x
Annonce
Holstebro

Lokal vikarbank skal skaffe ansatte nok: De første 50 har allerede meldt sig

Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix
- Det er ikke mindst folk med sygeplejefaglig samt social- og sundhedsfaglig baggrund, der med stor sandsynlighed bliver brug for, siger vicekommunaldirektør Claus Brandt.

Holstebro: Mens de håber på det bedste, så forbereder Holstebro Kommune sig også på det værste.

- Lige nu arbejder alle medarbejdere med kritiske funktioner på højtryk og klarer det helt fantastisk. Men de er under hårdt og stadig større pres, og vi kan komme i en situation, hvor vi får brug for flere folk med de rigtige forudsætninger til at hjælpe og aflaste vores faste personale, siger vicekommunaldirektør Claus Brandt.

Derfor har kommunen i går eftermiddags lavet en lokal vikarbank, hvor man kan skrive sig op til at hjælpe, hvis der skulle blive brug for det.

- Vi har foreløbig 50, der har meldt sig på listen. Det er vi glade for, Man skal huske på, at den først er blevet lavet mandag eftermiddag. Så jeg regner med, at vi får endnu flere på, siger Claus Brandt.

Det bygger han blandt andet på den interesse som opslaget har fået på blandt andet de sociale medier.

Det er ikke mindst folk med sygeplejefaglig samt social- og sundhedsfaglig baggrund, der med stor sandsynlighed bliver brug i ældreplejen, vurderer kommunen.

Men også, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter samt andre fagligheder er mere end velkomne til at melde sig til listen.

- Det kan være folk, der er gået på pension. Som er under uddannelse eller som bare har skiftet fag, men godt vil hjælpe til i denne ekstraordinære situation, siger Claus Brandt.

Kommunen håber, at den kan klare sig længst muligt, uden at aktivere folk fra listen.

- Men vi prøver at være foran udviklingen, så vi er så godt rustede som muligt, når behovet formentlig opstår, siger Claus Brandt.

Listen kan man finde på kommunens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce