Annonce
Indland

Danske unges drukkultur starter på ungdomsuddannelserne

free/Free
Vidensråd foreslår stop for salg af hård spiritus til gymnasiefester og vil hæve aldersgrænsen for alkohol.

Danske unges alkoholforbrug stiger markant, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Det er især, når unge starter på gymnasiet, at alkoholforbruget stiger.

Det viser en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse etableret af TrygFonden og Lægeforeningen.

Op til hver femte i alderen 15-20 år overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkohol. Det er mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

Ifølge Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed, skyldes de mange genstande det sociale fællesskab og den vedvarende alkoholkultur, der er på gymnasierne.

- Unge drikker ikke så meget mere i folkeskolen, men når de begynder på gymnasiet, så sker der et drastisk hop, og det har nok noget at gøre med den alkoholkultur, der er på gymnasierne.

- Alkohol er et centralt element på ungdomsuddannelserne. Det er for eksempel sociale arrangementer, gymnasiefester og udflugter, der får eleverne til at drikke mere, siger hun.

Undersøgelsen viser, at det gennemsnitlige alkoholindtag i forbindelse med seneste gymnasiefest var 7,3 genstande blandt piger og 10 genstande blandt drenge i 2014.

Særligt blandt de 13-16-årige er debutalderen for at drikke alkohol blevet højere.

- Man kunne sætte nogle rammer på ungdomsuddannelserne og ændre lidt på alkoholkulturen. Man bør måske ikke sælges hård spiritus i form af shots i baren. Det kunne være nok blot at sælge øl til gymnasiefesterne, siger Janne Tolstrup.

- Og ellers kunne man hæve aldersgrænsen til 18 år i butikkerne. For lige nu er alkohol meget nemt og billigt at få fat på for de unge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce