Annonce
Sport

Dansker tog VM-titel i Le Mans: Det er virkelig stort

Jean-Francois Monier/Ritzau Scanpix
Michael Christensen måtte igennem op- og nedture i Le Mans på vejen til VM-titlen i langdistanceløb.

Vejen til verdensmesterskabet i langdistanceløb var ikke nem, da danske Michael Christensen sammen med fransk Kévin Estre søndag sikrede sig VM-titlen i GTE-klassen med en tiendeplads i Le Mans.

Den dansk-franske duo, der under Le Mans havde selskab af belgiske Laurens Vanthoor, startede i syvende position, men fik sig langsomt kæmpet sig frem og lå i et par omgange forrest i GTE Pro-klassen i det prestigefyldte løb.

Men lørdag nat betød en defekt udstødning, at de tre køreres Porsche måtte tage et længere pitstop, og så røg bilen ned i placeringerne.

Det hele endte med en tiendeplads, som dog var nok til at sikre VM-titlen for Christensen og Estre, der har kørt sammen i hele VM-serien.

- Det er svært at sætte ord på. Det er virkelig stort det her.

- Vi var helt nede i kulkælderen i nat. Det var en fejl, vi aldrig havde set før hos Porsche, så det var ikke noget, vi kunne forhindre, siger Michael Christensen i en pressemeddelelse.

Danskeren gik sammen med Estre ind til Le Mans, der var sæsonens sidste løb i VM-serien, med en komfortabel føring i jagten på verdensmesterskabet.

Risikoen for at tabe det hele på gulvet var dog også til stede.

- Fra at have en reel mulighed for at vinde løbet, blev det til et job, der bare skulle udføres. Så vi var langt nede, men at stå nu og kalde sig verdensmester er virkelig fantastisk, siger Michael Christensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Annonce