Annonce
Indland

Danskerne låner betydeligt flere digitale bøger

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Bibliotekerne er de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark, selv om flere danskere låner bøger digitalt.

En lydbog under opvasken eller en e-bog på smartphonen på vej på arbejde.

De danske bibliotekers digitale tjenester bliver flittigt brugt.

Der blev læst og lyttet til 3,8 millioner e-bøger og lydbøger i 2018, og udlånet af de digitale bøger steg med 26 procent fra 2017 til 2018.

Det fremgår af rapporten "Folkebiblioteker i tal 2018", som Slots- og Kulturstyrelsen stå bag og bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Den stigende popularitet for bibliotekernes digitale tjenester skyldes den gode tilgængelighed, mener Jakob Heide Petersen, der er chef for Københavns biblioteker og bestyrelsesformand for eReolen.

- Vi bruger allerede en masse digitale tjenester på mobilen. Derfor tror jeg også, den nemme adgang til litteratur er afgørende, siger han.

Det er især lydbøger, danskerne gør brug af.

- Lydbøgerne er blevet et format, som danskerne har taget til sig, og det handler om, at man kan bruge litteraturen, mens man foretager sig alt muligt andet, og det passer nok godt ind i en travl hverdag, siger Jakob Heide Petersen.

Bibliotekerne tilbyder udlån af e-bøger og lydbøger gennem den fælles bogtjeneste eReolen.

Men det er ikke kun de digitale udlån hos bibliotekerne, der er populære hos danskerne.

De danske folkebiblioteker er med deres samlede besøgstal de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark i 2018.

Det er ifølge Jakob Heide Petersen, fordi bibliotekerne formår at skabe tilbud, der appellerer til en stor del af befolkningen.

- Bibliotekerne er et af de steder, hvor folk kan komme uden et ærinde. Et af de sidste uformelle mødesteder, hvor man kan komme og møde andre borgere, søge ny viden og være med i arrangementer, siger han.

I 2018 var der 37,6 millioner besøgende på landets folkebiblioteker, hvilket er et lille fald på to procent fra året før.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce