vi har givet os selv et mål og gennemført det.

Laura Skindhøj Vindum, spejder

Sjovt

Ved hjælp af en app fandt pigerne frem til de forskellige shelters, og med på turene var altid et par forældre. De to piger, der i løbet af det seneste år er blevet meget tættere venner på grund af udfordringen, har blandt andet overnattet i shelters ved Remmerstrand, Fjaltring, Klosterheden, Resen mose, Grisetå Odde og Gautefall i Norge.

- Det har været enormt sjovt, siger pigerne, der har svært ved at skjule entusiasmen.

- Jeg er stolt over, at vi har givet os selv et mål og gennemført det. Spejdere giver aldrig op, og nu kan vi altid huske, at vi gjorde det, siger Laura Skindhøj Vindum.

Undervejs har pigerne også haft mange gode oplevelser - og ikke mindst fået sjove minder. For eksempel om den shelter-tur, hvor en behjælpsom far pakkede noget slik til pigerne i en dåse, der tidligere havde indeholdt ristede løg - og alt slikket havde en besynderlig smag af ristede løg. Eller om dengang shelteren var fyldt med fårelort, og mødre måtte gøre rent først, selvom det ikke fik lugten til at forsvinde helt. Om natten kunne de høre fårene gå rundt med deres bjælder på.

- Og så har vi lært meget om at bo og overleve i naturen, siger Johanne Kirkegård Madsen.

Frossen nutella

Begge piger har været spejdere i Asp i fem år, og ingen af dem er helt tilfredse med, at deres shelter-eventyr nu er overstået. Faktisk kunne de godt begge to tænke sig at fortsætte.

- Det er bare lidt sjovere på den måde. Det er sådan en god pause fra hverdagen, og når man er ude i naturen, føler man sig mere fri, forklarer de.

På deres ture har de to spejder-veninder spillet kortspil, spist slik, lavet mad, gået ture og oplevet naturen omkring dem. Og de har taget turene i stiv arm, uanset om det var godt eller dårligt vejr.

- På et tidspunkt lå jeg så indpakket, fordi det var frostvejr, at det næsten kun var min næse, der stak ud, siger Laura Skindhøj Vindum.

- Ja, supplerer Johanne Kirkegård Madsen.

- Det var den morgen, hvor vores Nutella var frosset til.

Mærket, som nok har taget de to spejderpiger længst tid at få. Foto: Stine Kjærside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce