Annonce
Erhverv

Danske virksomheder kan gøre EU's grønne drømme til virkelighed

Tine Roed, direktør i Dansk Industri. Pr-foto

Når EU-Kommissionen om mindre end to uger tager hul på en ny politisk sæson, vil klimaet stå højt på dagsordenen. Den nye formand, Ursula von der Leyen, har givet EU-Kommissionen 100 dage til at fremlægge et forslag til en klimaplan, den såkaldte Green Deal for Europe, der skal sætte retningen for, hvordan EU kan sænke CO2-udledningerne med 50-55 pct. i 2030 og blive den første klimaneutrale region i 2050.

I dag er Europa den tredjestørste udleder af drivhusgasser i verden efter Kina og USA. Inden for EU rangerer Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien højest på listen over de lande, der belaster klimaet mest. Danmarks udledninger udgør i dag 0,1 pct. af de samlede globale udledninger.

Omstillingen af EU’s energiforsyning er en kerneopgave. I Danmark er vi kommet langt, men i andre europæiske lande er eksempelvis kul stadig den primære energikilde. På EU-niveau udgør energiforsyningen ca. 30 pct. af de samlede udledninger. Til sammenligning udgør udledningerne fra industrien omkring 20 pct. og transport det samme.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal bekæmpe klimaforandringer, kræver det en gennemgribende omlægning af alle sektorer i Europa. Vi skal fortsætte udfasningen af fossile energikilder til fordel for mere vedvarende energi. Også når vi taler om energieffektivisering, er der stadig et stort uudnyttet potentiale. Danske virksomheder er verdensmestre i at udvikle bæredygtige løsninger. Hvis vi formår at få danske styrkepositioner i spil internationalt, kan EU’s New Green Deal altså blive en god deal for Danmark.

Selv om det politiske maskinrum i EU er en kompleks størrelse, er budskabet fra Bruxelles meget klart og simpelt: Vi skal reagere på klimaforandringer, og vi skal gøre det nu. Det vil være et historisk skridt i den rigtige retning, og det flugter godt med danske klimamål.

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

DI har som de første fremlagt et konkret og realistisk bud på, hvordan vi kan indfri den danske regerings mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030. Vores klimaplan består af 31 tiltag, der er finansieret krone for krone. Og vi har desuden anvist en grøn kurs, der kan gennemføres, uden at det koster økonomisk vækst, arbejdspladser og velfærd.

Der er brug for en lignende plan på EU-niveau. På den storpolitiske scene skal der være fokus på energieffektiviseringer, vedvarende energi, bæredygtig ressourceanvendelse, industriværdikæder, forsyningsstrukturer og meget mere. Mange tror fejlagtigt, at grøn vækst kun kan ske, hvis vi går på kompromis med økonomisk vækst. Men sådan ser jeg det ikke - tværtimod.

Der er talrige eksempler på virksomheder med et stærkt, bæredygtigt dna i Danmark. Når eksempelvis Vestas i Ringkøbing-Skjern eller Grundfos i Bjerringbro har medvind på det globale marked, er det med til at sikre grøn udvikling samt arbejdspladser og vækst.

Klimaforandringer kender ikke til landegrænser, og derfor skal løsninger findes i samarbejde på tværs af grænser. Det har vi de bedste forudsætninger i EU for at få til at ske. Det indre marked er EU’s helt store vækstmotor, der gør det muligt for danske virksomheder at afsætte grønne løsninger til blandt andet Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Polen og Spanien. Med andre ord kræver klimakampen ikke blot handling, men også mere handel i EU.

Annonce

Når beslutningstagerne i EU i løbet af de kommende måneder skal finde midlerne, der skal hellige målet, kan de passende skele til Danmark for inspiration.

FILE PHOTO: The coal power plant "Staudinger" by energy company Uniper is photographed during sunrise in Grosskrotzenburg, 30km outside Frankfurt, Germany, February 13, 2019. REUTERS/Kai Pfaffenbach/File Photo
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce