Annonce
Danmark

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Når gæld og formue regnes sammen, har danskerne stadig et stort plus på kontoen. Det skyldes blandt andet, at danskernes pensionsopsparinger aldrig før har været så store, som de er i dag. Samtidig har priserne på boliger udviklet sig positivt over en længere periode, og det har givet større friværdier. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Vi er blevet bedre til at spare op og afdrage på vores gæld. Samtidig er huspriserne og aktiekurserne steget de seneste år, og det er ifølge Finans Danmark og en forbrugerøkonom blot nogle af grundene til, at danskerne er rigere end nogensinde før.

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til.

- Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han.

Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen.

- Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han.

På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige.

- Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han.

Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer.

- De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce