Annonce
Holstebro

Hårdt at bo alene under corona-nedlukning: Jan hungrer efter en sludder for en sladder med kollegerne

Charlotte Kerry Hardenfeld er en af de nordvestjyder, som bor alene i disse tider. Hun forsøger at holde sig aktiv, men hun kan godt mærke, at coronakrisen har sat sit præg. Foto: Johan Gadegard
Det er ikke kun de store tandhjul i samfundet som økonomi, arbejdsløshed og uddannelse, som lider under coronakrisen. Den giver også udfordringer for nogle af dem, som sidder alene.

Holstebro: Han havde ikke troet, at man på den måde kunne side og hungre efter "en sludder for en sladder", som Jan Iversen kalder det.

Den lille hyggesnak med kollegerne, som til tider kan virke meningsløs og måske endda overflødig, har vist sig at være alt andet end de to ting.

Han er en af de mange nordvestjyder, som er hjemsendt fra arbejde, og som ikke har nogen at tilbringe tiden sammen med i det hjem, som i disse tider kan virke meget mere tomt end normalt.

Han arbejder til dagligt på kasernen i Holstebro, hvor han er ansat på reservedelslageret. Derfor er der også ad-hoc opgaver, som han kan blive tilkaldt til, men han ser ikke længere sine kolleger, og det har sat sine spor.

- Det er dræbende ikke at have den sociale omgang med sine kolleger. Jeg er sådan en type, som får energi og livsglæde af at være sammen med andre, herhjemme sidder jeg bare og glor, siger Jan Iversen, som har sine børn hver anden weekend og også kan mærke, at rastløsheden har indfundet sig hos dem.

Han kan hurtigt opsummere, hvad han har fået de to små uger til at gå med. Malet en væg, set noget fjernsyn og gået en tur. En voldsom social slankekur for en mand, som under normale omstændigheder både er med i singleklubber og ikke er bleg for en tur i biografen eller blot en gåtur med andre.

- Jeg synes, at det er helt ad helvede til, sådan som det er lige nu. Man gider ingen ting, og man kan lige så godt sove en time længere. Man bliver lad, inaktiv og doven, siger Jan Iversen, som har forsøgt at lave en slags rutine, hvor han skal op og spise morgenmad og så gå en tur rundt om søen i Sunds, hvor han bor.

Annonce

Så mange bor alene

Holstebro Kommune – 10.113 ud af 46.024 personer over 18 år bor alene.

Lemvig Kommune – 3.648 ud af 16.159 personer over 18 år bor alene.

Struer Kommune – 3.908 ud af 17.039 personer over 18 år bor alene.

I Holstebro Kommune bor der én person i 37 procent af alle husstande.

I Lemvig og Struer Kommuner bor der én person i 38 procent af alle husstande.

Kilde: Danmarks Statistik.

Fastholde rutine

Netop det med at have en rutine og skabe en form for struktureret dagligdag er noget af det, som kan hjælpe.

Det fortæller Ida Koch, som er psykolog og tidligere lektor i kriminologi, og derfor har arbejdet med de psykologiske konsekvenser af at sidde isoleret.

En af udfordringerne er ifølge Ida Koch, at tiden bliver flydende. Hvis man er sendt hjem fra et arbejde, der ikke kan klares hjemmefra, kan dagene komme til at smelte sammen. Det kan derfor være en god ide at forsøge på at fastholde en form for daglig rutine, hvor man står op til nogenlunde normal tid og klæder sig på, som var det en helt almindelig dag.

- Man kan for eksempel lave et skema for ugen med gøremål og aktiviteter. Ellers handler det om at bruge sin fantasi og fokusere på de ting, der stadig er mulighed for. Hvis man plejer at gå i fitnesscenter, skal man måske kigge efter øvelser på nettet, så man fastholder en normalitet i dagligdagen, siger Ida Koch, som mener, at man kan holde nogle af de negative konsekvenser på afstand ved hjælp af sociale medier og bevægelse i naturen.

Det er hårdt

I de tre nordvestjyske kommuner, Holstebro, Struer og Lemvig, bor der én person i mere end hver tredje husstand. Jan Iversen er altså langt fra den eneste, som må klare corona-isolationen på egen hånd.

En anden, som mærker de negative konsekvenser af coronaen, der efterhånden har lagt langt de fleste gader og stræder øde hen, er Lars Grummesgaard fra Holstebro.

Han er til daglig folkeskolelærer i Lemvig, men den tjans må han nu varetage hjemme fra stuen.

- Jeg synes, at det er hårdt. Man savner virkelig det sociale med ens kollegaer og det at kunne mødes med sine venner og for eksempel tage i biografen, siger han.

Det kan være svært at kigge ind i krystalkuglen og spå om, hvornår man igen kan bevæge sig rundt, som man plejer. Den usikkerhed gør ikke situationen lysere, mener Lars Grummesgaard.

- Hvis man bare vidste, hvornår det stopper, så havde det været noget andet. Men nu går vi snart ind i sommermånederne, hvor jeg havde set frem til en masse arrangementer, og det er jo svært at vide, om de bliver til noget, siger han.

Lars Grummesgaard har både en mor og en søster, der også bor i Holstebro, som han ofte plejer at mødes med. Men det er der droslet markant ned på for tiden, og han savner derfor at have en anden under samme tag.

- Man savner da en partner i en situation som den her, som man kan være tæt på og snakke med, uden at man skal have dårlig samvittighed over at bevæge sig udenfor, siger han.

Men da han bor alene, må han ty til andre metoder for at holde ensomheden på afstand. Her er telefonen og de sociale medier et stærkt kort, og ellers benytter han sig af naturen.

- Jeg har været ved vandet og gået en lang tur, og ellers kan jeg stadig tage i skoven og cykle en tur. Hvis jeg skulle være totalt indespærret i min lejlighed i en måned, ville jeg have været udfordret til det yderste, siger han.

Lars Grummesgaard forsøger at opretholde social kontakt ved hjælp af sociale medier, men det er ikke helt det samme, som når det foregår ansigt til ansigt. Foto: Johan Gadegaard

Konsekvenser

At det kan få konsekvenser og i værste fald være decideret usundt, bekræfter Ida Koch, som tidligere har arbejdet med de psykologiske konsekvenser af at være i fængselsisolation, og selvom det ikke kan sammenlignes med den nuværende situation rundt om i hjemmene, så kan konsekvenserne og mønstrene være nogle af de samme.

- Det er en risiko for, at det kan påvirke, hvordan man fungerer rent intellektuelt og følelsesmæssigt. Det kan gå ud over koncentrationen, hukommelsen og give forståelsesproblemer, og det kan skabe tristhed, depression og angst, siger hun.

Det er især uvisheden, som er med til at gøre situationen svær for Lars Grummesgaard, som havde set frem til en masse arrangementer i sommervarmen. Foto: Johan Gadegaard

Ikke så sjovt

Der er langt fra at bo alene og til at føle sig ensom. I hvert fald til hverdag, men med de restriktioner, som coronaen har givet, så kan det hele godt føles en smule ensformigt, og lysten til at have én at dele livet med kan opblusse endnu mere.

En anden af dem, der må klare corona-isolationen på egen hånd, er 39-årige Henrik Lillelund fra Holstebro. Han er single og bor alene, og så har han sukkersyge. Det betyder, at han skal være ekstra forsigtig for at undgå at blive smittet med corona.

Derfor tager han ikke selv ud og handler. I stedet bestiller han sine vare med udbringning fra Rema 1000.

- Jeg oplever stort set ikke andre mennesker lige for tiden, så det er ikke så sjovt, må jeg indrømme. Det er bare ekstremt kedeligt, for der sker ingenting. Men sådan skal det jo være, siger han.

Som resten af landet måtte han tidligere på ugen indstille sig på, at nedlukningen af Danmark fortsætter foreløbig indtil efter påsken.

Det er specielt i tider som disse, at han savner én at leve sit liv sammen med.

- Man savner det da ekstra meget i sådan en periode. Hvis man bare var to i lejligheden, var der jo nogen at snakke med og spise sin aftensmad med. Det bliver lidt ensformigt at gøre det selv hele tiden, siger Henrik Lillelund.

Selvom han er vant til, at der kun er ham i lejligheden, er han ikke vant til at være alene på samme måde, som han er nu.

På Facebook er han medlem af en gruppe for singler, og det er med til at give ham en masse socialt samvær i hverdagen. Noget som er sat fuldstændigt på pause som en konsekvens af coronavirussen.

- Normalt er der forskellige arrangementer, man kan deltage i, og man kan tage ud og drikke en fredagsøl. I singlegruppen bliver der tit arrangeret noget aftensmad, så jeg føler mig på ingen måde alene til dagligt, men lige nu savner jeg godt nok at komme ud og snakke med andre mennesker, siger han.

Netop Facebook er en af de muligheder for social kontakt, der ikke holder lukket i denne tid. Derfor bliver det sociale medie også brugt til at holde kontakt med verdenen uden for Henrik Lillelunds lejlighed. Og selvom han savner at se sin omgangskreds i levende live, er han klar på at holde sig bag lukkede døre, indtil sygdommen har lagt sig.

- Vi skulle jo gerne have det udryddet, så det er fair nok, at vi skal isolere os selv, men det er da træls, og jeg glæder mig til at kunne komme udenfor igen, siger han.

Der er god plads på stierne rundt om i Holstebro, når Charlotte Kerry Hardenfeld skal lufte sin hund. Foto: Johan Gadegaard

Den menneskelige kontakt

Det giver god mening, når Henrik Lillelund og andre glæder sig til, at samfundet igen åbner op, og man kan komme ud og have social og fysisk kontakt med andre menneske. Det mener psykolog Ida Koch.

- Vi er jo sociale væsener, og vi kan ikke undvære at have kontakt med andre. Der er behov for at være tæt på hinanden, udveksle følelser og erfaringer og have fysisk kontakt. Det er helt afgørende for mennesker, siger hun.

Men når man ikke kan have den form for kontakt, må man nøjes med det digitale samvær.

- Det er helt klart bedre at have den sociale kontakt via en skærm end slet ikke at have den. Men det er ikke det samme, for man kan ikke røre ved hinanden, og kommunikationsformen bliver en anden, siger Ida Koch.

Charlotte Kerry Hardenfeld er vant til at bo alene, men coronakrisen har gjort det tungere end sædvanligt. Foto: Johan Gadegaard

Ensomt

Charlotte Kerry Herdenfeld fra Holstebro er en af dem, som er vant til at være alene. Hun har boet alene i mange år, ingen af hendes forældre lever længere, hun er ifølge eget udsagn uønsket af resten af familien og har heller ikke kontakt til sine børn.

Coronakrisen har også sat sit præg på hendes tilværelse, og det er især bekymringerne, som hober sig op, og som hele tiden rumsterer i hovedet.

- Det er ensomt at være alene. Især i de her tider er det et savn at have én, som man kan være noget for og omvendt. Det er ensomt at slås med økonomien selv og prøve at få det hele til at hænge sammen, siger Charlotte Kerry Herdenfeld, som også har haft svært ved at vænne sig til de mere lavpraktiske konsekvenser, som den konstante brug af handsker og den hyppigere rengøring med klorin.

Hun var blevet ansat på en restauration i byen, hvor hun skulle til at starte, men det sørgede coronaen for ikke blev en realitet. Hun lever i den uvished, som præger størstedelen af verden i disse uger, og det er en ubehagelig modspiller. Coronaen har trukket et jerntæppe hen over samfundet, som det var, men der kan også være enkelte sprækker i tæppet, som kan give håb og optimisme på fremtiden...

Fællesskab

- For mig er det også en tid, hvor mennesker kan lære mere af livet, og hvor vigtigt det er at stå sammen og udvise næstekærlig og empati for hinanden, men også lægge vrede, had samt egoisme på hylden, siger Charlotte Kerry Herdenfeld, som har valgt at isolere sig af hensyn til andre.

Der er allerede flere initiativer, som har vist empati og fællesskab. Eksempelvis på de sociale medier, hvor der popper nye grupper op udelukkende med et formål om at hjælpe, hvor der er brug for det. Folk tilbyder at hente og bringe dagligvarer, lufte hunden eller andre gøremål, og det skal meget gerne fortsætte, når sygdommen er væk igen. Udlejere der halverer prisen for butiksindehaverne og så videre.

Selvom situationen er ekstraordinær og har fatale konsekvenser rundt om i verden, kan coronavirussen også ende med at have taget noget positivt med sig, mener Ida Koch.

- Der er så mange frivillige, der stiller sig op og vil hjælpe andre. Al den her sygdom har mobiliseret en form for fællesskabsfølelse og hjælpsomhed, og det skal vi værne om, når vi er på den anden side, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce