Annonce
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

- Det er mere et spørgsmål om, hvem der kan rumme bredest muligt, mere end det er et spørgsmål om at samle i en retning, der er ens, siger Marianne Bredal, hovedbestyrelsesformand fra Struer. Foto: Scanpix
- Inger har en fantastisk karisma, og det mener jeg ikke, at man skal pakke væk. Det skal man have frem, siger en af de nordvestjyske delegerede, der stemte på Inger Støjberg som Venstres nye næstformand.

Nordvestjylland/Herning: Tre ud af fire på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning lørdag stemte på Inger Støjberg som partiets nye næstformand, og det er et valg, som falder i god jord hos de delegerede i det nordvestjyske.

Blandt andet hos hovedbestyrelsesformand Marianne Bredal fra Struer, som var en af de første til at forlange et opgør med den tidligere Venstre-ledelse.

- Jeg stemte på Inger Støjberg. Jeg mener, at hun og Jakob (Jakob Ellemann-Jensen, red.) er gået seriøst til sagen og har brugt tid på lægge en linje, som de kunne være fælles om, inden de meldte deres kandidatur. Det er mere et spørgsmål om, hvem der kan rumme bredest muligt, end det er et spørgsmål om at samle i en retning, der er ens, siger Marianne Bredal.

Bestyrelsen for Venstres kommuneforening i Struer var ikke på forhånd kommet med en anbefalering af hverken den ene eller anden kandidat, men har ladet det være op til den enkelte. Formanden for Venstre i Struer, Flemming Poulsen, havde Støjberg som sin favorit.

- Inger har en fantastisk karisma, og det mener jeg ikke, at man skal pakke væk. Det skal man have frem. Og så kan hun være med til at bevæge ting. Det har hun bevidst oppe hos os, hvor hun fik 28.000 stemmer ved det seneste folketingsvalg. Det er et vink med en vognstang fra vores baglands bagland – altså de mennesker, der ikke er medlem af partiet, men som stemmer Venstre - som man bør kigge på, når man står med to kandidater, der rent kompetencemæssigt står lige, mener Flemming Poulsen.

Også formanden for Venstre i Holstebro Kommune, Mette Marie Thomsen, gav den tidligere integrationsminister sit mandat. Støjberg er Venstres værdikriger og et af partiets store slemmeslugere og dermed et vigtigt kort i forhold til at genvinde regeringsmagten.

- Af de to kandidater er Inger den, der supplerer Jakob allerbedst. De er mere forskellige i deres gøren og laden end Ellen og Jakob, pointerer Mette Marie Thomsen.

- Men kan det ikke også blive et problem for Venstre, hvis Inger Støjberg, der valgt med et stærkt mandat, ikke kan indordne sig?

- Hvorfor skulle hun ikke kunne indordne sig? Men det vil kun tiden vise. Vi er meget spændte på de næste måneder både i forhold til samarbejdet med baglandet og modspillet til regeringen, siger Mette Marie Thomsen.

Tage Rækby, formanden for Lemvig Egnens Venstre, er glad for, at det ikke blev en snæver afgørelse af det valg, som af analytikere var udråbt til ikke kun at være et formandsvalg men også et valg af politik - idet Ellen Trane Nørby ville være et træk mod midten, mens Inger Støjberg menes at trække mod højre.

- Nu er der ingen tvivl. Medlemsdemokratiet har talt, og vi har fået et nyt lederskab på det helt rette tidspunkt, siger Tage Rækby.

- Tror du på, at den nye ledelse vil være i stand til at skabe ro i Venstre?

- Ja, det tror jeg bestemt, men det tror jeg også, at vi kunne have fået med Ellen Trane Nørby. Nu var det Inger, der vandt denne gang. Vi havde to kandidater, der er født i Vestjylland og vant til de vestjyske vinde. Vi kunne have brugt dem begge to. Det er jeg helt neutral overfor, og begge var et godt match sammen med Jakob Ellemann-Jensen, mener Tage Rækby.

Hvad er det, der får dig til at tro på, at det lykkes nu at lægge låg på fløjkrigene?

- Der er sådan en dejlig, positiv stemning i dag, og det er den første betingelse for at få ro. Jeg mærker en enorm trang til at samle partiet. Jeg tror virkelig, at det kan blive en fantastisk ny start, siger Tage Rækby.

Flemming Poulsen, formand for Struer Venstre, sidder med samme fornemmelse i kroppen, men udtrykker sig lidt anderledes:

- Vi skal ikke tro, at vi bare kan læne sig tilbage, så kommer roen. Men jeg vil sige, nu kommer arbejdsroen. Vi, der har været med på landsmødet, har fået en følelse af at få en varm sommervind i ryggen, gejsten er kommet tilbage. Nu skal vi ud at møde vælgerne og danskerne på fortovet.

Også Mariane Bredal føler sig overbevist om, at Inger Støjberg ikke laver de samme fejl, som hun og de øvrige Venstre-medlemmer har været observatører til i de seneste uger.

- Inger Støjberg er topprofessionel, og hun er bidende bevidst om den opgave, Venstre står overfor. Det er både folketingsgruppen, den nye formand, den nye næstformand og hele organisationen, som ønsker ro. Og det er også det, jeg hørte Ellen Trane Nørby sige i sin tale, at hun ville støtte den nye organisation, siger Marianne Bredal.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce