x
Annonce
Holstebro

De går den lige vej med skæve ideer

Sidste år kunne borgerne se Hamlet til hest i Idom. I år er der fokus på lavpraktiske ideer til, hvordan man nytænker landsbyerne. Det sker på "Landsbymødet 180 grader", der holdes på lørdag den 29. april. Arkivfoto

På lørdag afvikles "Landsbymødet 180 grader" i Idom. Her kan publikum høre 12 taler med skæve ideer til nytænkning af landsbyerne. Talerne kan senere downloades og streames, så hele Danmark - ja faktisk hele verden - kan få udbytte af dem.

Idom: Når "Landsbymødet 180 grader" på lørdag afvikles i Plexus i Idom-Råsted, er det langt fra første gang, at arrangøren, Landsbylaboratoriet, stikker næsen frem og gør noget nytænkende og anderledes.

Sidste år i maj og juni afviklede Landsbylaboratoriet nemlig Idom Biennalen, hvor en masse teorier blev afviklet i praksis, og hvor borgere fra Idom-Råsted og omegn kunne glæde sig over teater, musik, dans, fællesspisning og meget mere.

- Med Landsbymødet her i 2017 ønsker vi at give, modtage og i fællesskab videreudvikle nogle af de allerbedste erfaringer, vi og andre landsbyer har gjort med landsbyudvikling, forklarer Kai Bredholt, skuespiller og borger i Idom-Råsted.

Inspirationen til "Landsbymødet 180 grader" er de verdensberømte TED Talks - TED står for Teknologi, Underholdning og Design, og de taler kan findes på internettet - og i løbet af lørdag eftermiddag og aften præsenterer man derfor i Plexus i Idom 12 talere, der alle bor i en landsby. De 12 talere har hver et emne og 12 minutter til rådighed. Ind i mellem er der musik, underholdning - og en middag om aftenen.

Annonce

Talerne ved Landsbymødet

Åbning ved H. C. Østerby, borgmester.Sammen: Kai Bredholt og Susanne Bang Nielsen Idom-Råsted ("Landsbylaboratoriet")

Sammen: Peter Christensen ("Energi Akademi Samsø")

Tro: Birgitte Rosager Møldrup ("Kirken på rette sted")

Tro: Mette Østergaard Henriksen ("Forfattergudstjenester")

Barnet: Louise Kjærsgaard Berthelsen ("Landsbytossen redder barnet")

Barnet: Danny Møller og Sarah Tang Andersen ("Barnet i landsbyen")

Seniorerne: Mette Ørskov ("Skovplejehjemmet")

Seniorerne: Anders Bune ("Landsbyhøjskolen")

Jorden: En overraskelse...

Jorden: Søren Hansen ("Hertha levefællesskab").

.

Ud til hele verden

- Talerne vil blive lagt på Landsbylaboratoriets platform til gratis download og streaming, og efterfølgende oversætter vi dem til verdens mest udbredte sprog; arabisk, engelsk, spansk, kinesisk, fortæller Per Bech Nielsen, administrator og borger i Idom-Råsted.

Dermed kan talerne bruges til inspiration for alle, der bor i en landsby - næsten uanset hvor de bor i verden. Bare de har en computer med netadgang altså.

Fokus på mødet bliver helt lavpraktisk: "Sådan gør man, og det er ikke så svært, hvis bare man arbejder sammen". Samtidig benyttes lejligheden til at lancere Landsbymodel Holstebro, som tager udgangspunkt i det skæve møde mellem de institutioner, som normalt ikke mødes, og hvor kulturen bruges som værktøj til at kickstarte lokale projekter.

Publikum ved Landsbymødet 180 grader vil være borgere, videnskabsfolk, lokal- og landspolitikere samt erhvervsfolk, der har interesse i konkrete ideer, de kan lade sig inspirere af og bruge i dagligdagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Annonce