Annonce
Holstebro

De kører for stærkt, skaber utryghed og nu vil politiet have forældre til at tage ansvar

Scooterkontrol på Limfjordsskolen. Alle elever fik beslaglagt deres scootere og måtte pænt stille op i kø, mens politiet kontrollerede, om alt var lovligt. Foto: Johan Gadegaard
Midt- og Vestjyllands Politikreds er den kreds i Danmark, hvor flest ulovlige knallerter bliver standset. - Forældre er nødt til at tale med deres børn og unge mennesker om det, siger operativ leder ved færdselspolitiet.

Nordvestjylland: Knallerten er sådan set en glimrende opfindelse, hvis man spøger operativ leder ved færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland, Jørgen Christensen.

- Vi er i et område, hvor der ikke altid går en bus, og for mange unge er den med til at øge mobiliteten.

Men når det er sagt, så mangler alt for mange unge knallertkører respekt for færdselsreglerne og alt for mange har "pillet" ved deres knallert, så den kan kører hurtigere end tilladt.

- Vi får et stigende antal henvendelser fra folk, der er generet af knallerter, der kører hurtigt og respektløst. Det er faktisk noget af det, som borgerne opfatter som meget utrygt, siger Jørgen Christensen.

Og tallene taler også deres tydelige sprog: Midt- og Vestjyllands Politikreds er foreløbig den eneste politikreds i Danmark, hvor man i 2019 er nået op på mere end 100 sigtelser for at have ændret knallerter, så de kan køre hurtigere end tilladt.

I alt har Midt- og Vestjyllands Politi i år skrevet 112 sager om knallerter, der er blevet "konstruktivt ændret", som det hedder i politisprog. Af dem er de 41 skrevet i det nordvestjyske, selv om området indbyggermæssigt kun udgør en sjettedel af kredsen - den enkeltstående kommune, hvor der er skrevet flest sager i år er Holstebro.

- Det, der er skyld i flest ulykker med knallerter for unge mennesker, er fart og risikofyldt kørsel. Derfor skal vi også have forældrene på banen. Tal med jeres unge mennesker om det. Hav klare regler, og farmand må altså meget gerne sætte sig op på knallerten og selv tjekke, om den overholder fartbegrænsningerne, siger Jørgen Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce