Annonce
Struer

De nye 1.g'ere skal mødes uden drikkepres

Det er ikke første gang, eleverne på Struer Statsgymnasium arbejder med alkoholkulturen. Billedet her er fra 2018, hvor de filmede deres egen alkoholkultur. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Struer Statsgymnasium er som et af i alt ni gymnasier med i forskningsprojektet "Gymnasier Fuld af liv", der arbejder på en sundere alkoholkultur blandt eleverne.

Struer: Statsgymnasiet i Struer sætter i dette skoleår endnu mere fokus på at skabe en sundere alkoholkultur.

Alkohol fylder ifølge en pressemeddelelse for meget til festerne i gymnasiet, hvilket Struer Statsgymnasium gerne vil ændre på og derfor har sagt ja til at deltage i forskningsprojektet "Gymnasier Fuld af liv", der målrettet arbejder på en sundere alkoholkultur blandt eleverne.

Det betyder, at Struer Statsgymnasium vil arbejde ud fra en fælles alkoholpolitik, der blandt andet omfatter at styrke forældresamarbejdet, at uddanne sociale elevudvalg og at sikre, at de nye 1.g'ere mødes uden drikkepres.

Næsten halvdelen af unge mellem 15 og 25 år har oplevet at blive presset til at drikke mere alkohol, end de har haft lyst til, og alkoholforbruget øges markant i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, fremgår det yderligere af pressemeddelelsen.

I alt ni gymnasier er med i projekt Gymnasier Fuld af liv, som grundlæggende har til formål at mindske alkoholforbruget blandt danske gymnasieelever.

Annonce

Vi har den holdning, at alkohol ikke skal være centrum for festerne. Det skal fællesskabet og det at være sammen. For højt alkoholindtag virker ekskluderende for nogle elever, som ikke vil drikke så meget.

Mads Brinkmann Pedersen, rektor, Struer Statsgymnasium

Er allerede i gang

- Vi har valgt at deltage, fordi det ligger i forlængelse af en strategisk indsats, hvor vi gerne vil styrke fællesskabet på Struer Statsgymnasium, fortæller rektor Mads Brinkmann Pedersen:

- Vi er en skole med mange uddannelser under samme tag, og derfor har vi en særlig opgave i at vedligeholde vores stærke studie- og elevmiljø.

Gymnasier Fuld af liv er et forskningsprojekt udviklet i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og Fuld af liv-kampagnen, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag.

- Vi har den holdning, at alkohol ikke skal være centrum for festerne. Det skal fællesskabet og det at være sammen. For højt alkoholindtag virker ekskluderende for nogle elever, som ikke vil drikke så meget, og det kan ødelægge den gode festoplevelse for alle, siger Mads Brinkmann Pedersen:

- Derfor er vi også allerede i gang med at udvikle de sociale arrangementer på skolen, hvor der kan indtages alkohol, således at det er en aktivitet eller en begivenhed, der står i centrum.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce